Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har den 9. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 6 (FIU alm.
del), som hermed besvares.
FIU spørgsmål nr. 6:
5. november 2014
J.nr. 2014-0030836
”Vil ministeren oplyse, hvor meget det koster at give 2.000 kroner mere om året til
unge på kontanthjælp?”
Endeligt svar:
På baggrund af en opgørelse af perioden januar 2014 til juli 2014, skønnes der i
2014 at være omkring 7.000 fuldtidspersoner på kontanthjælp under 30 år. Yderli-
gere skønnes det på tilsvarende vis, at der er ca. 45.000 fuldtidspersoner på uddan-
nelseshjælp årligt.
Såfremt der
årligt
gives 2.000 kr. ekstra til personer under 30 år på kontanthjælp,
som det fremgår af spørgsmålet, skønnes det at medføre en direkte merudgift på i
størrelsesordenen 7 mio. kr. efter skat og tilbageløb via afgiftssystemet. Som følge
heraf, vil de offentlige udgifter til boligstøtte, særlig støtte samt daginstitution
mindskes. Medregnes uddannelseshjælpsmodtagere, skønnes de direkte årlige ud-
gifter at stige til 50 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
I strukturelt niveau, hvor antallet af modtagere af kontanthjælp og uddannelses-
hjælp forudsættes lavere end i 2014, svarer det til årlige udgifter på ca. 6 mio. kr.
(kontanthjælp) og 45 mio. kr. (kontanthjælp og uddannelseshjælp).
Ydelsesforhøjelsen for unge kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere skøn-
nes at reducere den strukturelle beskæftigelse med omkring 50 personer, svarende
til en forværring af den strukturelle saldo på 10 mio. kr.
Samlet set skønnes ydelsesforhøjelsen således at forværre den strukturelle saldo
med omkring 55 mio. kr., hvoraf omkring 8-10 mio. kr. kan henføres til ydelses-
forhøjelsen for unge kontanthjælpsmodtagere.
Det bemærkes, at ydelsesforhøjelsen for unge uddannelseshjælpsmodtagere desu-
den forventes at reducere tilgangen til uddannelsessystemet. På kort sigt vil det be-
tyde, at færre trækker sig midlertidigt ud af arbejdsstyrken, hvorved beskæftigelsen
styrkes, mens det på længere sigt vil betyde, at kvalifikationsniveauet i arbejdsstyr-
ken svækkes, og beskæftigelsen reduceres.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen