Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014-20741
Doknr.
1079322
Dato
17-12-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 5. november 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 59
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, hvor meget beskæftigelsesfradraget skal hæves for, at alle
personer opnår en økonomisk gevinst på minimum 5.000 kr. efter skat ved at være i
arbejde frem for at være på kontanthjælp? Ministeren bedes endvidere oplyse prove-
nutabet ved den beskrevne forøgelse i mio. 2014-kr.”
Endeligt svar:
Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte
forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situation,
hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation, hvor per-
sonen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).
Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at personen
er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalenderår.
Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder transportudgifter til og fra
arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomisk
friplads for børn i daginstitution.
Når nogle personer har relativt lave forskelsbeløb, fx under 2.000 kr. om måneden,
kan det skyldes, at den umiddelbare indkomstfremgang ved at gå fra overførselsind-
komst til beskæftigelse bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til transport til og fra
arbejde, lavere boligstøtte og bortfald af økonomisk friplads til børn i daginstitution.
Det er dog værd at hæfte sig ved, at andre forhold end den økonomiske tilskyndelse
også spiller en vigtig rolle for deltagelsen på arbejdsmarkedet. For det første kan dag-
penge eller kontanthjælp ikke uden videre vælges som alternativ til beskæftigelse som
følge af rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.
For det andet vil tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesska-
bet med arbejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv betyde, at nog-
le vælger at arbejde, selv om de økonomisk set ikke har nogen stor gevinst ud af det.
Samtidig skal man være opmærksom på, at det at være i arbejde i sig selv kan bane
vejen for et bedre lønnet job med tiden og dermed en øget økonomisk tilskyndelse til i
det hele taget at være i beskæftigelse.
Tabel 1 viser to beregningseksempler, hvor beskæftigelsesfradraget forhøjes fra 10,65
pct. til heholdsvis 25 pct. og 50 pct. Loftet for det maksimale fradrag hæves parallelt.