Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1428364_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
1. december 2014
Besvarelse af spørgsmål 55 alm. del stillet af Finansudvalget den 3.
november 2014 efter ønske fra Kristian Jensen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, hvordan finanstilsynet i vores nabolande (Sverige,
Norge og Tyskland) foretager vurderinger af sikkerhedsstillelse i fast
ejendom, herunder af om det er normalt, at man laver en vurdering af sik-
kerhedsstillelsen ud fra hvilken pris en bolig kan få, hvis den skal sælges
inden for 6 måneder eller om de kører med en tidsfrist på 12 måneder
(hvilken vil give en højere sikkerhedsværdi)?
Svar:
Finanstilsynet har indhentet oplysninger omkring reglerne om værdi-
fastsættelse af ejendomme i Sverige, Norge og Tyskland. På den bag-
grund oplyser Finanstilsynet følgende:
”I Danmark skal ejendomme i overensstemmelse med internationale
regnskabsregler værdiansættes til dagsværdien i markedet. Det tager
tid at sælge en ejendom, og der må påregnes en vis markedsføringspe-
riode, før en ejendom er tilstrækkelig kendt af markedet til at sikre en
effektiv prisdannelse. Det sker i Danmark ved, at der indrømmes en
markedsføringsperiode frem mod en tænkt salgssituation inden for
seks måneder. Perioden på seks måneder skal på den ene side sikre, at
der ikke bliver tale om tvangsrealisationsværdi, men på den anden side
heller ikke en usikker værdi under ukendte fremtidige forhold.
Af Sverige, Norge og Tyskland er det umiddelbart kun i Tyskland, at
myndighederne har fastsat nærmere regler for denne værdiansættelse.
Ejendomme, der ligger til sikkerhed for udlån finansieret med tyske
dækkede obligationer, skal værdiansættes ud fra den såkaldte ”mortga-
ge lending value” (MLV) metode. Ved MLV værdiansættes ejendom-
men ud fra en statistisk model, som er kalibreret til at give et konserva-
tivt (lavt) estimat af ejendomsværdien over en årrække. Modellen ud-
jævner kortsigtede udsving i ejendommens værdi ved at basere sit
estimat på meget lange tidsserier.
I Sverige og Norge er der ikke foretaget tilsvarende præciseringer.”
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Jeg kan supplerende oplyse, at danske særligt dækkede obligationer og
realkreditobligationer og de tilsvarende tyske Pfandbriefe blandt andet
på baggrund af reguleringen heraf regnes blandt de mest sikre obligati-
oner udstedt af kreditinstitutter i Europa.
Det lægges umiddelbart til grund i spørgsmålet, at en længere mar-
kedsføringsperiode på tolv måneder vil give en højere sikkerhedsvær-
di. Jeg kan hertil bemærke, at i situationer med faldende markeder vil
det ikke nødvendigvis være tilfældet. Desuden må der forventes større
usikkerhed om en ejendoms værdi, jo længere ud i fremtiden denne
forsøges fastsat.