Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1424492_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
24. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 54 (Alm. del) af 31.
oktober 2014 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)
Spørgsmål
Er det korrekt forstået, at der i svaret på FIU alm.del spørgsmål 454 (2013-14) er
regnet med dynamiske effekter som følge af lavere beskæftigelsesfradrag, mens
der ikke er indregnet negative dynamiske effekter at lavere offentligt forbrug, som
f.eks. kunne være lavere udgifter til uddannelse eller forskning? Og hvor store er
de indregnede dynamiske effekter?
Svar
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 23. oktober 2014
er der regnet på et for-
slag om real nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020, hvor det af-
ledte provenu anvendes på at hæve beskæftigelsesfradraget.
Hvis der forudsættes real nulvækst i det offentlige forbrug i perioden 2015-2020,
skønnes det isoleret set at reducere de offentlige forbrugsudgifter med ca. 20 mia.
kr. (2015-priser) i 2020 i forhold til forløbet i regeringens 2020-plan. Det svarer til
en forbedring af de offentlige finanser efter tilbageløb på ca. 19 mia. kr., idet ind-
holdet af moms og afgifter i det offentlige forbrug skønnes at udgøre ca. 5 pct.
En sådan hypotetisk forøgelse af råderummet skønnes at kunne finansiere en for-
øgelse af beskæftigelsesfradraget på ca. 14�½ pct.
1
,
jf. besvarelsen af Finansudvalgets
spørgsmål nr. 454 af 23. oktober 2014.
Det er her lagt til grund, at den nævnte for-
øgelse af beskæftigelsesfradraget isoleret set ville indebære en forværring af de
offentlige finanser med ca. 20�½ mia. kr. efter tilbageløb af moms og afgifter og
med ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb og afledte virkninger af ændret adfærd. I skøn-
net indgår således en dynamisk provenuvirkning på ca. 1�½ mia. kr., idet en for-
øgelse af beskæftigelsesfradraget antages at føre til en forøgelse af arbejdsudbud-
det.
Det er almindelig praksis at skønne over afledte adfærdsvirkninger på arbejdsud-
buddet af ændringer i personskatter. Skønnene tager udgangspunkt i beregnede
1
Det maksimale beskæftigelsesfradrag antages at blive øget parallelt.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
marginalskatter og nettokompensationsgrader for en stikprøve af befolkningen
baseret på Lovmodellen,
jf. Regneprincipper og Modelanvendelse i Finansministeriet
(2012).
I
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 23. oktober 2014
er ikke indregnet ad-
færdsvirkninger af den forudsatte ændring i det offentlige forbrug. Dette skyldes
ikke et grundlæggende princip, men derimod at det ikke er konkretiseret, hvilke
dele af det offentlige forbrug der antages at blive reduceret i forhold til forløbet i
regeringens 2020-plan, samt at der ikke er tilstrækkeligt empirisk grundlag til at
skønne over de mulige afledte virkninger.
Hvis det hypotetisk lægges til grund, at nulvækst i det offentlige forbrug ville med-
føre lavere udgifter til fx uddannelse og forskning, kunne det tænkes at have en
langsigtet (negativ) effekt på produktivitet og beskæftigelse – der dog først materi-
aliser sig flere år efter, at uddannelsesadfærden er ændret. I dette tilfælde ville det
afledte råderum til at øge beskæftigelsesfradraget alt andet lige være mindre end de
anførte 19 mia. kr.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon