PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

3. december 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 53 (Alm. del) af 31.

oktober 2014 stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for de udvidede forbrugsmuligheder (inkl. virkningen af

lavere skat) for en enlig folkepensionist og for et folkepensionistpar, såfremt den

årlige realvækst i det offentlige forbrug udgør 0 pct. frem for 0,6 pct. som i rege-

ringens 2020-plan, og at mindreudgiften i stedet udelukkende går til at øge be-

skæftigelsesfradraget?

Svar

Et hypotetisk forløb med nulvækst frem mod 2020 ville i givet fald indebære et

råderum til at øge beskæftigelsesfradraget med ca. 14�½ pct.-point,

jf. Svar på Fi-

nansudvalgets spørgsmål nr. 454 af 25. september 2014.

For folkepensionister, uden supplerende arbejdsindkomst, vil en stigning i beskæf-

tigelsesfradraget på ca. 14�½ pct.-point ikke indebære en ændring i rådighedsbelø-

bet. Den forudsatte mindrevækst i det offentlige forbrug vil imidlertid indebære,

at værdien af folkepensionisters forudsatte træk på det offentlige forbrug reduce-

res i forhold til forløbet i regeringens 2020-plan.

Den skitserede ændring indebærer således, at de (udvidede) forbrugsmuligheder –

dvs. ændringen i det årlige rådighedsbeløb tillagt den beregnede årlige ændring af

værdien af det offentlige forbrug – reduceres med 4.900 kr. årligt for en enlig fol-

kepensionist samt med 7.300 kr. årligt for et folkepensionistpar,

jf. tabel 1.

Det bemærkes, at de fordelingsmæssige virkninger af det lavere offentlige forbrug

følger en revideret metode i forhold til tidligere svar. Den reviderede metode tager

i højere grad højde for, at særligt børnefamilier og ældre typisk har et større træk

på offentlige services end familier uden børn,

jf. Oplysning om revideret metode til bereg-

ning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug

Findes på Finansministeriets hjemmeside:

www.fm.dk.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 2

Tabel 1

Virkning på det årlige rådighedsbeløb og de udvidede forbrugsmuligheder for forskellige familietyper

Ændring i rådigheds-

beløb som følge af

ændret beskæftigel-

sesfradrag

Kroner, 2015-niveau

Enlig folkepensionist

Folkepensionistpar

-4.900

-7.300

-4.900

-7.300

Ændring i udvidede

forbrugsmuligheder

(inkl. virkninger af

lavere off. forbrug)

Ændring i offentligt

forbrug

Anm.: Der er regnet med et udgangspunkt, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt indfaset. Nulvækst i det offentli-

ge forbrug frem mod 2020 skønnes at indebære et merprovenu på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb (2015-

niveau),

jf. Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018 (august 2014).

En forøgelse af beskæftigelsesfra-

draget med ca. 14�½ pct.-point skønnes at indebære en mindreindtægt på ca. 19 mia. kr. efter tilbageløb og af-

ledte adfærdsvirkninger, hvor tilbageløbsfaktoren antages at udgøre 24�½ pct.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag øges parallelt med stigningen i fradragsprocenten, dvs. til ca. 82.000 kr.

Kilde: Egne beregninger på 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning, Økonomi- og Indenrigsministeriets Fami-

lietypemodel, august 2014 samt Opdateret 2020-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2018.

Nulvækst i det offentlige forbrug vil berøre hele befolkningen, men vil typisk have

størst betydning for personer med de relativt laveste indkomster. Det skyldes bl.a.,

at trækket på det offentlige forbrug er størst blandt personer med relativt lave

indkomster. En skattelettelse i form af øget beskæftigelsesfradrag har derimod

alene betydning for erhvervsaktive personer.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon