Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
28. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 52 (Alm. del) af 31.
oktober 2014 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være, hvis der
indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2015?
Antallet opgjort i tusind bedes oplyst for hvert år til 2025 beregnet på
fuldtidspersoner og antal timer.
Svar
Sammenhængen mellem realvæksten i det offentlige forbrug og ændringer i den
offentlige beskæftigelse er ikke entydig og afhænger blandt andet af, hvor stor en
del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor, og hvor stor
en del, der købes i form af tjenesteydelser og varer i den private sektor.
I forløbet med nulvækst er andelene i det offentlige forbrug, der anvendes til
varekøb og løn, fastholdt på omtrent samme niveau som i forløbet i
opdateret 2020-
forløb, august 2014.
Sammenlignet med
opdateret 2020-forløb, august 2014
skønnes det
under denne forudsætning, at pris- og lønreguleret nulvækst reducerer den
offentlige beskæftigelse med ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020,
jf. tabel 1.
De
øvrige forespurgte oplysninger fremgår ligeledes af tabellen.
Tabel 1
Forskel i offentlig beskæftigelse mellem nulvækst i det offentlige forbrug og
opdateret 2020-forløb, august 2014
2015
Fuldtidsbeskæftigede
(1.000 personer)
Antal timer (mio. timer)
-6
-10
2016
-10
-17
2017
-16
-26
2018
-20
-33
2019
-24
-39
2020
-28
-46
2025
-68
-112
Anm.: Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7.4 timer = 1642 timer årligt. Beregningerne
er baseret på opgørelsen i det hidtidige nationalregnskab (ESA95), og afspejler ikke det hovedreviderede
nationalregnskab (ESA2010) fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort 15. september 2014.
Kilde: Opdateret
2020-forløb, august 2014
Egne beregninger
Da der ikke er taget politisk stilling til væksten i det offentlige forbrug efter 2020,
fremskrives det offentlige forbrug i
opdateret 2020-forløb, august 2014
beregningsteknisk med udgangspunkt i blandt andet det demografiske træk. Dette
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk