PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Sagsnr.

2014 - 20335

Doknr.

1027056

Dato

20-11-2014

Folketingets Finansudvalg har d. 24. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 48

(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Spørgsmål:

”I forlængelse af ministerens svar på samrådsspørgsmål A ønskes oplyst, hvorledes

svaret på FIU alm. del spørgsmål 429 ville have været såfremt man til grund for be-

regningerne havde anvendt et lavtlønsniveau i stedet for den anvendte teknik for be-

regning af lønnen.”

Svar:

Af besvarelsen af

FIU alm. del spørgsmål 429

fremgår den gennemsnitlige nettokom-

pensationsgrad samt antallet og andelen af personer med en nettokompensationsgrad

på over 80 pct. hhv. over 90 pct. i 2013, og når skatte- og kontanthjælpsreformen er

fuldt indfaset.

Nettokompensationsgraden udtrykker, hvor meget en persons disponible indkomst

som overførselsindkomstmodtager (overførselsalternativet) udgør i procent af den

disponible indkomst, han eller hun har som beskæftiget (beskæftigelsesalternativet).

Den disponible indkomst er det, personen har til rådighed til husleje, mad, tøj osv., når

skatten er betalt, og udgifterne til transport til og fra arbejde er dækket.

Den disponible indkomst i de to alternativer opgøres under antagelse af, at personen

er overførselsindkomstmodtager hhv. beskæftiget i hele det pågældende kalenderår.

Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder aftrapning af indkomstaf-

hængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads for eventuelle børn i daginsti-

tution.

Spørgsmålet forstås på den måde, at det skal lægges til grund for beregningen af

nettokompensationsgraden, at alle personer, der indgår i beregningerne – beskæfti-

gede såvel som fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere – sættes ned på et ”lavtløns-

niveau” i beskæftigelsesalternativet.

Det betyder blandt andet, at beskæftigede med en aktuel timeløn over ”lavtlønsni-

veauet” sættes ned i løn, før det beregnes, hvad deres nettokompensationsgrad er.

Der er således tale om stiliserede beregningseksempler, der ikke er baseret på reali-

stiske antagelser om lønnen, og som ikke umiddelbart egner sig til at drage konklusio-

ner om den økonomiske tilskyndelse til at være i arbejde.

Beregningerne af nettokompensationsgrader baserer sig på registeroplysninger om 18-64-årige i befolk-

ningen, som opdeles efter deres arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnes mellem fuldt beskæftigede, delårs-

beskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efterlønsmodtagere. Selvstændige, studerende og førtidspensionister

m.fl. indgår ikke i beregningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den timeløn, der lægges til grund i Økonomi- og Indenrigsministeriets standardbereg-

ning af nettokompensationsgraden, er det ”bedste bud” på en persons timeløn ud fra

tilgængelige registeroplysninger.

Der er i sagens natur nogen usikkerhed forbundet med at skønne over timelønnen,

især når der ikke foreligger aktuelle timelønsoplysninger, hvilket er tilfældet for mange

ikke-beskæftigede. Usikkerheden knytter sig også til, at man kan opleve en vist lønef-

terslæb, når man træder ind på arbejdsmarkedet efter et ledighedsforløb. Lønefter-

slæbet kan blandt andet opstå, fordi de kompetencer, der er opbygget i et tidligere job,

ikke nødvendigvis kan anvendes fuldt ud på en ny arbejdsplads. I denne forbindelse

skal man dog være opmærksom på, at ledige, der træder ind på arbejdsmarkedet til

en relativt lav løn, ofte har relativt høje lønstigninger efterfølgende, hvilket vil bidrage

til, at mange helt eller delvist indhenter et lønefterslæb forholdsvist hurtigt efter et le-

dighedsforløb, jf.

Familiernes økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter 2014,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj 2014.

Spørgsmålet specificerer ikke, hvad der menes med et ”lavtlønsniveau”, hvorfor der i

svaret gives to beregningseksempler med en timeløn på hhv. 110 kr. eller 120 kr.

Tabel 1 og 2 viser således den gennemsnitlige nettokompensationsgrad samt antallet

og andelen af personer med en nettokompensationsgrad på over 80 pct. hhv. over 90

pct. i 2013, og når skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset, hvor

timelønnen for alle er sat til hhv. 110 kr. og 120 kr. i beskæftigelsesalternativet.

Isoleret set vil nettokompensationsgraden være højere, desto lavere lønnen er i be-

skæftigelsesalternativet. Som det fremgår af tabel 1 og 2, bliver den gennemsnitlige

nettokompensationsgrad således også betydeligt højere, og antallet og andelen af

personer med forholdsvis høje nettokompensationsgrader væsentligt større, sammen-

holdt med standardberegningen i

FIU alm. del spørgsmål 429,

når der anvendes et

hypotetisk lavtlønsniveau.

Tabel 1

Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-

gelse om timeløn på 110 kr.

Nettokompensationsgrad

Gnsn.

Pct.

2013

Skatte- og kontanthjælpsreform

91,4

89,1

> 80 pct.

> 90 pct.

> 80 pct.

> 90 pct.

------ 1.000 pers. ------

1.978

1.919

1.755

1.627

------ Andel, pct. ------

85,3

82,8

75,7

70,2

Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for 2011 og gældende regler i de pågældende år. For så vidt an-

går kontanthjælpsreformen, er det beregningsteknisk lagt til grund, at alle personer under 30 år med en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, der modtager kontanthjælp i overførselsalternativet, er jobparate.

Det er ligeledes lagt til grund, at alle personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannel-

se, der modtager uddannelseshjælp i overførselsalternativet, er uddannelsesparate. Beregningerne er baseret

på en række beregningstekniske antagelser og behæftet med usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Nettokompensationsgrader, 2013 og med skatte- og kontanthjælpsreformerne fuldt indfaset under anta-

gelse om timeløn på 120 kr.

Nettokompensationsgrad

Gnsn.

Pct.

2013

Skatte- og kontanthjælpsreform

89,9

87,7

> 80 pct.

> 90 pct.

> 80 pct.

> 90 pct.

------ 1.000 pers. ------

1.955

1.895

1.687

1.548

------ Andel, pct. ------

84,3

81,7

72,8

66,8

Anm.: Se tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af

FIU alm. del spørgsmål 79

for en nærmere be-

lysning af de timelønsoplysninger, der indgår i en standardberegning af nettokompen-

sationsgraden.

Med venlig hilsen

Morten Østergaard