PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 2. december 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 23. oktober 2014

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, om der er andre udgiftsområder, som har haft den samme

udgiftsvækst som asylområdet i årene 2011-2014?

Svar

Udviklingen i udgifterne på asylområdet i 2011-2014 fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Udgiftsudvikling på asylområdet i 2011-2014

2015-priser

Udgifter på asylområdet

2011

2012

1.385

2013

1.609

2014

1.732

1.160

Anm.: Udgifterne i 2011-2013 er regnskabstal, mens udgifterne i 2014 er bevillingen på FL14. Den nærmere

afgrænsning af asylområdet er ikke entydig på en række finanslovskonti. Asylområdet er i denne opgø-

relse defineret som følgende finanslovskonti (for perioden 2012-2014): §11.11.52. Flygtningenævnet,

§11.23.15. Udlændingesager, §11.51.01. Udlændingestyrelsen, §11.51.20. Drift og tilpasning af indkvar-

teringssystemet, §11.51.21. Kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl., §11.51.22. Indkvartering og un-

derhold af asylansøgere, §11.51.26. Adgang til arbejdsmarkedet og udflytning fra asylcentrene,

§11.51.27.Støtteordning for asylansøgere. Disse finanslovskonti svarer i 2011 til: §18.21.05. Flygtninge-

nævnet, §18.21.06. Politiet og udsendelser i øvrigt, §18.11.15. Udlændingeservice, §18.21.01. Drift og

tilpasning af indkvarteringssystemet, §18.21.02. Kontante ydelser mv. til asylansøgere m.fl., §18.21.03.

Indkvartering og underhold af asylansøgere m.fl. Udgifterne er pl-reguleret ved det generelle pris- og

lønindeks.

Kilde: Finansministeriets finanslovsdatabase.

På baggrund af den markante stigning i antallet af asylansøgere over sommeren og

efteråret 2014 er skønnet for antallet af asylansøgere opjusteret i forhold til det,

der lå til grund for budgetteringen på finansloven for 2014. I forlængelse heraf

forventes udgifterne til asylområdet i 2014 øget med i omegnen af 500 mio. kr.

Det bemærkes, at udgifterne til asylområdet historisk set har været præget af ud-

sving fra år til år. Det skal ses i sammenhæng med, at udviklingen i flygtninge-

Opgjort ved den seneste udgiftsopfølgning i staten.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

strømme i høj grad påvirkes af den økonomiske og politiske situation i omverde-

nen, hvilket skaber udsving i antallet af asylansøgere som kommer til Danmark.

I perioden 2011-2014 er der grundet ressortomlægninger mv. en række betydelige

databrud, der indebærer, at det er behæftet med betydelig usikkerhed at sammen-

ligne udgiftsområder. Samtidig er der ikke en entydig definition på ”udgiftsområ-

der”, og statslige og offentlige udgifter kan således opgøres på en række forskellige

måder. På baggrund af disse metodiske udfordringer, kan der således ikke gives et

entydigt svar på, om der er

”andre udgiftsområder, som har haft den samme udgiftsvækst

som asylområdet i årene 2011-2014”.

Det bemærkes dog, at en række af de offentlige udgifter, der – ligesom udgifterne

på asylområdet – er aktivitetsdrevne, har udvist en betydelig udgiftsvækst i perio-

den 2011-2014. Følgende kan eksempelvis fremhæves:



Uddannelsesområdet:

Fra 2011 til 2014 har der været en stigning i udgifterne til

uddannelse på godt 7,2 mia. kr. Dette omfatter udgifter til videregående ud-

dannelser, ungdomsuddannelser og øvrige uddannelser samt SU. Udviklingen

skal primært ses i sammenhæng med udviklingen i optaget på ungdomsud-

dannelserne og de videregående uddannelser. Det er regeringens målsætning,

at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddan-

nelse i 2015, og at 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020.

Uddannelsesadfærden på begge områder ligger allerede nu tæt på målsætnin-

gerne. Ifølge de nyeste prognoser forventes 93 pct. af en ungdomsårgang at

gennemføre mindst en ungdomsuddannelse og 62 pct. en videregående ud-

dannelse.



Udgifter til folkepension:

Antallet af folkepensionister er steget med godt 10 pct.

fra 932.000 i 2011 til 1.017.000 i 2014, hvilket har medført en stigning i udgif-

terne til folkepension på i størrelsesordenen 9,6 mia. kr. Den store aktivitets-

stigning skal ses i lyset af den demografiske udvikling, der viser en stigende

andel af ældre i årene fremover.



Udgifter til ordinær jobrotation:

Antallet af helårspersoner på den ordinære jobro-

tationsordning er steget med 2.070 helårsperson fra 445 helårspersoner i 2011

til 2.515 helårspersoner i 2014. Som følge heraf er udgifterne til den ordinære

jobrotationsordning vokset med knap 0,8 mia. kr. Udgiftsudviklingen skal ses i

sammenhæng med, at der i de senere år er gennemført flere initiativer for at

styrke brugen af jobrotationsordningerne.



Udgifter til seniorjob:

Aktiviteten på seniorjobordningen er vokset med 4.675

personer fra 197 personer i 2011 til 4.872 personer i 2014. Det har medført, at

udgifterne til seniorjob for personer over 55 år er vokset med godt 0,6 mia. kr.

Den store aktivitetsstigning skal blandt andet ses i lyset af den demografiske

udvikling og konjunkturudviklingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon