Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1423640_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
21. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm. del) af 23.
oktober 2014
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af den offentlige forbrugsvækst
i 2015, der skal anvendes til asylansøgere?
Svar
Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre, hvor meget af den skønnede realvækst i
det offentlige forbrug i 2015, der kan henføres til asyludgifter. Det skal bl.a. ses i
lyset af, at der ikke skønnes særskilt over udgiftsområder eller det offentlige
forbrug fordelt på stat, kommuner og regioner.
I Budgetoversigt 2,
august 2014
er der skønnet en vækst i det offentlige forbrug på
godt 4 mia. kr. fra 2014 til 2015, hvilket svarer til en realvækst på ca. 0,8 pct.
Skønnet for det offentlige forbrug i 2015 er bl.a. baseret på en nationalregnskabs-
mæssig opgørelse af finanslovsforslaget for 2015.
På finanslovsforlaget for 2015 er der et mindre fald i udgifterne til asyl
1
fra 2014 til
2015. Asyludgifterne vurderes således ikke isoleret set, at bidrage til en højere
vækst i offentlige forbrug fra 2014 til 2015 i augustvurderingen.
Siden fremsættelsen af finanslovsforslaget har en øget aktivitet på asylområdet
medført en opjustering af de forventede samlede udgifter til asyl og flygtninge i
2014 og 2015.
En del af merudgifterne til asyl og flygtninge (ca. 0,2 mia. kr.) er finansieret af
reserve til aktivitetsafledte og tekniske ændringsforslag mv.
Denne reserve er i august-
vurderingen forudsat at blive udmøntet til offentligt forbrug i 2015.
Ud af de samlede merudgifter til asylansøgere mv. kan ca. 2,5 mia. kr. opgøres
som udviklingsbistand i overensstemmelse med gældende internationale regler og
praksis. Det indebærer en tilsvarende omprioritering af midler fra den del af
Asyludgifterne er afgrænset til at omfatte finanslovskonti §11.11.52, §11.23.15, § 11.51.01, §11.51.20, §11.51.21, §11.51.22,
§11.51.26 og §11.51.27.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
udviklingsbistanden, som udmøntes af Udenrigsministeriet, til den del af
udviklingsbistanden, som anvendes til at hjælpe nyankomne flygtninge og
asylansøgere i Danmark.
Den del af udviklingsbistanden, der udmøntes af Udenrigsministeriet, opgøres
ikke som offentligt forbrug, mens en stor del af udgifterne på asylområdet
omvendt kan henføres til offentligt forbrug. Derfor vil omprioriteringen på 2,5
mia. kr. isoleret set øge realvæksten i det offentlige forbrug i 2015.
Det bemærkes, at der som led i Aftale om finansloven for 2015 er aftalt, at en
andel af de merudgifter, som kan opgøres som udviklingsbistand (1,0 mia. kr.)
finansieres på anden vis, herunder ved mindrebidrag til EU (0,7 mia. kr.), reserven
til lovprogram, regeringsinitiativer mv. (100 mio. kr.) samt fremrykning af
bistandsprojekter fra 2015 til 2014 finansieret af reserven til nye bevillingsforslag i
2014 (200 mio. kr.).
Det bemærkes endvidere, at de opgjorte virkninger er isolerede virkninger i
forhold til augustvurderingen. I decembervurderingen vil der indgå et samlet skøn
for det offentlige forbrug, hvor alle relevante nye oplysninger om de offentlige
finanser siden august - herunder virkninger afledt af implementering af nyt
hovedrevideret nationalregnskab - indregnes.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon