Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1422287_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
19. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 23. oktober 2014 stillet efter ønske fra Jacob
Jensen (V)
Spørgsmål
Vil ministerens redegøre for, om der en sammenhæng mellem Statsministerens
nytårstale den 1. januar 2014, hvor hun bl.a. sagde: ”Jeg tror ikke på nulvækst.
Jeg er overbevist om, at det er bedst for Danmark, hvis vi år for år bruger
noget af den velstand, vi skaber, på vores fællesskab”, og den af regeringen førte
politik i forhold til udviklingen i kommunernes serviceudgifter?
Svar
Regeringen fører en økonomisk politik, hvor der er plads til at prioritere
ressourcer til den offentlige velfærd år efter år. Det indebærer frem mod 2020 en
finansieret vækst i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) på i gennemsnit ca.
3 mia. kr. kr. om året. Det svarer til ca. 20 mia. kr. mere til offentligt forbrug end i
en situation med nulvækst.
Dermed har regeringen muliggjort, at der hvert år kan ske målrettede forbedringer
af vores velfærd, uden at det er nødvendigt at tage pengene fra andre områder.
Det står i kontrast til andre partier, der ønsker nulvækst i den offentlige sektor.
Senest har regeringen med finanslovsaftalen for 2015 løftet dagtilbudsområdet fra
2015 med 250 mio. kr. årligt til mere pædagogisk personale, og der afsættes 75
mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til at styrke livskvaliteten for
de svageste hjemmehjælpsmodtagere gennem en klippekortmodel.
Samtidig er der med regeringens Sundhedsstrategi og finanslovsaftalen for 2015
prioriteret knap 6�½ mia. kr. over de kommende fire år til en massiv satsning på
sundhedsområdet. Som led heri løftes blandt andet kommunernes
sundhedsindsats med del i kronikersatsningen på samlet knap 1,5 mia. kr. frem
mod 2018 og med omkring 200 mio. kr. årligt fra 2016 til kommunale
forebyggelse og sundhedspleje.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon