Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2014 - 20306
Doknr.
181696
Dato
18-11-2014
Folketingets Finansudvalg har d. 23. oktober 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 36
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
Vil ministeren oversende en oversigt over de regnskabsførte kommunale serviceudgif-
ter i 2011 og de budgetterede kommunale serviceudgifter i 2015 opgjort i 2011-pl og
korrigeret for opgaveændringer (2011-opgaveniveau) og ændringer i de forudsatte
pris- og lønforudsætninger?
Svar:
Der spørges bl.a. til de budgetterede kommunale serviceudgifter for 2015. Kommu-
nerne har i oktober vedtaget budgetterne for 2015 og har herefter indberettet deres
budgetoplysninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet, som nu er i gang med at fore-
tage en konsolidering af tallene. En foreløbig opgørelse af budgetterne på baggrund af
disse indberetninger kan forventes at foreligge i løbet af november, mens kommuner-
nes endelige budgettal for 2015 offentliggøres af Danmarks Statistik i januar 2015, jf.
Danmarks Statistiks udgivelseskalender.
Tabel 1
viser kommunernes regnskabsførte serviceudgifter i 2011. Da en opgørelse af
de budgetterede serviceudgifter for 2015 endnu ikke foreligger, er angivet det aftalte
niveau for 2015. Der er anvendt den seneste definition af serviceudgifter, og der er
således også korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger samt opgaveændrin-
ger i medfør af DUT mv. til 2015-opgaveniveau. Det bemærkes, at 2011-udgifterne er
angivet i 2015-niveau, således at de er umiddelbart sammenlignelige med budgettet
for 2015, når det foreligger.
Når en foreløbig opgørelse af kommunerens budgetterede serviceudgifter for 2015
foreligger, vil de blive oversendt til Finansudvalget.
Tabel 1
Kommunale serviceudgifter
Mia. kr., 2015-pl og 2015-
opgaveniveau
Serviceudgifter
Regnskab
2011
231,4
Aftale
2015
234,7
Anm: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende forsynings-
virksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæ-
sen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige samt ekskl.
indtægter fra den centrale refusionsordning. Regnskabstallene er korrigeret for opgaveændringer i medfør af
DUT mv., således at udgifterne er sammenlignelige over tid (opgjort i 2015-opgaveniveau). Ved opregning til
2015 pris- og lønniveau er der brugt et skøn for pris- og lønudviklingen i årene 2014 og 2015.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse og egne beregninger.