Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
26. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 358 (Alm. del) af 6. maj
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være inden for
sygdom og invaliditet under social beskyttelse, hvis der indføres pris- og
lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2016, og den relative
fordeling af offentligt ansatte fastholdes på den nuværende fordeling? Ministeren
bedes i sin besvarelse benytte den detaljerede funktionelle fordeling af den
offentlige sektor. Ministeren bedes oplyse antallet for hvert år til 2020 beregnet på
personer. Ministeren bedes i tillæg give en kort beskrivelse af, hvilke
velfærdsydelser sygdom og invaliditet dækker over.
Svar
I 2014 var der i gennemsnit ca. 46.000 fuldtidsbeskæftigede indenfor COFOG-
undergruppen sygdom og invaliditet,
jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 311
(Alm. del) af 10. april 2015.
Det svarer til ca. 6 pct. af det samlede antal
fuldtidsbeskæftigede indenfor offentlig forvaltning og service i 2014.
Det bemærkes, at opgørelsen af offentligt ansatte i undergruppen sygdom og
invaliditet er baseret på en særkørsel fra Danmark Statistik. På det mere
detaljerede niveau er tal vedrørende antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
fordelt efter COFOG-undergrupper usikre.
Danmarks Statistik har på baggrund af et særudtræk oplyst, at de største
personalegrupper inden for sygdom og invaliditet arbejder med pleje og omsorg
herunder specialpædagogisk arbejde, social- og sundhedsarbejde og andet
omsorgsarbejde.
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
skønnes pris- og lønreguleret nulvækst i
det offentlige forbrug fra og med 2016 at reducere den offentlige beskæftigelse
med ca. 25.000 personer i 2020,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 (alm. del)
af 21. april 2015.
Hvis det forudsættes, at forskellen mellem de to forløb har samme relative
fordeling som beskæftigelsesgrupperne inden for offentlig forvaltning og service i
2014, kan reduktionen inden for COFOG-undergruppen sygdom og invaliditet
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk