Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
20. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 356 (Alm. del) af 6. maj
2015 stillet efter ønske fra Peter Christensen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange arbejdspladser regeringens vækstinitiativer
præsenteret den 6. maj 2015 - "Bedre vilkår for danske virksomheder" - skaber
i hhv. 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020?
Svar
Med tiltagene i udspillet
Bedre vilkår for danske virksomheder
og de øvrige udspil, som
er en del af
Vækst 2015,
fremlægger regeringen en række initiativer, som løfter
velstanden og forbedrer virksomhedernes vilkår i hele Danmark.
Vækstinitiativerne sigter mod at øge produktiviteten i den private sektor og der-
igennem bidrage til, at der kan fastholdes vellønnede jobs i Danmark uden at
svække virksomhedernes konkurrenceevne. På længere sigt vil højere produktivi-
tet afspejle sig i højere lønninger bredt i samfundet.
Tiltagene styrker virksomhedernes vækstgrundlag og understøtter, at virksomhe-
derne kan fortsætte den økonomiske fremgang, som efterhånden er synlig mange
steder i dansk økonomi.
Med regeringens initiativer i 2015 vil der være indfriet 12�½ mia. kr. af målsætnin-
gen om at øge strukturelt BNP med 20 mia. kr. i 2020 gennem tiltag, der styrker
erhvervslivets rammevilkår. Initiativerne i 2015 bidrager samlet set med ca. 1 mia.
kr. til det strukturelle BNP i 2020. Initiativerne vil indebære besparelser og lem-
pelser mv. for virksomhederne på ca. 0,7 mia. kr., og erhvervsinvesteringerne
skønnes at øges med ca. 1,4 mia. kr. frem mod 2020
Initiativerne i regeringens seneste vækstudspil sigter ikke direkte mod at hæve
arbejdsudbuddet, og vurderes samlet set at være omtrent neutrale for arbejdsud-
buddet.