FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvordan det offentlige forbrug vil udvikle sig mellem 2020 og 2025, hvis den såkaldte "hængekøjeudfordring" fuldt ud skal løses frem mod 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. maj 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 337 (Alm. del) af 28. april

2015 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan det offentlige forbrug vil udvikle sig mellem

2020 og 2025, hvis den såkaldte ”hængekøjeudfordring” fuldt ud skal håndteres

frem mod 2025 og alternativt, hvordan det offentlige forbrug vil udvikle sig, hvis

”hængekøjen” skal løses ved reduktion i det offentlige forbrug hen over ”hænge-

køjeårene”? I beregningen skal det lægges til grund, at regeringens forsigtigheds-

princip fortsat finder anvendelse i perioden 2020-25.

Svar

Den økonomiske politik er gennem en længere årrække blevet planlagt inden for

rammerne af de såkaldte mellemfristede planer, aktuelt 2020-planen. Planerne har

til formål at sikre, at de offentlige finanser er sunde, og at der i god tid tages hånd

om mellem- og langfristede udfordringer for dansk økonomi.

Den mellemfristede planlægshorisont går aktuelt til 2020. Det vil sige, at der poli-

tisk er taget stilling til de overordnede prioriteringer i finanspolitikken til 2020.

Efter 2020 er forløbet baseret på beregningstekniske forudsætninger om skatte-

og udgiftspolitikken, der indebærer, at skatte- og afgiftsbelastningen fastholdes

uændret fremadrettet, og at de nominelle udgifter til offentligt forbrug per bruger

følger lønudviklingen og brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk

på de offentlige ydelser. Derudover indregnes en række vedtagne initiativer, der

rækker længere frem end 2020.

2020-fremskrivningen er senest opdateret i forbindelse med

Danmarks Konvergens-

program 2015.

Forløbet er holdbart og de offentlige finanser forbedres gradvist

frem mod målet om mindst strukturel balance på den offentlige saldo i 2020.

Det holdbare forløb dækker imidlertid over en periode med betydelige offentlige

underskud, som først på langt sigt vendes til overskud – den såkaldte hængekøje-

udfordring. I en periode fra ca. 2030 til 2060 er der – hvis udgifts- og skattepoli-

tikken følger de beregningstekniske principper – således udsigt til strukturelle un-

derskud, der overstiger budgetlovens underskudsgrænse på �½ pct. af BNP.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvordan det offentlige forbrug vil udvikle sig mellem 2020 og 2025, hvis den såkaldte "hængekøjeudfordring" fuldt ud skal løses frem mod 2025, til finansministeren

Side 2 af 4

Under budgetloven og forsigtighedsprincippet kommer disse underskud ikke til at

optræde i praksis. De finanspolitiske rammer indebærer, at der ikke vil kunne bru-

ges flere penge, end der er finansiering til. De beregningstekniske underskud er

således udtryk for, at der skal en tilpasning til på udgifts- eller skattesiden for at

sikre fortsat overholdelse af budgetloven.

Under forsigtighedsprincippet vil hængekøjeudfordringen kunne håndteres fuldt

ud frem mod 2025, hvis finanspolitikken tilrettelægges ud fra en realvækst i res-

sourcerne til det offentlige forbrug på 0,6 pct. om året i 2021-25, jf. nedenfor. Det

er beregnet med udgangspunkt i den seneste lange fremskrivning, som er offent-

liggjort i

Danmarks Konvergensprogram 2015.

Beregningerne indeholder, at der med

forsigtighedsprincippet kun kan indregnes den finansiering, der allerede er fundet

flertal for i folketinget.

Hvis håndteringen af hængekøjeudfordringen fordeles ligeligt over perioden 2020-

2040 vil der være plads til en årlig realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug på

i gennemsnit ca. 0,9 pct. i 2021-25, når forsigtighedsprincippet indregnes i samme

periode (dvs. til 2025).

Reformer, der styrker de offentlige finanser fx via øget beskæftigelse, vil derud-

over kunne øge råderummet i både udgifts- og skattepolitikken frem mod 2025 og

styrke vækstpotentialet i dansk økonomi.

Baggrund for de beregningstekniske offentlige underskud efter 2020

Den mellemfristede planlægningshorisont går aktuelt til 2020. I perioden efter

2020 er forløbet baseret på en række beregningstekniske principper,

jf. nærmere i

Finansredegørelse 2014.

For indtægtssiden indebærer de beregningstekniske princip-

per, at skatte- og afgiftsbelastningen fastholdes uændret fremadrettet. På udgifts-

siden indebærer principperne blandt andet, at de nominelle udgifter til offentligt

forbrug per bruger følger lønudviklingen og at brugergrundlaget følger det bereg-

nede demografiske træk på de offentlige ydelser

De lange fremskrivninger baseret på beregningstekniske principper anvendes til at

vurdere om finanspolitikken er holdbar. De gennemførte reformer, herunder

navnlig af reglerne for tilbagetrækning, har medvirket til at sikre en holdbar fi-

nanspolitik. Det vil sige, at den økonomiske politik, der er planlagt frem mod

2020, kan videreføres på langt sigt samtidig med, at den offentlige gæld på langt

sigt er stabil i pct. af BNP.

Det holdbare forløb dækker imidlertid over en lang periode med betydelige un-

derskud, som først vendes til overskud på meget langt sigt. I det beregningstekni-

ske forløb er der således i perioden fra ca. 2030 til 2060 udsigt til strukturelle of-

fentlige underskud, der overstiger budgetlovens underskudsgrænse på �½ pct. af

BNP,

jf. figur 1.

Det skal understreges, at der her er tale om et beregningsteknisk

forløb. I forbindelse med kommende udvidelser af planlægningshorisonten i fx en

Princippet indebærer, at det offentlige forbrug ved konstant befolkningssammensætning udgør en konstant andel af den

samlede økonomi, og således kan finansieres med uændret skattebelastning.

Side 3 af 4

2025-plan, en 2030-plan osv. vil den økonomiske politik skulle tilrettelægges, så

budgetlovens underskudsgrænse på �½ pct. af BNP er overholdt inden for

planlægningshorisonten og forløbet i

figur 1

vil dermed ikke blive realiseret i

praksis.

Figur 1

Offentlig saldo og årlig realvækst i ressourerne til

offentligt forbrug

Pct. af BNP

1,5

1,0

0,5

Pct.

1,5

1,0

0,5

Figur 2

Beskæftigelsesudviklingen, 2015-2040

1.000 personer

2.800

Pct.

45,5

2.700

45,0

0,0

-0,5

-1,0

Budgetlovens

underskudsgrænse

0,0

-0,5

-1,0

44,5

2.600

44,0

2.500

-1,5

-2,0

2015

-1,5

-2,0

2075

43,5

2025

2035

2045

2055

2065

2.400

2015

43,0

2020

2025

2030

2035

2040

Offentlig forbrugsvækst (h. akse)

Strukturel offentlig saldo

Fuldtidsbeskæftigede

Andel af befolkningen

Anm.: Ressourcerne til det offentlige forbrug er opgjort inkl. udgifter til forskning og udvikling.

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2015 og egne beregninger.

Udviklingen i saldoen i det beregningstekniske forløb skal blandt andet ses i lyset

af befolkningsudviklingen. Frem mod 2022 ventes beskæftigelsen at stige relativt

kraftigt – både i antal personer og som andel af den samlede befolkning. Det af-

spejler blandt andet, at folkepensionsalderen hæves til 67 år i 2022. I en lang år-

række efter 2022 ventes arbejdsudbuddet imidlertid at stige væsentligt langsomme-

re. Når den samlede befolkning samtidig ventes at vokse mere end beskæftigelsen,

falder andelen af beskæftigede i procent af den samlede befolkning efter 2022 og

frem mod 2040,

jf. figur 2.

Der bliver således relativt færre i arbejde til at betale for

dem, der endnu er for unge til at arbejde eller har trukket sig tilbage fra arbejds-

markedet. På meget langt sigt styrkes de offentlige finanser igen som følge af den

vedtagne levetidsindeksering af folkepensionsalderen.

Saldoforløb der overholder budgetlovens underskudsgrænse på langt sigt

Udviklingen i de offentlige finanser på langt sigt er selvsagt behæftet med usikker-

hed. Det gælder i stigende grad, jo længere, der kigges frem i tid. Usikkerhed om

fx den fremskrevne forbedring af saldoen i årene efter 2045 trækker i retning af, at

troværdighed om finanspolitikken fremmes ved i god tid at påbegynde de nød-

vendige tilpasninger for at sikre løbende overholdelse af budgetlovens under-

skudsgrænse.

I forbindelse med fremtidige udvidelser af den mellemfristede planlægningshori-

sont vil det på den baggrund være naturligt at tage fat på håndteringen af hænge-

køjeudfordringen.

Side 4 af 4

Hvis planlægningshorisonten fx udvides fra 2020 til 2025 og hele hængekøjeud-

fordringen håndteres med tilpasninger i den periode, vil der skulle sigtes efter et

strukturelt overskud på ca. �½ pct. af BNP i 2025,

jf. figur 3.

Det vil sige, at den

offentlige gæld nedbringes, hvilket reducerer de offentlige renteudgifter,

jf. figur 4.

Et sådant overskud og gældsnedbringelse vil sikre, at den offentlige saldo i de

efterfølgende år holder sig inden for budgetlovens underskudsgrænse i alle efter-

følgende år (givet de beregningstekniske principper og de nuværende forudsæt-

ninger om befolkningsudvikling mv.).

Under forsigtighedsprincippet kan der opnås et strukturelt overskud på ca. �½ pct.

af BNP ved, at den årlige realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug sættes til

ca. 0,6 pct. af BNP (mod ca. 1,1 pct. om året i det beregningstekniske forløb, hvor

hængekøjeudfordringen optræder).

Figur 3

Saldoforløb hvor hængekøje

håndteres

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

2020-forløb

Forløb med overskud på �½ pct. af BNP i 2025

Krav om overskud på ca. �½ pct. af BNP

håndterer hængekøjeudfordring

Figur 4

Udvikling i ØMU-gæld

Pct. af BNP

Stabilitests- og Vækstpagtens gældsgrænse

Pct. af BNP

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

-1,0

-1,5

-2,0

2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050 2055 2060

2020-forløb

Forløb med overskud på �½ pct. af BNP i 2015

Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2015 og egne beregninger

Hvis der i perioden 2020-25 skal løses en fjerdedel af den samlede udfordring,

som opstår fra 2020 til 2040, vil der i 2025 skulle sigtes efter omtrent balance på

den offentlige saldo. Der vil da udestå krav om yderligere tilpasninger på den

anden side af 2025. Under forsigtighedsprincippet kan der opnås omtrent balance

i 2025 med en årlig realvækst i ressourcerne til offentligt forbrug på 0,9 pct. af

BNP i 2021-25.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

I beregningen indgår desuden et uændret forhold mellem den offentlige produktion og det offentlige kapitalapparat

således at den lavere offentlige produktivitetsvækst også kræver færre investeringer i offentlige bygninger mv.