Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
22. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 331 af 23. april 2015 stillet
efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang den fremadrettede moderniseringsmålsæt-
ning for den offentlige sektor er tilstrækkelig til at finansiere det demografiske
træk fra og med 2016 til 2020, jf. status for målsætningen i ”Fælles velfærd - pej-
lemærker for fremtidens offentlige sektor”.
Svar
Det demografiske træk er et beregningsteknisk mål for størrelsen af det træk på
offentligt forbrug, som befolkningsudviklingen isoleret set medfører, når den reale
udgift pr. bruger fastholdes, og når antallet af brugere i hver aldersgruppe følger
befolkningsudviklingen (korrigeret for delvis sund aldring).
I Danmarks Konvergensprogram 2015 beregnes det samlede demografiske træk at
stige med ca. 9 mia. kr. i perioden 2016 til 2020,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Demografisk træk i perioden 2016-2020
Gennemsnitlig årlig vækstrate
(pct.)
I alt
0,4
Absolut ændring
(2015-priser, mia. kr.)
8,9
Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækstrate for perioden 2016-2020 er beregnet med udgangspunkt i niveauet
i 2015.
Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og egne beregninger.
Regeringen har i Vækstplan DK, som et af tre reformspor, formuleret en målsæt-
ning om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. frem mod 2020. Det
fremgår af Fælles Velfærd – pejlemærker for fremtidens offentlige sektor, at der
pt. er frigjort knap 4�½ mia. kr.
En realisering af målsætningen er ikke nødvendig for, at regeringens samlede øko-
nomiske politik hænger sammen. Den økonomiske politik, herunder en vækst i
det offentlige forbrug på ca. 3 mia. kr. i gennemsnit om året, er fuldt finansieret
bl.a. gennem de allerede gennemførte reformer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk