Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1531290_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 19. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 327 (Alm. del) af 22. april
2015
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse effekten på det offentlige forbrug og den offentlige
beskæftigelse,
1) hvis det offentlige forbrug pris- og lønkorrigeret vokser 0,8 pct. årligt fra og
med 2016;
2) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra
og med 2016; og
3) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra
og med 2016, og kommuner, regioner og stat desuden pålægges produktivitetsfor-
bedringer på 1�½ pct. årligt.
Desuden ønskes oplyst forskellen i de tre scenarier set i forhold til regeringens
senest opdaterede 2020-forløb. Ministeren bedes oplyse effekterne for
hvert år til 2020, hvor beskæftigelsen er beregnet på antal personer.
Svar
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015 (KP15)
skønnes det, at pris- og lønregu-
leret nulvækst reducerer det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) med ca. 15
mia. kr. i 2020,
jf. tabel 1 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 325 af 22. april 2015.
Forskellen mellem
KP15
og et forløb med en årlig realvækst fra og med 2016 på
henholdsvis -1,5 og 0,8 pct. fremgår ligeledes af tabel 1.
Tabel 1
Udviklingen i det offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
Mia.kr. (2015-priser)
Årlig realvækst på 0,8 pct.
Årlig realvækst på 0 pct.
Årlig realvækst på -1,5 pct.
2016
3
0
-7
2017
3
-5
-19
2018
4
-8
-28
2019
4
-11
-38
2020
4
-15
-49
Anm.: Stigningen i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger, der er en beregnet størrelse, som kommer
udover de direkte offentlige forbrugsudgifter til løn, varekøb mv
Kilde: Egne beregninger på baggrund af
Konvergensprogram 2015
Sammenhængen mellem realvæksten i det offentlige forbrug og ændringer i den
offentlige beskæftigelse er ikke entydig og afhænger blandt andet af, hvor stor en
del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor, og hvor stor
en del, der købes i form af tjenesteydelser og varer i den private sektor.
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om effekten på det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse, til finansministeren
1531290_0002.png
Side 2 af 2
Sammenlignet med
KP15
skønnes pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige
forbrug fra og med 2015 beregningsteknisk at reducere den offentlige beskæftigel-
se med ca. 25.000 personer i 2020,
jf. tabel 2 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
315 af 22. april 2015.
Et forløb med en årlig realvækst i det offentlige forbrug på
0,8 pct. og -1,5 pct. fra og med 2015 fremgår af tabel 2. I de tre forløb er andelene
i den offentlige produktion, der anvendes til varekøb og løn, fastholdt på omtrent
samme niveau som i forløbet i
KP15.
Tabel 1
Udviklingen i den offentlige beskæftigelse sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
1.000 personer
Årlig realvækst på 0,8 pct.
Årlig realvækst på 0 pct.
Årlig realvækst på -1,5 pct.
2016
6
-1
-13
2017
5
-8
-31
2018
6
-13
-48
2019
7
-19
-64
2020
6
-25
-81
Kilde: Egne beregninger på baggrund af
Konvergensprogram 2015
Det bemærkes, at det er op til statslige institutioner, kommuner og regioner at
prioritere midlerne, herunder antallet af ansatte, inden for de økonomiske ram-
mer. Endvidere kendes fordelingen af offentlige udgifter til varekøb og lønninger
ikke, ligesom der kan være demografiske forskydninger, der kan påvirke s den
offentlige beskæftigelse. De ovenstående beregninger skal således betragtes som et
beregningsteknisk eksempel.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon