Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1522983_0001.png
Talepunkter
Samrådsspørgsmål U om Goldman Sachs beskatningsforhold
Spørgsmål U: Kan det bekræftes, at fejlinformationen om, at Goldman Sachs
havde tilkendegivet at betale udbytteskat i Danmark stammer fra
finansministeren selv?
Talepunkter
12. april 2015
Indledning
Det er rigtigt, at det som følge af en misforståelse fremgik i et en-
kelt notat fra Finansministeriet, at Goldman Sachs over for Fi-
nansministeriet skulle have tilkendegivet, at de ville skulle svare
udbytteskat i Danmark.
Det var en beklagelig fejl, som det også allerede er sagt.
Men det sker jo, at der bliver begået fejl. Også i Finansministeriet.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at fejlen blev rettet dagen efter.
Betydningen af skatteforhold i budprocessen
Jeg vil i øvrigt gerne gentage baggrunden for, at investorernes skat-
teforhold ikke blev tillagt vægt ved udvælgelsen af bud i kapitalud-
videlsen.
Det følger af det EU-retlige ligestillingsprincip, at staten ikke har
haft mulighed for at lægge vægt på Goldman Sachs’s selskabsstruk-
tur, så længe den er lovlig.
Den selskabskonstruktion, som Goldman Sachs har valgt, er fuldt
lovlig. Jeg har tillige noteret mig, at Goldman Sachs klart har til-
kendegivet, at de overholder og vil overholde skattelovgivningen i
Danmark, Luxembourg, USA og de andre relevante jurisdiktioner.
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2015 om Dong, til finansministeren
Side 2 af 2
På den baggrund ville det ikke have været et sagligt hensyn at til-
lægge den valgte selskabsstruktur vægt ved vurderingen af de for-
skellige tilbud, vi modtog i forhold til DONG Energy. Det ville vi
kun kunne have gjort, hvis vi havde konkret viden om, at investo-
rerne med den valgte selskabsstruktur ville undgå at betale de skat-
ter, som de skal betale.
Så uanset hvad man måtte mene om den valgte selskabsstruktur,
ville det være i modstrid med det EU-retlige ligebehandlingsprin-
cip, hvis vi havde afvist tilbuddet fra Goldman Sachs med henvis-
ning til den.
Generelt om skatteforhold
Lad mig afslutte med et par bemærkninger vedr. skatteforhold me-
re generelt.
For det første er det den danske regerings klare opfattelse, at der
bør betales skat i Danmark, når det følger af de retsregler, der gæl-
der. De danske skatteregler, EU-reglerne og dobbeltbeskatningsaf-
talerne skal sikre, at alle kommer til at betale den skat i Danmark,
som de nu engang skal betale. Det skal ligeledes forhindres, at der
sker skatteunddragelse gennem skattely.
I den forbindelse skal det også understreges, at Goldman Sachs i
sagens natur vil blive behandlet som alle andre, der har foretaget
lignende investeringer i danske virksomheder, hvor staten ikke er
majoritetsaktionær.