Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1522982_0001.png
Talepunkter
Samrådsspørgsmål T om Kammeradvokatens notat
Spørgsmål T: Kan ministeren bekræfte, at Kammeradvokaten har skrevet, at
udbuddet af aktiesalget i Dong var i strid med EU's udbudsregler?
Talepunkter
17. april 2015
Jeg kan forstå, at Kammeradvokatens notat af den 26. januar har
givet anledning til misforståelser i medierne.
Lad mig slå fast, at det ikke står i Kammeradvokatens notat, at
processen skulle være i strid med de EU-retlige regler.
Jeg kan desuden oplyse, at Kammeradvokaten ikke på noget tids-
punkt i forbindelse med rådgivningen af Finansministeriet har ud-
talt, at processen i forbindelse med kapitaludvidelsen af DONG
Energy har været i strid med EU-retlige regler.
Det har Kammeradvokaten bekræftet i et brev til Finansministeriet
d. 10. april i år.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at aktiesalg som for eksempel kapitaludvi-
delsen i DONG Energy ikke er reguleret af særlige nationale eller
EU-retlige udbudsregler. Som nævnt skal indgåelse af aftaler af
denne karakter dog overholde almindelige EU-retlige principper,
herunder det generelle ligebehandlingsprincip.
Lad mig derefter forklare baggrunden for at Finansministeriet fik
udarbejdet notatet vedr. rettighederne og pligterne i den pågæl-
dende situation.
Baggrunden for udarbejdelsen af notatet var, at fire bestyrelses-
medlemmer fra forskellige pensionsselskaber havde givet nogle lø-
se tilkendegivelser. Tilsvarende modtog Finansministeriet også en
henvendelse fra PensionDanmark. Formålet med notatet var at få
sikkerhed for, at Finansministeriet ikke ville skulle trække aktstyk-
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2015 om Dong, til finansministeren
Side 2 af 4
ket tilbage.
Lad mig så sige et par ord om, hvad notatet handler om.
Kammeradvokaten konkluderer for det første, at der som ud-
gangspunkt ikke var en retlig forpligtelse for Finansudvalget til at
tiltræde de foreliggende aftaler. Som jeg også tidligere har gjort ud-
valget opmærksom på, så stod det altså udvalget frit for at stemme
ja eller nej til aktstykket.
Det fremgår for det andet af Kammeradvokatens notat, at en
eventuel beslutning om ikke at tiltræde aktstykket ikke måtte stride
mod almindelige nationale eller EU-retlige principper, herunder
det EU-retlige ligebehandlingsprincip og forbuddet mod nationali-
tetsdiskrimination.
Jeg har således også tidligere oplyst til udvalget, at det ville være i
strid med det EU-retlige ligebehandlingsprincip at indgå en aftale
på grundlag af et tilbud, der fremkom længe efter udløbet af de fri-
ster, som var indeholdt i den beskrevne proces, eller lade andre in-
vestorer indtræde i aftalen med Goldman Sachs, ATP og PFA.
Det stod altså klart, at hvis ikke aktstykket blev tiltrådt, så skulle
processen startes forfra. Det var ikke en mulighed blot at vælge et
andet bud fra en anden investor.
Jeg har i øvrigt også tidligere sagt til udvalget, at det efter regerin-
gens opfattelse ville være uforsvarligt at afbryde den gennemførte
proces på det aktuelle tidspunkt. Det var afgørende for DONG
Energy og selskabets aktionærer, at der skabtes klarhed om selska-
bets kapitalforhold.
Endelig konkluderer Kammeradvokaten i notatet, at der under
visse omstændigheder kan være en retlig forpligtelse til at afvise at
tiltræde et aktstykke.
Når Kammeradvokaten forholder sig til Finansudvalgets mulighe-
der og pligter må jeg antage, at det er fordi, at aftalen er indgået
med forbehold for Finansudvalgets godkendelse.
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2015 om Dong, til finansministeren
Side 3 af 4
Sagen er imidlertid den, at det inden da vil påhvile finansministe-
ren at trække aktstykket tilbage, hvis det havde været forventnin-
gen, at der kunne opnås en bedre aftale. Altså hvis der var tilstræk-
keligt tungtvejende grunde til at tro, at en fornyet proces ville have
ført til et økonomisk mere gunstigt resultat for staten i sin egen-
skab af aktionær i DONG Energy.
Der var imidlertid ikke sådanne tungtvejende grunde til at stoppe
processen. Der forelå således ikke et egentligt bud eller en formel
henvendelse fra de fire pensionsselskaber. Der var tale om en
uformel henvendelse fra de fire bestyrelsesmedlemmer.
Kammeradvokaten bekræfter da også i notatet, at der ikke på
grundlag af de oplysninger, som Kammeradvokaten har modtaget,
er grundlag for at fastslå at der skulle eksistere en forpligtelse til at
stoppe processen.Afslutningsvist vil jeg knytte et par ord til pro-
cessen.
DONG Energy’s finansielle handlingsplan for at genoprette sel-
skabets kreditværdighed blev fremlagt i offentligheden i forbindel-
se med offentliggørelsen af selskabets årsrapport den 27. februar
2013 og refereret i adskillige medier.
Samme dag offentliggjorde Finansministeriet en pressemeddelelse,
hvoraf det fremgik, at en bred kreds af partier i Folketinget bakke-
de op om kapitaludvidelsen.
DONG Energys intention om at søge ny kapital fra private inve-
storer blev på baggrund heraf omtalt i såvel danske som internati-
onale medier.
Herefter igangsatte DONG Energy og Finansministeriet bistået af
diverse rådgivere en struktureret proces med henblik på at sikre
størst mulig interesse fra private investorer og i sidste ende aftaler,
der var gode for både staten og DONG Energy.
Som jeg også bemærkede i mit indledende indlæg blev der taget
kontakt til et stort antal investorer i såvel indland som udland, lige-
som det var åbent for alle at melde sig på banen.
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 324: Spm. om ministeren vil oversende talepapir fra åbent samråd d. 21/4 2015 om Dong, til finansministeren
Side 4 af 4
Den strukturerede budproces skulle sørge for, at der kunne til-
trækkes kapital til DONG Energy på de bedst mulige vilkår for
staten og de øvrige eksisterende aktionærer.
Det er således vurderingen, at den gennemførte proces har bidra-
get til at sikre markedsprisen, og at kapitaludvidelsen lever op til
EU’s statsstøtteregler.
Hvilken interesse skulle jeg dog også have i andet end at følge en
proces, der bidrog til at sikre det bedst mulige bud.