Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1418989_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
12. november 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 32 (Alm. Del) af 22.
oktober 2014 stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan effektiviseringerne på 18 mia. kr. (2011-pl) i
kommuner og regioner fra 2011 til 2020 i "Fair Løsning 2020" adskiller sig fra
regeringens målsætning om en samlet effektivisering i hele den offentlige sektor
på 12 mia. kr. fra 2013 til 2020?
Svar
Regeringen formulerede i ”Danmark i arbejde” en målsætning om at modernisere
den offentlige sektor for 5 mia. kr. i 2020. I Vækstplan DK blev målsætningen
forhøjet til 12 mia. kr. gennem modernisering frem mod 2020 til målrettede
forbedringer af den offentlige sektor. Det er vel at mærke forbedringer af den
offentlige sektor, som kommer udover den fuldt finansierede stigning i det
offentlige forbrug på ca. 20 mia. kr. frem mod 2020. Regeringen har således
mulighed for at håndtere det demografiske udgiftspres, der opstår de kommende
år, og samtidig udbygge velfærden ved at afsætte nye penge til højt prioriterede
områder.
Det står i modsætning til andre politiske partiers politik, herunder fx Venstres,
som vil bruge nul kroner ekstra på vores fælles offentlige velfærd frem mod 2020.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk