Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 19. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (Alm. del) af 21. april
2015 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være inden for
området alderdom under social beskyttelse, hvis der indføres pris- og lønreguleret
nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2016, og den relative fordeling af
offentligt ansatte fastholdes på den nuværende fordeling? Ministeren bedes oplyse
antallet for hvert år til 2020 beregnet på personer. Ministeren bedes i sin
besvarelse benytte den detaljerede funktionelle fordeling af den offentlige sektor.
Svar
I 2014 var der ca. 32.500 fuldtidsbeskæftigede indenfor COFOG-undergruppen
alderdom. Det svarer til ca. 4 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede
indenfor offentlig forvaltning og service i 2014,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål
nr. 304 (Alm. del) af 7. april 2015.
Det bemærkes, at opgørelsen af offentligt ansatte i undergruppen alderdom er
baseret på en særkørsel fra Danmark Statistik. På det mere detaljerede niveau er
tal vedrørende antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter COFOG-
undergrupper usikre.
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
skønnes pris- og lønreguleret nulvækst i
det offentlige forbrug fra og med 2016 at reducere den offentlige beskæftigelse
med ca. 25.000 personer i 2020,
jf. svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 (alm. del)
af 21. april 2015.
Hvis det forudsættes, at forskellen mellem de to forløb har samme relative
fordeling som beskæftigelsesgrupperne inden for offentlig forvaltning og service i
2014, kan reduktionen inden for COFOG-undergruppen alderdom som andel af
den samlede mindrebeskæftigelse beregningsteknisk opgøres til ca. 1.000 personer
i 2020,
jf. tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk