Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 19. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 315 (Alm. del) af 21. april
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være, hvis
der indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med
2016? Ministeren bedes oplyse antallet for hvert år til 2020 beregnet på personer.
Svar
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
skønnes pris- og lønreguleret nulvækst i
det offentlige forbrug fra og med 2016 at reducere den offentlige beskæftigelse
med ca. 25.000 personer i 2020,
jf. tabel 1.
I forløbet med nulvækst er andelene i
den offentlige produktion, der anvendes til varekøb og løn, fastholdt på omtrent
samme niveau som i forløbet i
Konvergensprogram 2015.
Forskellen i antallet af offentlige fuldtidsbeskæftigede mellem forløbet med pris-
og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug og
Konvergensprogram 2015
er ca.
21.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at sammenhængen mellem realvæksten i det offentlige forbrug og
ændringer i den offentlige beskæftigelse ikke er entydig og blandt andet afhænger
af, hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige
sektor, og hvor stor en del, der købes i form af tjenesteydelser og varer i den
private sektor.
Tabel 1
Forskel i offentlig beskæftigelse mellem nulvækst i det offentlige forbrug og
Konvergensprogram 2015
2016
Fuldtidsbeskæftigede
1)
(1.000)
Personer
2)
(1.000)
-1
-1
2017
-7
-8
2018
-11
-13
2019
-16
-19
2020
-21
-25
1) Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7,4 timer = 1.642 timer årligt.
2) Antallet af offentlige beskæftigede personer er opgjort inkl. orlov, der efter hovedrevisionen er det primære
beskæftigelsesbegreb i nationalregnskabet. Dermed er den gennemsnitlige arbejdstid opgjort inkl.
orlovspersoner.
Kilde:
Konvergensprogram 2015
og egne beregninger
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk