Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
5. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 309 (Alm. del) af 8. april
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte, at ministeren med den metode, der anvendes ved
besvarelse af FIU alm. del spørgsmål 175, forudsætter, at tilstrømningen af
udenlandsk kapital alene påvirker afkastkravet for den del af det indenlandske
kapitalapparat, der allerede i dag finansieres af udenlandske porteføljeinvestorer?
Det betyder med andre ord, at det forudsættes, at afkastkravet for den del af
kapitalapparatet, der i dag finansieres af indenlandske investorer og udenlandsk
FDI ikke påvirkes af tilstrømningen af kapital fra udenlandske
porteføljeinvestorer. Ved evalueringen af effekten af selskabsskattenedsættelsen
forudsatte ministeren derimod, at afkastkravet blev reduceret for kapitalapparat i
hele den private sektor. Dvs. også den del, der beskattes via
virksomhedsskatteordningen, og som således ikke i samme grad som resten af
økonomien påvirkes af en selskabsskattelettelse. I lyset af dette oplyse bedes
ministeren oplyse, om ministeren finder, at der er anvendt samme metode i de to
tilfælde.
Svar
Det fremgår af besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 175 af 5. januar 2015
fremgår, at: ”…det
alene
er afkastkravet til den kapital, som ejes af udenlandske
institutionelle investorer, der ved en afskaffelse af udbytteskatten for denne
investortype reduceres, mens det ved nedsættelsen af selskabsskattesatsen med
Vækstplan DK,
var det generelle afkastkrav – uafhængigt af ejerskab – der
reduceredes.”.
Dvs. det der kan bekræftes er, at det – under de i besvarelsen af FIU alm. del
angive forudsætninger i øvrigt – er lagt til grund, at en ændring af beskatningen af
en enkelt investortype isoleret set ikke påvirker andre investortypers afkastkrav.
Som det fremgår af boks 4.5 i
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport
(marts
2013) forventes en nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 25 til 22 pct. med afsæt i
de gjorte forudsætninger at medføre en stigning i produktionen i den private
sektor (ekskl. råstofudvinding, finansiel sektor mv.) på i størrelsesordenen
0,3 pct.