Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1526234_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
5. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 308 (Alm. del) af 8. april
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren begrunde, hvorfor ministeren vælger at anvende ændringen af
strukturelt BNP ved evalueringen af vækstbidraget fra selskabsskatten, jf.
svar på FIU alm. del - spørgsmål 172, og ændringen af nettoværditilvæksten,
jf. svar på FIU alm.del spørgsmål 369 (2013-14) ved evalueringen af effekten
af en lempelse af kildeskatten på udenlandske portefølje investorer, når der
eksplicit i spørgsmål 369 blev bedt om at ministeren anvendte samme metode i de
to tilfælde?
Svar
For så vidt angår FIU alm. del spørgsmål 369 af 5. august 2014 stillet af samme
spørger er ordlyden følgende:
”…
Vil ministeren på denne baggrund evaluere effekten på regeringens vækstmål af en
nedsættelse af beskatningen af den marginale investor fra 33,7 pct. til 22 pct.? Ministeren bedes
anvende samme metode (og parametre), som blev anvendt i forbindelse med evalueringen af
lempelsen af selskabsskatten i Vækstplan.DK. Der henvises til den model, der fremgår af boks
4.5 i Vækstplan DK, Teknisk baggrundsrapport 2013, Finansministeriet.”
Af besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 175 af 5. januar 2015 fremgår, at der
nødvendigvis
er to elementer i spørgsmålet, som vil skulle fortolkes i forbindelse
med besvarelsen:
Opgørelsen af vækstmålet i nationalregnskabsbegreber.
Opgørelsen af størrelsen af den relevante andel af kapitalapparatet som
lempelsen vedrører.
Ad vækstmål og nationalregnskabsbegreber
Af
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport
(marts 2013) fremgår:
”Udgangspunktet
for beregningerne af reformers effekt pa velstanden er deres bidrag til
strukturelt BNP. Det skal ses i lyset af, at BNP i en international sammenhæng er det mest
anvendte samfundsøkonomiske mål for den materielle værdiskabelse i et land.
Overordnet set kan virkningen pa strukturelt BNP imidlertid justeres for følgende
tre forhold, i det omfang de konkrete tiltag har effekt herpå:
Moms, afgifter og subsidier
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvorfor man vælger at anvende ændringen af strukturelt BNP ved evalueringen af vækstbidraget fra selskabsskatten, til finansministeren
1526234_0002.png
Side 2 af 3
Afskrivninger
Renter, udbytter og lønninger til udlandet
Dertil kommer, at den samfundsmæssige velfærd også kan påvirkes, hvis der fx er
virkninger på miljø, natur, sundhed eller andre forhold, som ikke indgår i målt
BNP, men kan påvirke borgernes livskvalitet. En samlet vurdering af politik-tiltags
virkninger bør derfor inddrage sådanne forhold, hvor det er relevant.
Ved at justere reformers bidrag til strukturelt BNP for de nævnte tre forhold vil
virkningen af et givet initiativ mere retvisende være udtryk for ændringen i velstanden snarere end
ændringen i produktionen, jf. boks 4.2.
I forhold til beregningen af de konkrete initiativers bidrag til vækstmalet på 40 mia. kr. er der
korrigeret for at ændringer i multinationale selskabers placering af overskud/underskud afledt af
ændrede selskabsskatteregler ikke øger nationalindkomsten. Endvidere indgår ikke bidrag fra
diskretionære ændringer i afgiftssatser. Derudover er der taget udgangspunkt i virkningen på
strukturelt BNP.”
Boks 4.2
Mulige korrektioner ved beregning af bidrag til velstand
Moms, afgifter og subsidier:
BNP opgøres i markedspriser, det vil sige inklusive moms, afgifter og subsidier. Det
betyder som udgangspunkt, at indførelse af en ny afgift eller forhøjelse af en eksisterende afgift bidrager til at øge
BNP, fordi øgede afgifter slår direkte igennem på det opgjorte BNP. Derfor er de skønnede reformbidrag til
vækstmålsætningen på 40 mia. kr. opgjort eksklusive bidrag fra diskretionære ændringer i afgiftssatser.
Afskrivninger på kapitalapparatet:
BNP opgøres inklusive afskrivninger på kapitalapparatet. Afskrivninger er et
udtryk for værdien af forbruget af fast realkapital – eller med andre ord den værdiforringelse af kapitalapparatet, der
finder sted i form af slid mv. som følge af produktionsprocessen. Afskrivninger er dermed ikke udtryk for velstand, og
bidrag til opfyldelse af vækstmålet bør som udgangspunkt opgøres eksklusive afskrivninger. Dermed kan det
sikres, at initiativer, der bidrager til at øge kapitalapparatet – og dermed også efterfølgende øger afskrivningerne –
ikke vurderes kunstigt fordelagtige.
Renter, udbytter og lønninger til udlandet, netto:
BNP er et mål for den samlede produktion i Danmark i en given
periode. BNP er dermed ikke et mål for den indkomst, der er til rådighed for danskere. I det omfang udlændinge
investerer i danske virksomheder, vil det øge BNP, men virkningen på nationalindkomsten vil være mindre, hvis dele
af virksomhedernes overskud trækkes ud af landet. På tilsvarende vis kan et tiltag, der øger den private opsparing
medføre, at dele af opsparingen investeres i udlandet og dermed ikke påvirker BNP. Afkastet af investeringen vil
imidlertid øge nationalindkomsten og bidrager dermed til at øge velstanden. På den baggrund medregnes
ændringer i multinationale selskabers placering af overskud/underskud afledt af ændrede selskabsskatteregler ikke i
opfyldelsen af vækstmålsætningen,
jf. nedenfor.
Som det endvidere fremgår af fx
Finansredegørelse 2014
(marts 2014) er den
konkrete vækstmålsætning i Vækstplan DK, at væksten i den private sektor skal
løftes med 20 mia. kr. opgjort ved den reale forøgelse af det strukturelle BNP via
en forbedring af rammevilkår for erhvervslivet.
Det fremgår yderligere, at der knytter sig en række udfordringer til et vækstmål
formuleret med udgangspunkt i strukturelt BNP. Herunder blandt andet at
forbruget af realkapital påvirker strukturelt BNP, men ikke velstand og modsat at
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 308: MFU spm. om, hvorfor man vælger at anvende ændringen af strukturelt BNP ved evalueringen af vækstbidraget fra selskabsskatten, til finansministeren
Side 3 af 3
renter, udbytter og lønninger til udlandet ikke påvirker strukturelt BNP men
velstanden.
Set i lyset heraf gøres opmærksomt på, at evalueringen af enkelte initiativers
bidrag til vækstmålsætningen både bør omfatte virkningen på produktion og
indkomst i den private sektor.
Dette udgør således rammen, indenfor hvilken vækstbidrag vil skulle opgøres.
Ad den relevante andel af kapitalapparatet
Der henvises til besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 309 af 8. april 2015 stillet
af samme spørger.
Det er således samme
modelramme,
der er lagt til grund ved besvarelsen af FIU alm.
del spørgsmål 369 af 5. august 2014, som benyttedes i forbindelse med Vækstplan
DK. Og indenfor denne
modelramme
er det
tilstræbt,
at give en så retvisende
besvarelse som muligt på det tilgængelige grundlag og med de givne
forudsætninger.
Både stigningen i
bruttoværditilvæksten
og stigningen i
nettoværditilvæksten
fremgår
af såvel besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 369 af 5. august 2014 som
besvarelsen af FIU alm. del spørgsmål 175 af 5. januar 2015 af samme spørger.
I det tilfælde, hvor der måtte blive spurgt til, hvad et vækstbidrag
ville
blive opgjort
til, såfremt dette opgøres som stigningen i
bruttoværditilvæksten,
ville det endvidere
kunne bekræftes, at dette i henhold til regneeksemplet – under de ved besvarelsen
af FIU alm. del spørgsmål 175 givne forudsætninger – ville udgøre 2,1 mia. kr.
Det skal understreges, at det på det tilgængelige grundlag og med de givne
forudsætninger
ikke
er vurderingen, at en opgørelse af et vækstbidrag, som tager
udgangspunkt i bruttoværditilvæksten i hele den private sektor, ligger indenfor
den beskrevne modelramme med
Vækstplan DK – Teknisk baggrundsrapport
(marts
2013) samt
Finansredegørelse 2014
(marts 2014).
Hvis det måtte være af interesse, kan det dog bemærkes, at en stigning i
bruttoværditilvæksten i den private sektor (ekskl. den finansielle sektor og
råstofindvinding) på ca. 1,27 pct. udgør ca. 18 mia. kr. mens en stigning i
bruttoværditilvæksten i den private sektor (inkl. den finansielle sektor og
råstofindvinding) på ca. 1,27 pct. udgør ca. 20 mia. kr.
Med venlig hilsen
Finansministeren