Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1531113_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 19. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 305 (Alm. del) af 7. april
2015 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være i 2020
inden for området sygdom og invaliditet under social beskyttelse i den
funktionelle fordeling af den offentlige sektor, hvis der indføres pris- og
lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2015, og den relative
fordeling af offentligt ansatte fastholdes på den nuværende fordeling? Ministeren
bedes desuden give en kort beskrivelse af, hvilke velfærdsydelser dette område
dækker over.
Svar
Det anføres i spørgsmålet, at det bedes besvaret med udgangspunkt i antallet af
offentligt ansatte indenfor COFOG
1
-undergruppen sygdom og invaliditet som
andel af den samlede offentlige beskæftigelse.
Danmarks Statistik offentliggør ikke den offentlige fuldtidsbeskæftigelse fordelt på
COFOG-undergrupper, da datamaterialet ikke er kvalitetssikret på det mere
detaljerede niveau.
Til at besvare spørgsmålet har Danmark Statistik leveret et særudtræk for 2014, så
det er muligt at opgøre den relative fordeling af offentligt ansatte indenfor den
relevante COFOG-undergruppe. På det mere detaljerede niveau er tal vedr. antal
fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fordelt efter COFOG-undergrupper meget
usikre,
jf. ovenfor.
Det bemærkes, at undergruppen sygdom og invaliditet bl.a.
dækker over beskæftigede inden for pleje og omsorg.
I 2014 var der godt 46.000 fuldtidsbeskæftigede indenfor COFOG-undergruppen
sygdom og invaliditet. Det svarer til ca. 6 pct. af det samlede antal
fuldtidsbeskæftigede indenfor offentlig forvaltning og service i 2014.
Fordelingen efter formål/udgiftsområde følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government),
som er baseret på retningslinjer fra Eurostat. Dette klassifikationssystem benyttes i nationalregnskabet vedrørende
udgifterne til offentlig forvaltning og service.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 305: Spm. om, hvor mange færre offentligt ansatte, der vil være i 2020 inden for området sygdom og invaliditet under social beskyttelse, til finansministeren
1531113_0002.png
Side 2 af 2
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015
skønnes pris- og lønreguleret nulvækst i
det offentlige forbrug fra og med 2015 at reducere den offentlige beskæftigelse
med ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020. I forløbet med nulvækst er andelene i
den offentlige produktion, der anvendes til varekøb og løn, fastholdt på omtrent
samme niveau som i forløbet i
Konvergensprogram 2015.
Hvis det forudsættes, at forskellen mellem de to forløb har samme relative
fordeling som beskæftigelsesgrupperne inden for offentlig forvaltning og service i
2014, kan reduktionen inden for COFOG-undergruppen sygdom og invaliditet
som andel af den samlede mindrebeskæftigelse beregningsteknisk opgøres til knap
2.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Offentlig beskæftigelse indenfor COFOG-undergruppen sygdom og invaliditet i forhold til i
Konvergensprogram
2015
– beregningsteknisk eksempel
1.000 Fuldtidsbeskæftigede
Sygdom og invaliditet
2020
-2
Anm.: Det forudsættes i beregningerne, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7.4 timer = 1642 timer årligt.
Det er et beregningstekniskeksempel, hvor beskæftigelsen inden for sygdom og invaliditet som andel af
den samlede offentlige beskæftigelse forudsættes at udvikle sig proportionalt med den offentlige
beskæftigelse generelt.
Kilde: Danmarks Statistik,
Konvergensprogram 2015
og egne beregninger.
Det bemærkes, at sammensætningen af offentlige ansatte frem mod 2020 ikke
kendes. Derudover er det op til statslige institutioner, kommuner og regioner at
prioritere midlerne, herunder antallet af ansatte, inden for de økonomiske
rammer. Endvidere kendes fordelingen af offentlige udgifter til varekøb og
lønninger ikke, ligesom der kan være demografiske forskydninger, der kan påvirke
sammensætningen af den offentlige beskæftigelse.
Den ovenstående beregning skal således betragtes som et regneeksempel, hvor
beskæftigelsen inden for undergruppe sygdom og invaliditet forudsættes at udvikle
sig proportionalt med den offentlige beskæftigelse generelt.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon