Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
17. april 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 297 af 25. marts 2015
stillet efter ønske fra Mike Legarth (KF)
Spørgsmål
I ministerens svar på spørgsmål nr. 182 vurderes det, at hvis den svenske RUT-
ordningen overføres til danske forhold, så vil udbetalingen af tilskud til
serviceydelser medføre et årligt provenutab på 800 mio. kr. efter tilbageløb. I
Sverige er op mod 75 pct. af dem, som har fundet arbejde i eksempelvis
rengøringsbranchen kommet direkte fra offentlig forsørgelse. Dette faktum udgør
en besparelse i form af udgifter til offentlige overførsler, som ikke ses at være
medregnet i svaret på spørgsmålet.
Vil ministeren på denne baggrund svare på, hvor mange personer, der ville skulle
gå fra overførselsindkomst (kontanthjælp og dagpenge) til eksempelvis
fuldtidsarbejde i brancher som rengøring og haveservice, for at betale udgiften på
800 mio. kr.?
Svar
Såfremt der i Danmark indføres en tilskudsordning svarende den svenske RUT-
ordning, og det beregningsteknisk antages, at brugen af ordningen mv. i Sverige
kan overføres til danske forhold, så vil det give samlede udbetalinger til
serviceydelser i Danmark for omregnet ca. 1,1 mia. kr., når der korrigeres for, at
der bor flere mennesker i Sverige end i Danmark. Efter tilbageløb af moms og
afgifter svarer det til 0,8 mia. kr. årligt.
Ved indførelse af et tilskud til køb af tjenesteydelser tilskyndes husholdningerne til
at købe mere heraf. En del af de penge, der bruges i servicesektoren, ville
imidlertid alternativt være blevet brugt andre steder. Ordningen vil således
medføre flere job i serviceerhverv som fx rengøring og færre i andre erhverv.
På lidt længere sigt bestemmes den samlede beskæftigelse af arbejdsudbuddet og
rammevilkårene på arbejdsmarkedet m.v.
jf. Finansredegørelse 2014, afsnit 5.5.
Ændringer i skattereglerne, herunder målrettede begunstigelser af bestemte
aktiviteter, fører således alene til virkninger på den samlede beskæftigelse, i det
omfang arbejdsudbuddet forøges. Effekterne af ordningen skal endvidere ses i
sammenhæng med, at finansieringen af ordningen kan påvirke både beskæftigelse
og arbejdsudbud i modsat retning af den i spørgsmålet nævnte ordning.