PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir

Det talte ord gælder

Anledning:

Fælles samråd (”nationalt semester”) i FEU og

FIU om NRP og KP 2015

Tid og sted: Den 19. 03. 2015 kl. 10:30-12:00, lokale 2-133

Indledning

Jeg vil først kort orientere om status for det europæiske semester

og dernæst redegøre for, hvor langt landene er med at følge op på

sidste

års

anbefalinger.

Jeg

vil

derudover

redegøre

for

hovedindholdet

Danmarks

nationale

reformprogram

konvergensprogram, som fortsat er under udarbejdelse.

Men lad mig først (nu hvor vi sidder bag lukkede døre) sige et par

ord om min personlige læsning af den overordnede økonomisk-

politiske kontekst i Europa.

Der tegner sig et lysere billede af den økonomiske vækst i

Europa, men der er samtidig væsentlige positive såvel som

negative risikofaktorer. Økonomien får en hjælpende hånd af

blandt andet olieprisen, eurokursen, renteudviklingen og ECB’s

opkøbsprogram. Omvendt er den risiko, som jeg frygter mest, at

nogle lande kunne begynde at slække på ambitionsniveauet i

reformarbejdet i takt med, at tingene går bedre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bringer os til de to store sager, som dominerer den

økonomiske dagsorden i EU: Frankrig og – uden sammenligning i

øvrigt – Grækenland.

Vi må desværre se i øjnene, at håndteringen af Frankrig-sagen

ikke var overbevisende. Det gælder både Frankrigs efterlevelse af

henstillingen

under

Stabilitets-

Vækstpagten

Kommissionens vurdering af sagen (der førte til, at Frankrig fik en

ny henstilling med endnu en forlængelse af tidsfristen i stedet for

et pålæg, selv om det ikke var klart, at Frankrig havde gjort som

aftalt og dermed

opfyldte betingelserne). Jeg orienterede

Europaudvalget om sagen forud for afgørelsen på ECOFIN den

10. marts, hvor mange lande stillede kritiske spørgsmål til sagen.

Uanset hvad man måtte mene om sagen, må man konstatere, at

det er en udbredt opfattelse i medier og offentlighed, at reglerne er

blevet bøjet. Sagen har givet troværdigheden om landenes

efterlevelse og Kommissionens håndhævelse af de fælles

spilleregler ridser i lakken, og det vil tage tid at få rettet op på det

troværdighedstab. Det er imidlertid helt afgørende, at vi gradvist

får

genopbygget

troværdigheden

implementeringen

reglerne. Opfølgning på Frankrig-sagen, hvor det skal sikres, at

Frankrig respekterer de nye krav, er afgørende skridt i den proces.

Grækenland er et særtilfælde, som forståeligt optager mange,

men som ikke i sig selv har noget med semesteret at gøre og som

håndteres i et selvstændigt spor.

Det er positivt, at der blev indgået en aftale mellem Grækenland

og de øvrige eurolande om det græske låneprogram, men det er

klart, at udfordringerne langt fra er løst, og at det næste store

skridt er, at grækerne præciserer de påkrævede tiltag og reformer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og opnår enighed med institutionerne i løbet af april. Alle håber på

den bedste økonomiske fremtid for den græske befolkning, og her

er der naturligvis ikke noget alternativ til at sikre sunde offentlige

finanser og massive reformer af den græske økonomi, men det

hele er jo i sidste ende op til grækerne selv.

Lad mig nu komme tilbage til semesteret.

Status for semesteret

Det Europæiske Råd vil på sit topmøde i dag komme med

generelle anbefalinger, som EU-landene skal tage højde for i

deres

stabilitets-

konvergensprogrammer

nationale

reformprogrammer. Det vil bl.a. ske på baggrund af input fra

forskellige rådsformationer, herunder ECOFIN.

generelle

anbefalinger

ventes

afspejle

vækstundersøgelsens tre hovedprioriteter og dermed opfordre til:

1) en koordineret indsats for fremme af investeringer 2) en fornyet

forpligtelse

til

gennemførelse

strukturreformer

finanspolitisk ansvarlighed.

Disse anbefalinger og prioriteter går hånd i hånd med regeringens

politik, hvilket vil fremgå af det vores nationale reformprogram og

konvergensprogram.

De øvrige EU-lande sidder ligeledes i disse dage og færdiggør

deres programmer, der skal afleveres til Kommissionen i april.

Kommissionens

vurdering

programmerne

udkast

til

udtalelser og landespecifikke anbefalinger for 2015 ventes

præsenteret i maj. Det kommer jeg tilbage til i denne kreds i juni.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Status på landenes opfølgning på anbefalingerne

Som noget nyt offentliggjorde Kommissionen for få uger siden

landespecifikke økonomiske analyser for samtlige EU-lande. De

nye landerapporter indeholder Kommissionens vurdering af

landenes opfølgning på sidste års landespecifikke anbefalinger og

dybdegående analyser af de 16 lande, som blev udpeget i den

seneste varslingsrapport under makroubalanceproceduren.

Landerapporterne har bidraget til at give et nyttigt foreløbigt

overblik over landenes seneste reformindsats.

Der har samlet set været fremskridt med opfølgningen på sidste

års anbefalinger. I de fleste tilfælde er landene i gang, og der er

relativt

få

tilfælde,

hvor

landene

enten

har

sikret

fuld

gennemførelse eller slet ikke har fulgt op på en anbefaling. Knap

90 pct. af anbefalingerne har landene handlet på. 12 pct. af

anbefalingerne er mere eller mindre blevet fuldt ud efterlevet,

mens godt 75 pct. af anbefalingerne har medført begrænsede

eller kun delvist tilfredsstillende reforminitiativer.

Det er svært at pege på specifikke reformområder, hvor der på

EU-niveau samlet set er gjort relativt store fremskridt, eller hvor

der fundamentalt ikke er blevet handlet tilstrækkeligt. Der kan dog

peges på nogle overordnede tendenser.

De fleste lande har siden 2010 gjort en stor indsats for at få styr

på de offentlige finanser. De fleste lande skal dog fortsat styrke

deres offentlige finanser mhp. at efterleve de fælles regler,

herunder landenes egne mellemfristede mål om strukturel

balance. Der er i en række lande over de seneste år gennemført

pensionsreformer, ligesom de budgetmæssige rammer generelt er

blevet styrket (f.eks. i kraft af numeriske budgetregler og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uafhængige

forbedringer.

økonomiske

råd),

men

der

fortsat

brug

for

Stort set alle EU-lande er i færd med at adressere udfordringerne

på arbejdsmarkedet. For eksempel har Spanien og Italien, der har

været ekstra hårdt ramt af høj arbejdsløshed, gennemført

reformer

for

øge

effektiviteten

den

aktive

arbejdsmarkedspolitik og sikre mere fleksible arbejdsmarkeder.

Alle

EU-landene

har

lanceret

ungegaranti

mhp.

bekæmpelse af ungdomsledighed. I mange tilfælde er der fortsat

et stort behov for at styrke jobcentrenes kapacitet i forhold til de

langtidsledige.

Mange lande har også taget initiativer, der styrker erhvervslivets

adgang til kapital. For eksempel har Storbritannien, Irland og

Spanien

gennemført

reformer,

der

forbedrer

finansierings-

mulighederne for små og mellemstore virksomheder.

Nogle lande har gennemført reformer for at øge konkurrencen i

servicesektoren, men overordnet set er der kun gjort begrænsede

fremskridt på dette område. Der er i en del lande fortsat behov for

at få fulgt op på de anbefalinger, der handler om at fremme

konkurrence

vækstpotentialet,

gennem

reformer

produktmarkederne og bedre gennemførelse af servicedirektivets

bestemmelser på nationalt niveau. Reformforslag vedrørende de

regulerede erhverv vurderes i nogle tilfælde ikke ambitiøse nok

(f.eks. i Frankrig) eller vanskelige at få gennemført (f.eks. i Italien,

Portugal og Spanien).

Som sagt er der kun ganske få anbefalinger, hvor der slet ikke er

gjort

fremskridt,

herunder

for

eksempel

specifikke

landes

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

anbefalinger

reformer af de budgetmæssige rammer,

energimarkederne og pension.

Jeg synes, at det er positivt, at der i flere lande gøres fremskridt

med opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger, og at der er

klare tegn på forbedringer i de lande, der har gennemført

reformer. Der er fortsat hårdt brug for reformer på en lang række

områder

fleste

lande.

skal

derfor

fastholde

reformmomentum og undgå, at der breder sig en reformtræthed

rundt om i Europa.

Landerapporten for Danmark

Danmark modtog tre anbefalinger i juni 2014. Det er i parentes

bemærket det laveste antal anbefalinger blandt EU-landene.

Den første anbefaling peger på, at Danmark skal fortsætte med at

føre en vækstfremmende økonomisk politik indenfor rammerne af

en sund budgetstilling og leve op til det mellemfristede mål om en

strukturel saldo tæt på balance.

Den

anden

anbefaling

drejer

for

sig

på

forbedre

beskæftigelsesmuligheder

personer

kanten

arbejdsmarkedet. Den handler også om at forbedre uddannelses-

resultaterne, særligt for unge med indvandrerbaggrund, og styrke

kvaliteten af erhvervsuddannelserne, herunder gennem bedre

adgang til praktikpladser.

Den tredje anbefaling lyder på at øge konkurrencen, særligt i den

indenlandsk

orienterede

servicesektor,

som

anbefalet

Produktivitetskommissionen. Kommissionen peger særligt på

udfordringer

indenfor

detailbranchen

samt

bygge-

anlægsbranchen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er samlet set anbefalinger, som er i god tråd med regeringens

politiske dagsorden.

For tre uger siden offentliggjorde Kommissionen sin landerapport

om Danmark. Den indeholder blandt andet en vurdering af, hvor

langt vi er kommet med de enkelte anbefalinger. Kommissionens

vurdering er, at Danmark i høj grad lever op til den første

anbefaling om den økonomiske politik. Kommissionen vurderer

også, at der er gjort nogle fremskridt i forhold til at forbedre

beskæftigelsesegnetheden

for

personer

på

kanten

arbejdsmarkedet. Kommissionen finder derimod, at der er

begrænsede fremskridt på konkurrenceområdet.

Jeg er tilfreds med, at rapporten generelt viser, at regeringens

reformkurs er den rigtige. De udfordringer Kommissionen peger

på, er vi i fuld gang med at tage hånd om. Vækstplan DK og

Vækstpakke 2014 er konkrete eksempler på, at regeringen er i

arbejdstøjet. Vi gennemfører reformer, der øger produktiviteten og

forbedrer virksomhedernes vilkår, samt reformer der øger

uddannelsesniveauet og beskæftigelsen.

Det nationale reformprogram

Det nationale reformprogram redegør for regeringens reformer og

initiativer, hvor der er særlig fokus på, hvordan vi har fulgt op på

anbefalingerne til Danmark fra 2014.

Rammerne for den økonomiske politik er styrket betydeligt i de

senere år, og Danmark kom som bekendt ud af EU-henstillingen i

2014. Jeg vil vende tilbage til de finanspolitiske udfordringer om

lidt, når jeg kommer ind på konvergensprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vedrørende arbejdsmarkedet – EU-anbefaling nummer 2 – så vil

det nationale reformprogram redegøre for, at vi kommet langt med

reformer, der bidrager til at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen

for de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

Reformerne af førtidspension og fleksjobordningen, kontanthjælp,

sygedagpenge og beskæftigelsesindsatsen trækker samlet set i

retning af at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet i stedet for

passiv offentlig forsørgelse.

Foreløbige analyser af blandt andet kontanthjælpsreformen peger

desuden på, at især unge kontanthjælpsmodtagere i højere grad

er kommet i uddannelse eller beskæftigelse som følge af

reformen. Samtidig er der tegn på, at færre personer ender på

førtidspension, mens brugen af fleksjob og ressourceforløb

udbredes. Det kan bidrage til

styrke tilknytningen

til

arbejdsmarkedet for de svageste grupper, fx personer med

indvandrerbaggrund og handicappede.

På uddannelsesområdet har de seneste år budt på en række

tiltag, herunder reformen af erhvervsuddannelserne, folkeskolen,

SU-systemet og de videregående uddannelser. Samtidig ønsker

regeringen at styrke kvaliteten på de danske gymnasier, blandt

andet for at forberede studenter bedre på de videregående

uddannelser.

Med hensyn konkurrencesituationen – den 3. EU-anbefaling – så

er det noget EU-Kommissionen, Produktivitetskommissionen og

regeringen har stor fokus på.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Kommissionen peger ligesom Produktivitetskommissionen

særligt på udfordringer i den indenlandske servicesektor, navnlig i

detailhandlen og bygge- og anlæg.

Der er i de senere år gennemført en lang række initiativer, der

styrker konkurrenceevnen inden for hjemmemarkedsorienterede

erhverv.

byggeriet

gælder

det

bl.a.

regelforenkling,

harmonisering med internationale standarder og fokus på mere

effektivt offentligt byggeri.

I detailbranchen ventes liberaliseringer af lukkeloven og en øget

udbredelse af e-handel at bidrage til øget konkurrence. Når EU-

Kommissionen mener der kan gøres mere for at styrke

konkurrencen i Danmark påpeger den særligt behovet for en

liberalisering af planloven. Det er imidlertid regeringens vurdering,

at de gavnlige konkurrencemæssige effekter generelt ikke opvejer

de negative virkninger en sådan liberalisering kunne have, blandt

andet på aktiviteten i danske bykerner.

Det nationale reformprogram redegør ligeledes for fremskridt i

forhold til de nationale mål i Europa 2020-strategien indenfor en

række områder.

Der er i de senere år gennemført en række reformer og initiativer,

der bidrager til at opfylde de overordnede mål i EU 2020-

strategien, og det går generelt fremad med målopfyldelsen,

særligt

på

beskæftigelses-,

uddannelses-,

forskning-,

klimaområdet. Det er fortsat generelt billedet, at Danmark har

mere ambitiøse mål på disse områder end det gennemsnitlige mål

for EU som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I dette års udgave af det nationale reformprogram forventer jeg, at

vi gennem et særkapitel fokuserer på regeringens strategi for en

bæredygtig

udvikling,

med

udgangspunkt

strategien

bæredygtigt Danmark

fra efteråret.

Det er centralt for regeringen, at bæredygtighed tænkes i flere

dimensioner. Både grøn, økonomisk og social bæredygtighed er

forudsætninger for et samfund med høj velstand, respekt for natur

og miljø og stor sammenhængskraft.

Konvergensprogram

Lad mig nu vende mig mod konvergensprogrammet, som redegør

for vækst, beskæftigelse og de offentlige finanser frem mod 2020.

Samtidig bruger vi konvergensprogrammet til at redegøre for de

overordnede sigtelinjer i den økonomiske politik.

Danmark kom ud af EU-henstillingen i juli 2014 og EU-

kommissionen har i sin nylige landerapport vurderet, at der er gjort

fremskridt i finanspolitikken og den finanspolitiske styring.

Økonomi- og Indenrigsministeriet og Finansministeriet arbejder

stadig med programmet, og jeg kan derfor ikke redegøre for det

konkrete indhold i dette samråd. I stedet for vil jeg kort redegøre

for de forventede sigtelinjer i konvergensprogrammet for 2015.

Der er klare tegn på fremgang i dansk økonomi. Produktionen er

steget seks kvartaler i træk, og for 2014 som helhed var der en

BNP-vækst på 1 pct.

Fremgangen ses tydeligst på arbejdsmarkedet. I den private

sektor var der flere end 38.000 flere beskæftigede i 4. kvartal

2014 end i 2. kvartal 2013, hvor udviklingen vendte. Ledigheden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er reduceret fra 5,8 pct. i midten af 2013 til 4,9 pct. i starten af

2015.

Væksten ventes at få mere fart i år og næste år, på linje med

prognosen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2014. Henover

årsskiftet og ind i 2015 er olieprisen og renterne faldet

ekstraordinært. Det styrker forbruget og dermed grundlaget for

fremgang i dansk økonomi. Betydningen af lavere energipriser og

renter vil sammen med anden ny information blive indarbejdet i

konvergensprogrammet.

Finanspolitikken er fastlagt efter at sikre sunde offentlige finanser.

Hovedsigtet er stadig, at vi skal overholde vores mellemfristede

mål om et strukturelt underskud på højst �½ pct. af BNP, og at der

skal være strukturel balance mellem indtægter og udgifter, når vi

når

frem

til

2020.

Konvergensprogrammet

vil

indeholde

pejlemærker for denne udvikling.

I den nuværende situation, hvor der trods fremgang, fortsat er

ledige ressourcer i økonomien, holder vi stadig hånden mest

muligt under vækst og beskæftigelse. Det sker naturligvis inden

for de ansvarlige finanspolitiske rammer, vi har forpligtet os til.

I takt med at opsvinget får mere fart skal finanspolitikken stille og

roligt tilpasses til en ny konjunktursituation. Regeringen prioriterer

dog fortsat, at udgifterne til offentligt forbrug og forskning og

udvikling kan vokse med 3 mia. kr. årligt i 2014-20.

Konvergensprogrammet beskæftiger sig også med udviklingen på

den anden side af 2020. Finanspolitikken er holdbar, ikke mindst

på grund af levetidsindekseringen af tilbagetrækningsaldrene.

Efter

tilbagetrækningsaftalen

skal

nye

efterløns-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

folkepensionsaldre besluttes af Folketinget i år og have virkning

for efterlønsalderen i 2027 og folkepensionsalderen i 2030.