Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. april 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 293 (Alm. del) af 23.
marts stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform oplyse antallet af kommunalt ansatte personer fordelt
ud over de enkelte kommuner i 2020,
1) hvis det offentlige forbrug pris- og lønkorrigeret vokser 0,8 pct. årligt fra og
med 2015;
2) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra og
med 2015; og
3) hvis der indføres pris- og lønkorrigeret nulvækst i det offentlige forbrug fra og
med 2015, og kommuner, regioner og stat desuden pålægges
produktivitetsforbedringer på 1�½ pct. årligt.
Desuden ønskes oplyst forskellen i de tre scenarier set i forhold til regeringens
senest opdaterede 2020-forløb. Ministeren bedes basere sit svar på, at den relative
fordeling af ansatte mellem kommuner, regioner og stat fastholdes på den
nuværende fordeling af forbrug, og den relative fordeling af kommunalt ansatte
mellem kommunerne fastholdes på den nuværende fordeling af kommunernes
serviceudgifter. Ministeren bedes i sin besvarelse benytte den detaljerede
funktionelle fordeling af den offentlige sektor, der opdeler offentlig forvaltning og
service i 46 undergrupper.
Svar
Ifølge Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik var der ca. 430.000
fuldtidsbeskæftigede i kommunerne i 2014, hvilket svarer til knap 60 pct. af det
samlede antal fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service i 2014.
Sammenlignet med
Konvergensprogram 2015 (KP15)
skønnes pris- og lønreguleret
nulvækst i det offentlige forbrug fra og med 2015 at reducere den offentlige
beskæftigelse med ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020,
jf. tabel 1.
Et forløb med
en årlig realvækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. og -1,5 pct. fra og med 2015
fremgår ligeledes af tabel 1. I de tre forløb er andelene i den offentlige produktion,
der anvendes til varekøb og løn, fastholdt på omtrent samme niveau som i
forløbet i
KP15.