Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1521993_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 19. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 288 (alm.
del), som hermed besvares.
23. april 2015
J.nr. 2015-1758
Spørgsmål nr. 288:
”Vil ministeren oplyse niveauet for dagpengesatsen, hvis dagpengeperioden for-
længes til fire år, uden at det øger de samlede omkostninger til dagpengesystemet?”
Endeligt svar:
De langsigtede og varige økonomiske konsekvenser af at øge dagpengeperioden til
4 år afhænger af de adfærdsmæssige konsekvenser, og hvordan disse vil påvirke
niveau for den strukturelle ledighed og dermed ledigheden på længere sigt. Endvi-
dere forudsætter besvarelsen, at dagpengesatsen nedsættes, hvilket ligeledes vil ha-
ve adfærdsmæssige konsekvenser, som der skulle gøres antagelser om.
Regeringen har nedsat en dagpengekommission, der i følge kommissoriet bl.a. skal
se på balancen mellem dagpengesystemets enkeltelementer, herunder kompensati-
on, optjenings-, ydelses- og referenceperiode.
Der er et arbejde i gang med at udvikle en individbaseret beregningsmodel på bag-
grund af den seneste viden om arbejdsmarkedets funktionsmåde samt de nyeste da-
ta. Udviklingen af modellen er sat i gang som led i betjening af Dagpengekommis-
sionen. Det er hensigten, at modellen også skal anvendes til besvarelse af spørgs-
mål fra Finansudvalget om ændringer i dagpengesystemet. Der er tale om en fun-
damental ny model i forhold til de eksisterende beregningsmetoder med et langt
højere detaljeringsniveau. Modellen bygger på et nyt empirisk grundlag på bag-
grund af dagpengereformen fra 2010, den efterfølgende forlængelse af ydelsesperi-
oden samt indførelsen af uddannelsesydelsen, arbejdsmarkedsydelsen og kontant-
ydelsen.
På baggrund af dette arbejde skulle det gerne blive muligt med større præcision at
beregne de adfærdsmæssige og strukturelle konsekvenser af ændringer i dagpenge-
periodens længde samt ændringer i kompensationsniveauet.
Jeg finder det på den baggrund rigtigst på nuværende tidspunkt ikke at foregribe
dette arbejde ved at påbegynde egne beregninger af større ændringer i dagpengesy-
stemet.
Når modellerne er færdigudviklede vil de kunne danne grundlag for de beregnin-
ger, som en besvarelse af spørgsmålet forudsætter. Jeg vil på det tidspunkt tilsende
Finansudvalget en endelig besvarelse af spørgsmål nr. 288.
FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om niveauet for dagpengesatsen, hvis dagpengeperioden forlænges til fire år, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2