Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1523066_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. april 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 286 (Alm. del) af 16. marts
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse følgende beløb i 2015-PL niveau for hvert år i perioden 2010-
2025 i det omfang disse oplysninger foreligger som regnskabs-, budget-, fremskriv-
ningstal eller indgår i politiske aftaler, anlægslov eller lignende:
– De samlede offentlige investeringer
– De samlede kommunale investeringer
– Regionernes investeringer til supersygehuse
– Øvrige regionale investeringer
– Statslige investeringer på transportområdet
– Statslige investeringer i forhold til laboratorier på universiteterne mv.
– Øvrige statslige investeringer?
Det ønskes at der tages udgangspunkt i de gamle nationalregnskabsprincipper, dog
således at investeringer i banenettet regnes som offentlige investeringer (hvis dette er
muligt). Såfremt der er meget store enkeltprojekter udover de nævnte områder (trans-
port, sygehuse, laboratorier), der har eller vil påvirke investeringstallene må dette me-
get gerne anføres og specificeres.
Svar
Det lægges til grund, at der tages udgangspunkt i nationalregnskabsoplysninger, så vidt
det er muligt. Hvor det ikke er muligt at anvende nationalregnskabsoplysninger, an-
vendes der budget- og regnskabsoplysninger. Tallene i de forskellige tabeller i svaret
kan derfor ikke direkte sammenlignes.
De offentlige investeringer skønnes løbende i forbindelse med de mellemfristede
fremskrivninger af Danmarks økonomi. Senest i forbindelse med
Danmarks Konvergens-
program 2015
er der foretaget en mellemfristet fremskrivning af Danmarks økonomi
frem mod 2020. Det er ikke muligt at angive et investeringsniveau efter 2020, idet der
ikke er taget politisk stilling til niveauet for de offentlige investeringer for perioden
efter 2020.
Som følge af Danmarks Statistiks hovedrevision af nationalregnskabet opgøres de of-
fentlige investeringer nu anderledes. Herunder indeholder offentlige investeringer nu
også Banedanmarks investeringer samt forsvarets materielinvesteringer. Idet offentlige
investeringer ikke længere opgøres efter de gamle nationalregnskabsprincipper og de
mellemfristede fremskrivninger baseres på de nye nationalregnskabsprincipper, er sva-
ret baseret på de nye nationalregnskabsprincipper.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil oplyse om diverse beløb i 2015-PL niveau i perioden 2010-2025, til finansministeren
1523066_0002.png
Side 2 af 5
De offentlige investeringer i det mellemfristede 2020-forløb opdeles ikke på delsekto-
rer. Med afsæt i nationalregnskabet er det muligt at opgøre niveauet for de offentlige
investeringer fordelt på delsektorer frem til 2014, herunder de samlede kommunale
investeringer og de øvrige statslige investeringer. Idet der spørges til regionernes inve-
steringer til supersygehusene og øvrige regionale investeringer, baseres svaret på disse
områder på budget- og regnskabsoplysninger.
Det bemærkes herudover, at der på det statslige område ofte finder en politisk drøftel-
se sted af konkrete investeringsprojekter samt – niveauer. Dette gælder særligt på
transportområdet og forsvarsområdet, hvor der er tradition for brede politiske forligs-
kredse.
De samlede offentlige investeringer
Der er frem mod 2020 planlagt et højt investeringsniveau, idet dette dog gradvist redu-
ceres i takt med, at den økonomiske vækst tager til. De høje offentlige investeringer
har understøttet økonomien i kriseårene.
Rammen for de samlede offentlige investeringer udgør mellem 61-76 mia. kr. årligt
(2015-priser) i perioden 2010-2020,
jf. tabel 1.
Investeringsniveauet følger blandt andet
af politiske beslutninger om at fremrykke og øge de offentlige investeringer, herunder
af Vækstplan DK i foråret 2013.
Tabel 1
Samlede offentlige investeringer, 2010-2020
Mia. kr., 2015-pl
Offentlige investeringer
2010
61,1
2011
62,9
2012
68,9
2013
69,2
2014
75,8
2015
73,8
2016
72,1
2017
70,5
2018
69,1
2019
70,2
2020
70,4
Anm.: De samlede offentlige investeringer består af offentlige investeringer i bygninger og anlæg mv. og offentlige
investeringer i forskning og udvikling.
Kilde: Danmarks Statistik og
Danmarks Konvergensprogram 2015.
De samlede kommunale investeringer
De samlede kommunale investeringer aftales fra år til år i forbindelse med de årlige
økonomiaftaler med kommunerne. Kommunernes investeringsniveau på nationalregn-
skabsform indenfor rammerne af de samlede offentlige investeringer udgjorde i perio-
den 2010-2014 omkring 20-22 mia. kr.,
jf. tabel 2.
Det bemærkes, at opgørelsen af
kommunernes investeringsniveau på nationalregnskabsform afviger fra de kommunale
budget- og regnskabsoplysninger. Nedenstående opgørelse er derfor ikke direkte
sammenlignelig med opgørelsen af kommunernes investeringer i de kommunale bud-
getter og regnskaber.
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil oplyse om diverse beløb i 2015-PL niveau i perioden 2010-2025, til finansministeren
1523066_0003.png
Side 3 af 5
Tabel 2
Kommunale investeringer i bygninger og anlæg mv, 2010-2014
Mia. kr., 2015-pl
Kommuner
2010
19,9
2011
20,8
2012
21,1
2013
21,0
2014
22,5
Anm.: De offentlige investeringer i bygninger og anlæg opgøres som faste nyinvesteringer, dvs. faste bruttoinveste-
ringer eksklusiv nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder.
Kilde: Danmarks Statistik
Regionernes investeringer i supersygehuse og øvrige regionale investeringer
I 2007 blev det besluttet at afsætte midler til en kvalitetsfond til statslig medfinansie-
ring af investeringer i en ny sygehusstruktur.
Regionernes investeringer i supersygehuse og de øvrige regionale investeringer opgøres
ikke særskilt på nationalregnskabsform. Med afsæt i de regionale budget- og regn-
skabsoplysninger er det dog muligt at opgøre niveauet for kvalitetsfondsinvesteringer
og de øvrige regionale investeringer. I
tabel 3
fremgår regionernes bruttoanlægsudgifter
på sundhedsområdet baseret på budget- og regnskabsoplysninger. Tabellen er opgjort
for perioden 2010 til 2015, idet niveauet for bruttoanlægsudgifter fastsættes årligt i
forbindelse med økonomiaftalen med regionerne.
Tabel 3
Regionernes bruttoanlægsudgifter på sundhedsområdet, 2010-2015
2010
Mia. kr., 2015-pl
Øvrige investeringer
Kvalitetsfondsinvesteringer
I alt
3,7
0,4
4,2
4,0
0,8
4,8
5,3
1,2
6,5
3,1
2,2
5,3
2,7
4,6
7,3
2,5
4,6
7,1
2011
2012
2013
2014*
2015*
Anm.: Udgiftsprofilen for kvalitetsfondsinvesteringer er foreløbig. Investeringsafløbet er angivet med forbehold, da
profilerne for de enkelte projekter er baseret på projekternes planlægning. Totalrammen indeholder ligeledes
godkendte energilån. Øvrige investeringer er opgjort som residual mellem de samlede bruttoanlægsinveste-
ringer og udgiftsprofilen for kvalitetsfondsinvesteringer (de såkaldte supersygehuse). *) 2014 og 2015 er an-
givet i budgettal, idet der ikke foreligger endelige regnskabstal.
Kilde: Danmarks Statistik og Sundhedsministeriet.
Den samlede investeringsramme til en ny sygehusstruktur udgør omtrent 45 mia. kr.
inkl. regional egenfinansiering og har virkeperiode i 2009-2024,
jf. tabel 4.
Tabel 4
Investeringer finansieret af Kvalitetsfonden
Mia. kr., 2015-pl
En ny sygehusstruktur, inkl. regional medfinansiering
Investering
45,4
Periode
2009-2024
Anm.: Totalrammen indeholder ligeledes godkendte energilån.
Kilde: Sundhedsministeriet
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil oplyse om diverse beløb i 2015-PL niveau i perioden 2010-2025, til finansministeren
1523066_0004.png
Side 4 af 5
Sygehusinvesteringerne med støtte fra kvalitetsfonden blev igangsat i 2009 og er ud-
møntet i konkrete endelige projekttilsagn over perioden 2010-2014. De faktiske an-
lægsudgifter for kvalitetsfondsbyggerierne er særligt prioriteret med økonomiaftalerne
fra 2013 og frem mellem regeringen og Danske Regioner, hvor investeringerne er øget
fra forudsat omkring 2 mia. kr. i 2013 til omkring 4,6 mia. kr. årligt 2014-15,
jf. tabel 3.
Statslige investeringer på transportområdet
De statslige investeringer på transportområdet udgør mellem 6 og 14�½ mia. kr. i peri-
oden 2010-2020,
jf. tabel 5.
Investeringerne på transportområdet frem mod 2020 tager
afsæt i skønnede udgiftsprofiler på igangsatte anlægsprojekter i regi af
Aftaler om en grøn
transportpolitik
af januar 2009,
Rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den
kollektive trafik
af marts 2012 og
Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden
DK
af januar 2014. Hertil kommer udgifter til fornyelse og vedligehold af vej- og ba-
nenettet.
Tabel 5
Statslige investeringer på transportområdet, 2010-2020
Mia. kr., 2015-pl
Transportinvesteringer
2010
6,1
2011
6,6
2012
9,7
2013
8,5
2014
10,2
2015
11,0
2016
11,6
2017
14,4
2018
11,5
2019
10,4
2020
8,7
Anm.: 2010-2018 tager afsæt i bevillings- og regnskabstal på finansloven og i statsregnskaber. I 2019 og 2020 tages
afsæt i skønnede udgiftsprofiler for igangsatte projekter. Investeringer i letbaner tager afsæt i skønnede
udgiftsprofiler fra 2015 i letbaneselskaberne (inkl. kommunale og regionale letbanetilskud).
Kilde: Finanslove, statsregnskaber og Transportministeriet
Statslige investeringer i forhold til laboratorier på universiteterne mv.
Med aftalen om
Fordeling af globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 af 5.
november 2009
blev der afsat i alt 3 mia. kr. til et teknologisk løft af laboratorierne. Det
blev endvidere aftalt at igangsætte en grundlæggende modernisering af laboratorierne
for yderligere 3 mia. kr. inden for statens huslejeordning (SEA-ordningen). Samlet set
er der bevilliget 6 mia. kr. fra 2010 til 2020,
jf. tabel 6.
Tabel 6
Investeringer i laboratorier
Mia. kr., 2015-pl
Laboratorieinvesteringer
Investering
5,9
Periode
2010-2021
Anm.: Af bevillingen skal ca. 0,1 mia. kr. anvendes til kunstnerisk udsmykning.
Kilde: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Øvrige statslige investeringer
Udover investeringerne på Transportministeriets område omfatter de statslige investe-
ringer i bygninger og anlæg mv. også bygge- og anlægsinvesteringer i forsvaret, politi
og retsvæsen, forskning og uddannelse, kultur mv. De øvrige statslige investeringer
fastlægges på de årlige finanslove, herunder med afsæt i udgiftsprofiler for besluttede
 FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: MFU spm. om ministeren vil oplyse om diverse beløb i 2015-PL niveau i perioden 2010-2025, til finansministeren
1523066_0005.png
Side 5 af 5
og igangsatte projekter. De øvrige statslige investeringer har i perioden 2010-2014 ud-
gjort mellem 9�½ og 13�½ mia. kr.,
jf. tabel 7.
Tabel 7
Øvrige statslige investeringer i bygninger og anlæg mv. (statslige investeringer ekskl. Transportministeriets
investeringer), 2010-2014
Mia. kr., 2015-pl
Øvrige statslige investeringer
2010
10,4
2011
9,7
2012
10,1
2013
11,8
2014
13,5
Anm.: De offentlige investeringer i bygninger og anlæg opgøres som faste nyinvesteringer, dvs. faste bruttoinveste-
ringer eksklusiv nettokøb af bygninger og andre eksisterende investeringsgoder.
Kilde: DST
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon