Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
30. marts 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 284 (Alm. del) af 12.
marts 2015 stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om han er villig til at godkende et salg af Kunst- og Kultur-
centret Tuskær uden et offentligt udbud til fonden bag Tuskær?
Svar
Naturstyrelsen kan sælge fast ejendom ved offentligt udbud i overensstemmelse
med Finansministeriets cirkulære om salg af statens faste ejendomme. Alle salg
uden offentligt udbud skal godkendes af Finansministeriet samt forelægges Folke-
tingets Finansudvalg uanset salgssummens størrelse,
jf. Budgetvejledningens punkt
2.2.16.1.
Finansministeriets godkendelse af salg uden offentligt udbud og efterfølgende
forelæggelse i Folketingets Finansudvalg sker med udgangspunkt i et aktstykke.
Finansministeriet er ikke blevet forelagt et aktstykke vedrørende salg af Tuskær.
Miljøministeriet har oplyst, at Naturstyrelsen er i fortsat dialog med lejeren af Na-
turstyrelsens ejendom i Tuskær.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon