PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Talepunkter

11. marts 2015

Samrådsspørgsmål N

Vil ministeren redegøre for konklusionerne i analysen om offentligt

privat samarbejde, der blev offentliggjort på finansministeriets

hjemmeside den 18. december 2014? Herunder bedes ministeren

redegøre for, hvilke skridt regeringen agter at tage som følge af

analysens konklusioner.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Det talte ord gælder.

Udkast til svar



Jeg er blevet bedt om at redegøre for konklusionerne i analysen om

offentligt-privat samarbejde, der blev offentliggjort på

finansministeriets hjemmeside den 18. december 2014 samt hvad vi

kan lære af analysens konklusioner.



Som det fremgår af samrådsspørgsmålet, er rapporten fra

Quartz+Co. og Rambøll offentligt tilgængelig. Jeg vil derfor ikke gå i

detaljer med konklusionerne i konsulenternes rapport.



Men lad mig indledningsvist minde om baggrunden for analysen.



Regeringen ønsker en offentlig sektor, hvor vi får mest mulig velfærd

for pengene.



Vi har alle et ansvar for at sikre løbende fokus på hvordan vi sikrer

høj kvalitet i opgaveløsningen med færrest mulige ressourcer. Det

gælder i hele den offentlige sektor; stat, kommuner og regioner.



Konkurrenceudsættelse er ét redskab blandt flere, der kan bidrage

hertil. Og regeringen har grundlæggende et pragmatisk syn på

inddragelsen af private aktører i opgaveløsningen.



Og det er derfor vi med analysen har ønsket at tilvejebringe mere

konkret viden om offentligt-privat samarbejde i kommunerne, så der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikres et mere kvalificeret og konkret grundlag for at vurdere fordele

og ulemper på forskellige områder samt mulige

forbedringsmuligheder.



Når man taler om konkurrenceudsættelse bliver det ofte en

ideologisk diskussion om ”for eller imod”. Det kan nogle gange

skygge for, at konkurrenceudsættelse jo er – og længe har været – et

udbredt redskab i den danske offentlige sektor. Ikke mindst i

kommunerne.



Når kommunerne i mange tilfælde – og i stigende grad – vælger at

konkurrenceudsætte opgaver, så er det fordi de ser en række positive

effekter. Men det er også klart, at kommunerne i konkrete situationer

kan opleve barrierer for arbejdet med konkurrenceudsættelse.



Analysen er derfor også udtryk for en ambition om at komme videre

end diskussionen om ”for eller imod” og i stedet fokusere på

”hvornår og under hvilke omstændigheder” konkurrenceudsættelse

kan give positive effekter.



Quartz+Co. og Rambøll har analyseret fem kommunale

opgaveområder. Det drejer sig om

facility management, kommunale veje,

hjemmepleje, plejecentre

det specialiserede socialområde.

Analysen går i

dybden med de fem forskellige områder og ser ligeledes på tværs af

områderne for at undersøge hvilke tværgående erfaringer, der kan

trækkes frem.



Analysen viser overordnet, at områdernes varierende kompleksitet

og investeringstyngde forudsætter, at kommunerne arbejder

forskelligt med det offentlig-private samarbejde fra område til

område. Der er således ikke en standardopskrift, som kan rulles ud

over alle sektorområder. Men forskellighederne til trods er det muligt

at realisere positive effekter på alle områderne.



Det gælder både økonomiske effekter og effekter som kvalitet,

brugertilfredshed og medarbejdertilfredshed. Og det gælder både de

mere tekniske områder og de blødere velfærdsområder.



På de to tekniske områder –

facility management

kommunale veje –

der allerede i dag en høj grad af offentlig-privat samarbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analysen peger imidlertid på, at der kan være et yderligere potentiale

ved at sikre større volumen i udbuddene. Det kan fx være ved at

inkludere flere institutioner og/ eller flere områder i det enkelte

udbud, således at opgaverne bliver mere attraktive for særligt de

større virksomheder.



På de undersøgte velfærdsområder –

ældreområdet

det specialiserede

socialområde

– er erfaringerne med udbud færre. Der er dog en

udvikling i gang, og flere og flere kommuner ser et potentiale i at

anvende konkurrenceudsættelse – også på de blødere

velfærdsområder.



Det er dog også klart, at kommunerne kan opleve udfordringer på

velfærdsområderne, hvor det offentlig-private samarbejde er nyere

og mindre ”modent”. Fx kan det være vanskeligt at kravspecificere

på grund af områdernes kompleksitet.



Hvorvidt kommunerne i det hele taget vælger at lave udbud af fx

hjemmepleje påvirkes særligt at kommunernes vurdering af behovet

for at fastholde en kommunal leveringskapacitet. Det er bl.a. af

hensyn til at kunne håndtere konkursrisici.



Og når relativt få kommuner har valgt at udbyde hele plejecentre er

én af forklaringerne, at kommunerne har et uensartet billede af

konkurrencesituationen på markedet og at nogle fravælger udbud på

den baggrund. Dog angiver ingen af de kommuner, der faktisk har

gennemført udbud, at konkurrencen er utilstrækkelig.



Analysen understøtter desuden, at de nødvendige rammebetingelser

generelt ser ud til at være til stede. Fx viser analysen af markedet, at

langt de fleste kommuner har adgang til et leverandørmarked med

velfungerende konkurrence. Ligeledes viser analysen helt overordnet,

at kommunerne generelt ikke ser væsentlige strukturelle barrierer for

at anvende udbud.



På den baggrund når analysen frem til, at det først og fremmest er

”den enkelte kommunes tilgang og ambition for et eventuelt

offentligt-privat samarbejde, der sætter rammerne for realisering af

såvel økonomiske som ikke-økonomiske effekter”. Der identificeres

i forlængelse heraf nogle fællestræk hos de kommuner, der anvender

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og får positive effekter ved konkurrenceudsættelse.



Det fremgår bl.a., at kommuner, der har en klar strategi for hvordan,

de vil skabe konkurrence om opgaverne, og sikrer, at de har de

nødvendige udbudskompetencer til at sikre en god udbudsproces i

højere grad får positive effekter.



Såfremt man ønsker at anvende udbud til at skabe konkurrence om

opgaverne, fremhæver analysen således både gode og nyttige

erfaringer at lade sig inspirere af på tværs af kommuner og områder.



Selvom det således i høj grad er op til den enkelte kommune at

anvende redskabet, så har regeringen naturligvis løbende fokus på at

fjerne uhensigtsmæssige barrierer, som forhindrer kommunerne i at

konkurrenceudsætte opgaver.



Regeringen har fx gennemført en ændring af Serviceloven, der gør

det muligt for kommuner at fortsætte som leverandør af

hjemmepleje, selvom en privat leverandør vinder et udbud. Dette

har gjort kommunerne mere trygge ved at konkurrenceudsætte på

området, fordi der ikke længere er tale om en ”alt eller intet”-

beslutning. [Ændringen trådte i kraft i 2013.]



Lovændringen bliver fra flere sider fremhævet som en væsentlig

årsag til at flere kommuner nu gennemfører udbud på plejeområdet,

og Quartz + Co’s analyse viser, at kommunerne vurderer positive

effekter som følge heraf.



Et andet eksempel er det forslag til ny udbudslov, som regeringen

har sendt i høring. Som en af de store nyskabelser bliver der

væsentligt bredere adgang til at kunne anvende de fleksible

udbudsprocedurer som udbud med forhandling og

konkurrencepræget dialog. Det giver således bedre muligheder for at

gå i dialog med markedet, hvilket kan bidrage til mere

hensigtsmæssige løsninger for såvel det offentlige som

virksomhederne.



Der gives også mulighed for at anvende den helt nye

udbudsprocedure ”innovationspartnerskaber”.

Innovationspartnerskaber giver mulighed for at indgå en eller flere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

længerevarende partnerskabskontrakter, hvor der udvikles et produkt

eller en ydelse og dermed understøtter innovation.



Generelt vurderes den øgede klarhed i regelsættet at bidrage til at

reducere transaktionsomkostningerne ved udbud for både det

offentlige og de private virksomheder. Særligt vil afskaffelsen af

annonceringspligten bidrage til en reduktion af

transaktionsomkostningerne, da ordregiver blot skal sikre sig, at

købet foregår på markedsmæssige vilkår.



Analysen underbygger således, at der kan være et potentiale for at få

mere for ressourcerne – og at konkurrenceudsættelse kan være et

redskab hertil. Omvendt er det ikke det samme som at

konkurrenceudsættelse er

det eneste

redskab. Den konkrete vurdering

skal være op til kommunen. For regeringen er det målet, der er

vigtigt – ikke midlet. Vejen derhen er i høj grad op til kommunerne.



Regeringen har grundlæggende tillid til, at de enkelte kommuner selv

beslutter, hvilke opgaver de skal udbyde og hvordan. Det er også

baggrunden for, at regeringen efter sin tiltræden besluttede at

afskaffe VK-regeringens måltal om, at 31,5 pct. af kommunernes

opgaver skal konkurrenceudsættes. Vi vil således ikke tvinge

kommunerne til at konkurrenceudsætte bestemte opgaver eller

opstille konkrete måltal for, hvor meget der skal

konkurrenceudsættes.



Jeg vil også gerne understrege, at for regeringen er

konkurrenceudsættelse ikke en spareøvelse. Det er derimod et

redskab til at sikre, at borgerne får mere kvalitet og service for

pengene.



Dette står i klar modsætning til en tilgang, hvor

konkurrenceudsættelse bruges til at finansiere skattelettelser.