Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1514123_0001.png
Finansudvalget
Sagsnr.
2015 - 2229
Doknr.
1258042
Dato
27-03-2015
Folketingets Finansudvalg har d. 11. marts 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 281
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse antallet af personer med en nettokompensationsgrad over hhv.
80 pct. og 90 pct. i 2001 og 2011?”
Svar:
Nettokompensationsgraden er et udtryk for, hvor meget den disponible indkomst som
modtager af en overførselsindkomst udgør i procent af den disponible indkomst som
beskæftiget. Den disponible indkomst er det, man har til rådighed til husleje, mad, tøj
osv., når skatten er betalt.
Beregningerne tager blandt andet højde for aftrapning af indkomstafhængige ydelser
som boligstøtte og økonomisk friplads til børn i daginstitution samt modregning i ægte-
fælles eller samlevers overførselsindkomst mv.
Beregningerne tager også højde for skønnede udgifter til transport til og fra arbejde
samt nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af arbejdsgiveradministre-
rede pensionsindbetalinger og ATP efter skat og modregning i andre ydelser, når de
kommer til udbetaling efter overgangen til pension.
De ønskede oplysninger fremgår af tabel 1, der viser, hvor mange personer der skøn-
nedes at have en nettokompensationsgrad hhv. over 80 pct. og over 90 pct. i 2001 og
2011.
Det bemærkes, at oplysningerne for 2001 ikke er sammenlignelige med oplysningerne
for 2011 som følge af en metodeændring.
Metodeændringen giver bl.a. et bedre skøn for den potentielle timeløn for personer,
der står uden for arbejdsmarkedet, fx personer, der har modtaget dagpenge eller kon-
tanthjælp i et helt kalenderår.
Det forbedrede skøn for timelønnen medfører, at den potentielle timeløn generelt sti-
ger. Metodeændringen bidrager således til, at antallet af personer med nettokompen-
sationsgrader over hhv. 80 pct. og 90 pct. falder. I tabel 1 er der medtaget tal for 2009,
der belyser betydningen af metodeændringen.
For en nærmere belysning af den nuværende metode til at skønne over timelønnen
henvises til besvarelse af
FIU nr. 79. (alm. del), 2013-14.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1514123_0002.png
Tabel 1
Nettokompensationsgrader i 2001, 2009 og 2011
Nettokompensationsgrad
Gnsn.
Pct.
2001
2009 (gl. metode)
2009 (ny metode)
2011
64,5
60,2
59,4
60,1
> 80 pct.
> 90 pct.
> 80 pct.
> 90 pct.
------ 1.000 pers. ------
573
346
310
336
215
103
94
101
------ Andel, pct. ------
23,0
14,4
12,9
14,5
8,6
4,3
3,9
4,4
Anm.: Beregningerne er foretaget på registerdata for hhv. 2001, 2005 (2009) og 2011 og gældende regler i de
pågældende år. For så vidt angår beregningerne vedrørende 2009 på registerdata for 2005, er der fo-
retaget en fremskrivning til pris- og lønniveauet i 2009. Tallene for 2001 og 2011 er ikke sammenlig-
nelige som følge af metodeændringen, der vedrører beregninger for 2009 og frem. For en nærmere
beskrivelse af metodeændringen henvises til
Foldspang og Andersen (2010), En panelmodel for timeløn i
Danmark: Ny metode til imputering af skyggelønninger i Finansministeriets forskelsbeløbsmodel, Finansministeriet
arbejdspapir nr. 22.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Personer med en nettokompensationsgrad på mere end 80 pct. eller mere end 90 pct.
kan siges at have en relativt svag økonomisk tilskyndelse til at være i beskæftigelse
sammenlignet med andre.
Her skal man dog være opmærksom på, at nettokompensationsgraden ikke siger no-
get om, hvor meget mindre man får til rådighed i kroner og øre ved at gå fra beskæfti-
gelse til overførselsindkomst. Det vil i sagens natur afhænge af, hvor stor indkomsten
er som beskæftiget.
Man skal også være opmærksom på, at andre forhold end økonomiske incitamenter
vil spille en rolle for, om en person er i beskæftigelse eller ej. Det gælder blandt andet
rådighedsforpligtelsen i dagpenge- og kontanthjælpssystemet.
Samtidig vil tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet
med arbejdskollegaer og betydningen af at kunne forsørge sig selv og sin familie spille
en vigtig rolle for mange mennesker. Det at være i arbejde kan også i sig selv bane
vejen for et bedre lønnet job med tiden – og dermed en stærkere økonomisk tilskyn-
delse til i det hele taget at være i beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
2