Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 13. maj 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 277 (alm. del) af 9. marts
2015
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor stor en samlet udgift, regeringen i 2014 havde til mini-
strenes såkaldte ”særlige rådgivere”, og vil ministeren yderligere oplyse, ministeri-
um for ministerium, hvor stor en samlet udgift (herunder løn, transport, repræsen-
tation samt eventuelle øvrige tilskud), hvert enkelt ministerium i 2014 havde til
den/de særlige rådgivere?
Svar
Finansministeriet har forstået spørgsmålet således, at det dækker over udgifter til
faste månedlige løndele og pensionsudgifter (inklusiv ATP), variable løndele som
merarbejde, (særlig) feriegodtgørelse, engangsvederlag mv. og andre udgifter, som
fx udgifter til tjenesterejser, arbejdsredskaber med karakter af personalegoder mv.
Finansministeriet har på baggrund af spørgsmålet indhentet bidrag fra samtlige
ministerier.
Oversigt over regeringens samlede udgift til de særlige rådgivere i 2014 samt ud-
giften til særlige rådgivere i hvert enkelt ministerium fremgår af bilag 1.
I forbindelse med opgørelsen af udgifterne er der en række forhold, der har be-
tydning for udgifternes størrelse.
De særlige rådgivere ansættes efter retningslinjer, som regeringen har fastsat
blandt andet på baggrund af Betænkning 1143/2004 om embedsmænds rådgiv-
ning og bistand samt Betænkning 1537/2013 om ministrenes særlige rådgivere –
et serviceeftersyn.
Der er fastsat maksimumrammer for de særlige rådgiveres lønninger i forhold til
ministervederlagets størrelse, således at en rådgiver som hovedregel maksimalt kan
modtage 75 pct. af ministerens lønniveau. Dog kan rådgivere for ministre, der er
med i regeringens koordinationsudvalg eller økonomiudvalg, med ekstra koordi-