FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren i tabelform vil oversende en oversigt over antallet af personer, der ikke har nogen økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst, til beskæftigelsesministeren

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Finansudvalget har i brev af 27. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 266

(FIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper

Petersen (S).

11. maj 2015

J.nr. 2015-1390

Spørgsmål nr. 266:

”Vil ministeren i tabelform oversende en oversigt over antallet af personer, der ik-

ke har nogen økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage

overførselsindkomst, når regeringens reformer er fuldt indfaset, hvor personerne

bedes fordelt på faktisk arbejdsmarkedsstatus og forsørgelsesalternativ, og vil mi-

nisteren i forlængelse heraf redegøre for, hvad disse personer har i gennemsnitlige

transportudgifter hver måned sammenlignet med andre beskæftigede?”

Endeligt svar:

Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodet om bidrag til besvarelse af spørgs-

målet og har svaret følgende:

”Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte

forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situa-

tion, hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation,

hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).

Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at perso-

nen er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalen-

derår. Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder aftrapning af

indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads for børn i dag-

institution.

Den disponible indkomst fratrækkes desuden skønnede udgifter til transport til og

fra arbejde og tillægges nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af

indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP efter skat og modregning i andre

ydelser, når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension.

Det lægges til grund, at der med ”personer, der ikke har nogen økonomisk gevinst

ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst” i spørgsmå-

let henvises til gruppen af personer med et forskelsbeløb på 0 kr. eller derunder.

Tabel 1 viser således, hvor mange personer der har et forskelsbeløb på 0 kr. eller

derunder, når skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset, hvor per-

FIU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om ministeren i tabelform vil oversende en oversigt over antallet af personer, der ikke har nogen økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse frem for at modtage overførselsindkomst, til beskæftigelsesministeren

sonerne er opdelt efter deres faktiske arbejdsmarkedsstatus og overførselsalterna-

tiv.

For så vidt angår arbejdsmarkedsstatus skelnes der mellem fuldt beskæftigede, dvs.

fuldtids- og deltidsbeskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige m.fl. og efter-

lønsmodtagere (selvstændige og studerende m.fl. indgår ikke i beregningerne).

Tabel 1. Personer med forskelsbeløb på 0 kr. eller derunder opdelt efter ar-

bejdsmarkedsstatus og overførselsalternativ, når skattereformen og kon-

tanthjælpsreformen er fuldt indfaset

Overførselsalternativ

Dagpenge

Arbejdsmarkedsstatus

Fuldt beskæftigede

Delårsbeskæftigede

Fuldt ledige m.fl.

Efterlønsmodtagere

Alle

Personer

7.700

3.600

1.700

13.000

Kontanthjælp

Øvrige

Alle

Andel,

Personer

pct.

59,1

27,7

13,2

100

50,0

0,0

100

150

0,0

100

7.750

3.650

1.700

150

13.250

58,4

27,6

12,9

1,1

100

Anm.: På grund af afrunding kan der være afvigelse mellem summen og totalen. Beregningerne er foretaget på regi-

steroplysninger for 2011, der er fremskrevet til pris- og lønniveauet i 2013 samt reglerne, når skatte- og kon-

tanthjælpsreformen er fuldt indfaset. For så vidt angår ”dagpenge” og ”kontanthjælp” omfatter tallene også

personer med støttet beskæftigelse i det pågældende år. For så vidt angår ”øvrige” omfatter tallene sygedag-

pengemodtagere og personer, der har modtaget orlovsydelser mv. i hele det pågældende år. Beregningerne ta-

ger ikke højde for afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende med finansloven for 2015 og er

i øvrigt baseret på en række beregningstekniske antagelser og bl.a. som følge heraf behæftet med usikkerhed.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

For så vidt angår de skønnede gennemsnitlige udgifter til transport i beskæftigel-

sesalternativet er disse vist i tabel 2 for alle personer, der indgår i forskelsbeløbsbe-

regningerne, hvor personerne er opdelt efter forskelsbeløb, hhv. personer med et

forskelsbeløb på 0 kr. og derunder og øvrige personer.

Som det fremgår, har personer med et forskelsbeløb på 0 kr. og derunder i gennem-

snit betydeligt højere transportudgifter end andre personer. Dette er – sammen med

en relativt høj dækning i dagpengesystemet for lavere lønnede – den væsentligste

årsag til, at de befinder sig i gruppen.

De modelberegnede transportudgifter baserer sig på tre typer af oplysninger: Af-

stand mellem bopæl og arbejdssted, transportform og udgift pr. kilometer ved den

valgte transportform. Kørselsafstanden mellem bopæl og arbejdssted er beregnet

som den korteste vejafstand ved hjælp af Dansk Adresse og Vejdatabase.

Valget af transportform mellem bopæl og arbejdssted er ikke oplyst i datagrundla-

get. I stedet foretages et skøn baseret på Transportvaneundersøgelsen samt oplys-

ninger om bilejerskab, hvor der tages hensyn til forskelle i valg af transportform

ved forskellige transportafstande og forskelle mellem geografiske regioner.

Udgiften pr. kilomenter er fastsat ud fra de takster, der gælder for skattefri befor-

dringsgodtgørelse. Kilometertaksten for kørsel i bil er på 2,05 kr. i 2015 (for kørsel

mellem 24 km og 120 km). Satsen afspejler omkostninger til brændstof, men også

vedligeholdelse, parkering, ejerafgift, afskrivning, finansiering, forsikring mv.

For personer, hvor der ikke findes oplysninger om kørselsafstanden mellem bopæl

og arbejdssted, herunder for langt de fleste ikke-beskæftigede, antages kørselsaf-

standen at svare til medianen for de personer, hvor der findes oplysninger.

For alle ikke-beskæftigede antages transportformen at være kollektiv transport.

Udgiften til kollektiv transport er baseret på en estimation af sammenhængen mel-

lem prisen på et pendlerkort og kørselsafstanden, hvor pendlerkortet antages at bli-

ve brugt 10,5 måneder om året.

For at undgå, at nogle personer får ”urealistisk” høje transportudgifter, lægges der

beregningsteknisk et loft over transportudgifterne, således at disse aldrig kan over-

stige en transportudgift svarende til, at en person kører 100 km to gange dagligt og

har 224 arbejdsdage på et år.

Tabel 2. Skønnede transportudgifter for personer opdelt efter forskelsbeløb,

hhv. personer med et forskelsbeløb på 0 kr. og derunder og øvrige perso-

ner, når skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset

Personer med et forskelsbeløb

på 0 kr. og derunder

Øvrige personer

Alle

------------------------------------- kr. pr. måned -------------------------------------

4.200

920

940

Anm.: Nettotransportudgifter, dvs. bruttotransportudgifter korrigeret for skatteværdien af befordringsfradraget. Af-

rundet til nærmeste runde beløb. Se i øvrigt tabel 1.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets beregninger på lovmodellen.

Det bemærkes, at personer med et forskelsbeløb på 0 kr. eller derunder udgør en

forholdsvis begrænset gruppe, der er præget af usædvanlige indkomstforhold mv.

Derfor har de økonomiske ministerier i analyser af de økonomiske incitamenter til

beskæftigelse traditionelt ikke haft særskilt fokus på denne gruppe. Her er i stedet

fokuseret på personer med forskelsbeløb under 1.000 kr. hhv. under 2.000 kr. (og

med nettokompensationsgrader over 80 pct. hhv. over 90 pct.).

Beregningerne af forskelsbeløb er bl.a. dokumenteret i

Familiernes økonomi – for-

deling, fattigdom og incitamenter 2014,

Økonomi- og Indenrigsministeriet, maj

2014.”

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen