Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Finansudvalget har i brev af 27. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 265
(FIU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper
Petersen (S).
11. maj 2015
J.nr. 2015-1390
Spørgsmål nr. 265:
”Vil ministeren i tabelform oversende en oversigt over antallet af personer, der har
en økonomisk gevinst på under 1.000 kr. ved at være i beskæftigelse frem for at
modtage overførselsindkomst, når regeringens reformer er fuldt indfaset, hvor per-
sonerne bedes fordelt på faktisk arbejdsmarkedsstatus og forsørgelsesalternativ?”
Endeligt svar:
Økonomi- og Indenrigsministeriet er anmodet om bidrag til besvarelse af spørgs-
målet og har svaret følgende:
”Den økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse kan opgøres ved det såkaldte
forskelsbeløb. Forskelsbeløbet angiver forskellen i disponibel indkomst i en situa-
tion, hvor en person er beskæftiget (beskæftigelsesalternativet), og en situation,
hvor personen er ledig eller efterlønsmodtager (overførselsalternativet).
Den disponible indkomst i de to alternativer beregnes under antagelse af, at perso-
nen er beskæftiget hhv. overførselsindkomstmodtager i hele det pågældende kalen-
derår. Der tages i opgørelsen højde for en række forhold, herunder aftrapning af
indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og økonomisk friplads for børn i dag-
institution.
Den disponible indkomst fratrækkes desuden skønnede udgifter til transport til og
fra arbejde og tillægges nettopensionsindbetalinger, dvs. den skønnede værdi af
indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner og ATP efter skat og modregning i andre
ydelser, når de kommer til udbetaling efter overgangen til pension.
Når nogle personer har relativt lave forskelsbeløb, fx under 1.000 kr. om måneden,
kan det blandt andet skyldes, at den umiddelbare indkomstfremgang ved at gå fra
overførselsindkomst til beskæftigelse bliver helt eller delvist opvejet af udgifter til
transport til og fra arbejde, lavere boligstøtte og bortfald af økonomisk friplads til
børn i daginstitution.
Tabel 1 viser, hvor mange personer der har et forskelsbeløb under 1.000 kr., når
skattereformen og kontanthjælpsreformen er fuldt indfaset. Personerne er opdelt ef-
ter faktisk arbejdsmarkedsstatus og overførselsalternativ.