Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1512768_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
24. marts 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 263 (Alm. del) af 26.
februar 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes beregne effekten på uligheden (målt ved Gini-koefficienten) af
væksten i det offentlige forbrug i årene 2002-2011 opgjort i det seneste national-
regnskab. Beregningerne bedes foretaget ud fra de samme principper som er an-
vendt i svaret på FIU alm. del - spørgsmål 118 (folketingsåret 2013-14).
Svar
I tabel 1 fremgår realvæksten i det offentlige forbrug i perioden 2002-2011. Real-
væksten er opgjort af Danmarks Statistik efter den såkaldte input-metode, der
udtrykker hvor mange ”ressourcer” (korrigeret for pris- og lønudviklingen), som
anvendes til offentligt forbrug.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug (set i forhold til et forløb med nulvækst)
2002
2012-priser
Offentlig forbrugsvækst,
mia. kr.
Ændring i Gini-koefficient,
pct. point
9,4
-0,30
1,1
-0,04
6,9
-0,22
5,5
-0,18
11,8
-0,38
5,7
-0,18
12,2
-0,39
11,7
-0,37
2,6
-0,08
-9,8
0,31
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
Anm.: Det offentlige forbrugsvækst er opgjort efter den såkaldte input-metode.
Kilde: Nationalregnskabet samt egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning.
Fordelingsvirkninger tager typisk udgangspunkt i familiers disponible indkomster,
dvs. indkomsten efter skat. Det offentlige forbrug påvirker ikke husholdningernes
disponible indkomster direkte, men en forøgelse af værdien af den offentlige ser-
vice øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Indregning af
værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i
sammenhæng med, at omfanget af offentlig service har betydning for værdien af
den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen, at det ikke er
nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes
fordelingsvirkningerne af ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent
ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af offentligt
forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne
af fx ændrede indkomstoverførsler.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Der er i beregningsteknisk lagt til grund, at de betragtede ændringer i det offentli-
ge forbrug fra 2002-2011 har fordelingsvirkninger svarende til fordelingen af det
offentlige forbrug i 2012, herunder den individualiserbare del inden for områderne
daginstitutioner, uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospital, sygesikring,
plejehjem og hjemmepleje. Den del af det offentlige forbrug, der ikke kan henfø-
res til enkeltpersoner, herunder kollektivt offentligt forbrug, fordeles ligeligt på
hele befolkningen.
På den baggrund vurderes den forudsatte vækst i det offentlige forbrug fra 2002
til 2011 isoleret set at medføre de i tabel 1 angivne ændringer i indkomstforskelle-
ne opgjort ved Gini-koefficienten.
De således beregnede fordelingsvirkninger skal ses i forhold til et hypotetisk for-
løb med nulvækst i det offentlige forbrug i den betragtede periode.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon