Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1512898_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
26. marts 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 (Alm. del) af 26.
februar 2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Ministeren bedes beregne effekten på uligheden (målt ved Gini-koefficienten) af
faldet i det offentlige forbrug i 2012 og 2013 opgjort i det seneste nationalregn-
skab ud fra output-metoden.
Svar
Ifølge Danmarks Statistik var realvæksten i det offentlige forbrug ca. 2 mia. kr. i
2012 og ca. 0,5 mia. kr. i 2013 (2012-priser), når der tages udgangspunkt i den
hidtidige anvendte, såkaldte input-metode,
jf. tabel 1.
Med denne metode opgøres
størrelsen af og væksten i det offentlige forbrug ud fra de faktiske ressourcer –
målt i kr. og korrigeret for pris- og lønudviklingen – som anvendes til offentligt
forbrug. Input-metoden er fortsat den relevante opgørelse i forbindelse med den
finanspolitiske planlægning.
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug ( set i forhold til en situation med nulvækst)
2012-priser
Input-metode
Offentlig forbrugsvækst, mia. kr.
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
Output-metode
Offentlig forbrugsvækst, mia. kr.
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
-0,9
0,03
-2,4
0,08
2,0
-0,06
0,5
-0,02
2012
2013
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning.
I forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 har
Danmarks Statistik (som følge af ændringer i forskriften for de europæiske landes
nationalregnskaber – ESA) implementeret en ny såkaldt output-metode til bereg-
ning af det offentlige forbrug i faste priser i nationalregnskabet for perioden 2008
og frem. Ifølge output-metoden var realvæksten i det offentlige forbrug -0,9 mia.
kr. i 2012 og -2,4 mia. kr. i 2013.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 3
Den principielle hensigt med output-metoden er at opgøre størrelsen af og væk-
sten i den offentlige produktion ud fra mængden af goder, som det offentlige pro-
ducerer – og ikke ud fra de ressourcer, der faktisk anvendes til denne produktion
(som er udgangspunktet for input-metoden).
Det er imidlertid langt vanskeligere at måle ”mængden” af den offentlige produk-
tion end at opgøre de anvendte ressourcer til det offentlige forbrug.
Ifølge Danmarks Statistik skal man set over en kortere årrække være ”yderst på-
passelig med at anvende input- og output-metodens resultater til at konkludere
vedrørende produktivitetsudviklingen”. Endvidere bemærker Danmarks Statistik
om den nye output-baserede metode, at ”endeligt er det også værd igen at bemær-
ke fraværet af eksplicit kvalitetskorrektion og den dermed indbyggede usikkerhed
angående kvalitetsudviklingen og dermed den reelle udvikling i produktiviteten”.
Man skal derfor være yderst varsom med at tolke på output-metoden, da den ikke
tager højde for kvalitetsændringer og i nogle tilfælde vil føre til kontraintuitive
resultater. Fx vil lavere klassekvotienter i form af færre elever per skolelærer (lave-
re elevtimer per lærer) ifølge output-metoden blive opgjort som et fald i produkti-
viteten.
Fordelingsvirkninger tager typisk udgangspunkt i familiers disponible indkomster,
dvs. indkomsten efter skat. Det offentlige forbrug påvirker ikke husholdningernes
disponible indkomster direkte, men en forøgelse af værdien af den offentlige ser-
vice øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Indregning af
værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i
sammenhæng med, at omfanget af offentlig service har betydning for værdien af
den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen, at det ikke er
nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer.
Derfor indregnes fordelingsvirkningerne af ændringer i offentlig service ofte som
en ækvivalent ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger
af offentligt forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelings-
virkningerne af fx ændrede indkomstoverførsler.
Der er beregningsteknisk lagt til grund, at de betragtede ændringer i det offentlige
forbrug har en fordelingsvirkning svarende til fordelingen af det offentlige forbrug
i 2012, herunder den individualiserbare del inden for områderne daginstitutioner,
uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospital, sygesikring, plejehjem og
hjemmepleje. Den del af det offentlige forbrug, der ikke kan henføres til enkelt-
personer, herunder kollektivt offentligt forbrug, fordeles ligeligt på hele befolk-
ningen.
På den baggrund vurderes den forudsatte vækst i det offentlige forbrug, opgjort
efter input-metoden, isoleret set at mindske indkomstforskellene med henholdsvis
ca. 0,06 pct.-point i 2012 og ca. 0,02 pct.-point i 2013 målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Opgøres væksten i det offentlige forbrug efter output-metoden, modsva-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 3
rer det isoleret set en forøgelse af indkomstforskellene med henholdsvis ca. 0,03
pct.-point i 2012 og ca. 0,08 pct.-point i 2013 målt ved Gini-koefficienten.
De således beregnede fordelingsvirkninger skal ses i forhold til et hypotetisk for-
løb med nulvækst i det offentlige forbrug i de to betragtede år.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon