PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

24. marts 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 259 (Alm. del) af 26.

februar 2015 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svar på FIU alm. del - spørgsmål 246 (folke-

tingsåret 2013-14) oplyse effekterne af de foreslåede tiltag før tilbageløb og

adfærd, samt efter tilbageløb, men før adfærd.

Svar

Virkningerne i besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (alm. del) af 9.

april 2014 (FIU 246) på BNP, de offentlige finanser og beskæftigelsen er behæftet

med særlig usikkerhed. Det skyldes, at der samlet er tale om gennemgribende æn-

dringer af eksisterende lovgivning, som kan have et betydeligt samspil, når alle

elementer iværksættes samtidigt. Hertil kommer, at Finansministeriets regnemeto-

der i de fleste tilfælde knytter sig til marginale ændringer. Det betyder, at de be-

regnede virkninger er forbundet med betydeligt større usikkerhed end normalt.

De betragtede initiativer i spørgsmålet skønnes samlet set at svække de offentlige

finanser med knap 52 mia. kr., når saldovirkningen opgøres uden tilbageløb af

moms og afgifter og uden afledte virkninger for de offentlige finanser af ændret

adfærd,

jf. den første søjle i tabel 1 nedenfor.

En række af de betragtede initiativer vil øge de disponible indkomster i befolknin-

gen, hvilket må antages at føre til øget privat forbrug og dermed større offentlige

indtægter fra moms og afgifter. I modsat retning trækker reduktionen i det offent-

lige forbrug, som isoleret set reducerer indtægterne fra moms og afgifter. Samlet

set skønnes tilbageløbet af de betragtede initiativer isoleret set at styrke de offent-

lige finanser med i alt ca. 32 mia. kr. Når saldovirkningen opgøres efter tilbageløb,

men fortsat uden afledte adfærdsvirkninger, skønnes svækkelsen af de offentlige

finanser således reduceret til knap 20 mia. kr.,

jf. den anden søjle i tabel 1.

En række af de betragtede initiativer vil derudover styrke de økonomiske incita-

menter til beskæftigelse, hvilket forudsættes at føre til en forøgelse af arbejdsud-

buddet og beskæftigelsen, som styrker de offentlige finanser i kraft af større skat-

teindtægter mv. Disse afledte adfærdseffekter skønnes med betydelig usikkerhed

isoleret set at styrke de offentlige finanser med i alt ca. 22�½ mia. kr. Når saldo-

virkningen opgøres inkl. både tilbageløb og afledte adfærdsvirkninger, skønnes de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 3

betragtede initiativer samlet set at indebære en (strukturel) saldoforbedring på ca.

2,5 mia. kr. i 2025,

jf. den tredje søjle i tabel 1.

Det er dette samlede skøn inklusive tilbageløb og adfærd, der er oplyst i besvarel-

sen af FIU 246. I overensstemmelse med finansministeriet sædvanlige regneprin-

cipper vurderes det at være mest retvisende at indregne virkningerne af tilbageløb

og adfærd. Men skønnet er omfattet af en række principielle og beregningstekni-

ske forbehold, som er uddybet i den tidligere besvarelse.

Det skal bl.a. understreges, at beregningerne af de omtalte initiativer i spørgsmålet

er foretaget isoleret, og der er således ikke taget højde for samspilseffekter.

Tabel 1

Forslagenes samlede virkning på den offentlige saldo i 2025

Efter

tilbageløb,

men før

adfærd

-19,9

Efter tilbageløb

og adfærd

(strukturel

virkning)

2,5

Mia. kr. (2015-priser)

Samlet virkning

Heraf:

Skatter og afgifter

Offentligt forbrug

Indkomstoverførsler

Øvrigt

Før tilbageløb og

adfærd

-51,2

-174,3

82,2

23,1

17,1

-132,9

78,1

21,1

13,7

-112,6

78,1

22,8

14,2

Virkningen af lavere

offentligt forbrug efter tilbageløb og adfærd

er regnet på ADAM-modellen med udgangspunkt i

den mellemfristede fremskrivning fra august 2014. Virkningen af lavere

offentligt forbrug før tilbageløb og adfærd

udregnet mekanisk efter finansministeriets sædvanlige regneprincipper for tilbageløb.

Kilde: Egne beregninger

Opdelingen af virkningerne på hhv. ændrede skatter og afgifter, offentligt forbrug,

overførsler og øvrigt i tabel 1 viser, at det primært er de tiltag, der vedrører æn-

dringer i skatter og afgifter, der indebærer store effekter fra tilbageløb og adfærd.

Det bemærkes særskilt, at det i forhold til det konkrete tiltag om at forhøje folke-

pensionsalderen og afskaffe efterlønnen (jf. initiativ nr. 37 i besvarelsen af FIU

246), vurderes ikke at være meningsfuldt at sondre mellem en saldovirkning hen-

holdsvis før og efter adfærd. Det er således uklart, om en eventuel virkning ”før

adfærd” ville indebære, at de berørte personer skulle overgå til selvforsørgelse, til

andre offentlige ydelser eller fortsætte i beskæftigelse, når muligheden for at træk-

ke sig tilbage fra arbejdsmarkedet med efterløn eller folkepension ændres. Den

opgjorte saldovirkning af dette initiativ forudsættes derfor at være den samme i

alle tre søjler i tabel 1 (under rubrikken indkomstoverførsler).

Beregningerne tager (som i besvarelsen af FIU 246) udgangspunkt i de opgørel-

sesprincipper, som lå til grund for den udgave af nationalregnskabet, der gik forud

for hovedrevisionen af nationalregnskabet, der blev offentliggjort 15. september

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 3

2014. De ændrede opgørelsesmetoder i det reviderede nationalregnskab vurderes

generelt ikke at have betydning for de beregnede virkninger

Anvendte regneprincipper

Besvarelsen af FIU 246 tager udgangspunkt i Finansministeriets sædvanlige reg-

neprincipper,

jf. Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet (www.fm.dk).

Det overordnede princip i Finansministeriets beregninger er, at der skal udarbej-

des så retvisende og dækkende skøn som muligt for, hvordan økonomisk-politiske

tiltag påvirker de offentlige finanser og samfundsøkonomien i øvrigt. Det indebæ-

rer blandt andet, at der så vidt muligt skal indregnes afledte virkninger, når disse

vurderes at være relevante. Disse afledte virkninger kan deles op i hhv. tilbageløb

og adfærdsændringer

Tilbageløb betegner, at politikændringer, der direkte påvirker de disponible ind-

komster, vil påvirke det offentliges indtægter fra moms og afgifter mv. gennem

større eller mindre forbrug, selvom adfærden antages at være uændret (dvs. effek-

ten fremkommer alene som følge af den ændrede disponible indkomst). Hvis fx

indkomstskatterne sættes ned, vil det øge de disponible indkomster. Det vil øge

privatforbruget og dermed det offentliges indtægter fra moms og afgifter. Dette

tilbageløb reducerer således de direkte provenuvirkninger af fx en indkomstskatte-

sænkning.

Adfærdsændringer (også kaldet dynamiske effekter) betegner – i modsætning til

tilbageløb – at visse politikændringer kan påvirke den økonomiske adfærd fx i

form af øget arbejdsudbud eller opsparing eller ændret forbrugssammensætning.

Det er en del af Finansministeriets regneprincipper, at adfærdsændringer som

hovedregel tager afsæt i faktiske, observerede erfaringer fra tidligere reformer.

Adfærdsændringer indregnes derfor kun, hvor det er muligt, og der er et tilstræk-

keligt erfaringsgrundlag. En kilde til usikkerhed er derfor, at det eksempelvis ikke

er muligt at indregne arbejdsudbudseffekter som følge af generelle besparelser på

det offentlige forbrug.

I besvarelsen af FIU 246 indgår tilbageløb og adfærdsvirkninger i provenubereg-

ningerne vedrørende de tiltag, hvor det vurderes at være relevant og praktisk mu-

ligt, og hvor det skønnes at give det mest retvisende skøn for provenueffekten.

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon

Med det hovedreviderede nationalregnskab vil PSO-udgifterne og –indtægterne være en del af de offentlige finanser. Den

nye opgørelsesmetode vil derfor have betydning for virkningerne på den primære offentlige saldo mv. af forslag 36.