Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2015 - 1633
Doknr.
213754
Dato
23-03-2015
Folketingets Finansudvalg har den 24. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 254
(alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Spørgsmål nr.254:
”Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb i offentlige ydelser, beskæftigede vil kunne
få? Tallet bedes oplyst for en enlig, der tjener 18.800 kr. pr. måned og et par, hvor
begge tjener 18.800 kr. pr. måned. I begge tilfælde er der to børn på henholdsvis 12
og 15 år i husstanden, og den månedlige husleje til lejebolig udgør 6.500 kr. pr. må-
ned”.
Svar:
En enlig forsørger med de nævnte karakteristika vil få udbetalt ca. 80.000 kr. i form af
børnefamilieydelse, ungeydelse, ordinært og ekstra børnetilskud, samt boligstøtte.
Derudover vil den enlige som hovedregel modtage ca. 31.000 kr. i børnebidrag fra den
anden af børnenes forældre. Hvis der ikke er nogen bidragspligtig, hvis den anden af
forældrene er død, eller i tilfælde, hvor der ikke bliver betalt et sådant børnebidrag, vil
den enlige forsørger modtage enten et særligt børnetilskud (af samme størrelse som
børnebidraget) eller et forskudsvis udbetalt børnebidrag. I sådanne tilfælde vil den
enlige modtage offentlige ydelser for ca. 111.000 kr., da det særlige børnetilskud eller
forskudsvis udbetalte børnebidrag skal medregnes som offentlig ydelse.
En parfamilie med de nævnte karakteristika vil få udbetalt ca. 22.000 kr. i børne- og
ungeydelse og knap 5.000 kr. i boligstøtte, i alt knap 27.000 kr.
For begge familietyper er det forudsat, at betingelserne for, at den 15-årige kan mod-
tage ungeydelse, er opfyldt. Det er endvidere lagt til grund, at den nævnte husleje er
eksklusive varme o.l., dvs. det er det lejeniveau, der lægges til grund ved beregning af
boligstøtte. Givet børnenes alder er det ikke relevant at inkludere friplads i daginstitu-
tion. Endelig er det forudsat, at den enlige er ”reelt enlig” og således har ret til ordinært
og ekstra børnetilskud. Beløbene er for 2015.
Det højere niveau for ydelserne til den enlige end for parret bør ses i sammenhæng
med, at den enlige i sagens natur kun har én erhvervsindkomst. Omregnes de to fami-
lietypers disponible indkomst, så der korrigeres for familiens størrelse (med den
”ækvivaleringsskala”, der benyttes ved opgørelse af bl.a. økonomisk fattige), er famili-
ernes ækvivalerede disponible indkomster på omtrent samme niveau - ca. 132.000 kr.
for den enlige og ca. 135.000 kr. for parret (begge beløb pr. person). Dvs. personerne
i de to familier med de nævnte karakteristika har omtrent samme forbrugsmuligheder,
når der korrigeres for forskelle i familiestørrelse. Indkomstniveauet svarer til ca. 63-64
pct. af medianindkomsten.