Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
25. februar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 239 (alm. del) af 20.
februar 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 20/2-2015 vedr. den
økonomiske vækst, jf. FIU alm. del – samrådsspørgsmål L.
Svar
Talen er gengivet nedenfor.
Med venlig hilsen
Finansministeren
Talepapir til Samrådsspørgsmål L stillet af Jacob Jensen (V), Mike Legarth (KF),
René Christensen (DF) og Ole Birk Olesen (LA)
[Indledning]
Tak for spørgsmålet og muligheden for endnu en gang at redegøre for
regeringens økonomiske politik i dette udvalg.
Lad mig indlede med at slå fast, at det er en topprioritet for regeringen at
skabe et stærkt grundlag for væksten i økonomien. Både her og nu, og på
længere sigt. For økonomisk fremgang er en betingelse for, at det fortsat er
attraktivt at investere i vellønnede arbejdspladser i Danmark, og for
danskernes velfærd.
[Status for dansk økonomi]
Derfor glæder jeg mig også over, at dansk økonomi er i fremgang. Vi har en
af de sundeste økonomier i Europa - det skal vi glæde os over.
Vi har nu haft fem kvartaler med vækst. Beskæftigelsen er steget med over
20.000 siden foråret 2013. Og færre mangler et arbejde.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk