Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1508169_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 17. marts 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 237 (Alm. del) af 19.
februar 2015 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte der vil være i folkesko-
len i 2020, hvis der indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det offentlige forbrug
fra og med 2015, og den relative fordeling af de offentligt ansatte fastholdes på
den nuværende fordeling? Ministeren bedes i sin besvarelse benytte den detaljere-
de funktionelle fordeling af den offentlige sektor.
Svar
Danmark Statistik oplyser på baggrund af en særkørsel af Danmarks Statistiks
offentlige beskæftigelsesstatistik, at der skønsmæssigt var ca. 61.000 fuldtidsbe-
skæftigede i gennemsnit i 1.-3. kvartal 2014, der indgår i COFOG-
hovedgruppen
1
undervisning og som samtidigt branchemæssigt er placeret som
folkeskoler og lignende
2
. Det svarer til ca. 8 pct. af det samlede antal fuldtidsbe-
skæftigede i offentlig forvaltning og service. Det bemærkes, at der er tale om ikke
offentliggjorte tal, der er behæftet med usikkerhed, da Danmarks Statistik som
udgangspunkt ikke har kvalitetssikret datamaterialet på det detaljerede niveau.
Danmarks Statistik oplyser endvidere, at særkørslen ikke er baseret på den detalje-
rede funktionelle fordeling – der efterspørges i spørgsmålet – da en sådan opgø-
relse ikke entydigt kan afgrænse folkeskolen.
Pris- og lønreguleret nulvækst skønnes frem mod 2020 at indebære en reduktion
af den offentlige beskæftigelse inden for offentlig forvaltning og service sammen-
lignet med
Opdateret 2020-forløb,
august 2014 på ca. 28.000 fuldtidsbeskæftigede,
jf.
svar på FIU-spørgsmål 52 af 31. oktober 2014.
Hvis det forudsættes, at forskellen mellem de to forløb har samme relative forde-
ling som beskæftigelsesgrupperne inden for offentlig forvaltning og service i 1-3.
Fordelingen efter formål/udgiftsområde følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government),
som er baseret på retningslinjer fra Eurostat. Dette klassifikationssystem benyttes i nationalregnskabet vedrørende udgifter-
ne til offentlig forvaltning og service.
2
Skønnet omfatter som udgangspunkt alle fuldtidsbeskæftigede som er tilknyttet folkeskolen og lignende herunder også
personalegrupper som ikke er involveret i undervisningen.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508169_0002.png
Side 2 af 2
kvartal 2014, kan reduktionen inden for den afgrænsede gruppe folkeskoler og
lign. som andel af den samlede mindrebeskæftigelse beregningsteknisk opgøres til
knap 2.000 fuldtidsbeskæftigede i 2020,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Forskel i offentlig beskæftigelse inden for folkeskoler og lign. mellem nulvækst i det offentlige forbrug og
Opdateret
2020-forløb,
august 2014.
2020
Fuldtidsbeskæftigede (1.000 personer)
Folkeskoler og lign.
-2
Anm.: Beregningerne er baseret på opgørelsen i det hidtidige nationalregnskab (ESA95), og afspejler ikke det ho-
vedreviderede nationalregnskab (ESA2010) fra Danmarks Statistik, der blev offentliggjort 15. september
2014. Det forudsættes i beregningerne, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7.4 timer = 1642 timer
årligt.
Kilde: Opdateret
2020-forløb,
august 2014 og egne beregninger.
Det bemærkes, at sammensætningen af offentlige ansatte frem mod 2020 ikke
kendes. Derudover er det op til statslige institutioner, kommuner og regioner at
prioritere midlerne, herunder antallet af ansatte, inden for de økonomiske ram-
mer. Endvidere kendes fordelingen af offentlige udgifter til varekøb og lønninger
ikke, ligesom der kan være demografiske forskydninger, der kan påvirke sammen-
sætningen af den offentlige beskæftigelse.
Den ovenstående beregning skal således betragtes som et regneeksempel, hvor
beskæftigelsen inden for den afgrænsede gruppe forudsættes at udvikle sig propor-
tionalt med den offentlige beskæftigelse generelt.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon