Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1506341_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
11. marts 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 236 (Alm. del) af 19.
februar 2015
Spørgsmål
Vil ministeren oversende talepapir fra åbent samråd d. 19/2-2015 om forbruget i
den offentlige sektor, jf. FIU alm. del - samrådsspørgsmål I.
Svar
Jeg fortæller gerne om den ansvarlige tilgang, som regeringen har valgt i
tilrettelæggelsen af sin økonomiske politik.
Jeg synes ikke, at det er min opgave at redegøre for, hvordan den tidligere
regering burde have indrettet sin økonomiske politik.
Jeg bidrager dog gerne med et par kendsgerninger om den tidligere regerings
økonomiske politik.
***
Lad mig starte med at forklare regeringens tilgang. Så vil jeg bagefter gøre mig
nogle observationer om den tidligere regerings politik og dens konsekvenser
for dansk økonomi i 00’erne.
Denne regering har valgt en vej, hvor vi prioriterer en ansvarlig økonomisk
politik og en stram styring af de offentlige udgifter.
Vi har etableret et helt nyt regime for finanspolitikken. Fundamentet for
denne regerings finanspolitik er et forsigtighedsprincip.
Med forsigtighedsprincippet kan de mellemfristede fremskrivninger kun tage
udgangspunkt i finansiering, som der er fundet flertal for i Folketinget. Man
kan altså ikke bruge løs og lade udgifterne finansiere af mere eller mindre løse
krav til fremtidige reformer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 4
Herudover er der med budgetloven indført udgiftslofter, som sætter bindende
rammer for størstedelen af de offentlige udgifter. Det gælder både i staten,
kommunerne og regionerne. Det indebærer bl.a., at de faktiske udgifter i stat,
kommuner og regioner ikke må overskride rammerne i de fastsatte
udgiftslofter.
Budgetloven slår også fast, at de offentlige udgifter skal styres, så strukturelle
underskud på den offentlige saldo ikke må overstige 0,5 pct., når
finanslovsforslaget fremlægges.
Regeringen har herudover fremlagt en økonomisk plan, som skal sikre
strukturel balance på den offentlige saldo i 2020. Vi efterlader med andre ord
ikke ufinansierede regninger til de fremtidige generationer.
Det sikrer klare og faste rammer om finanspolitikken og udgiftspolitikken.
Samtidig skal jeg minde om, at regeringens kurs i den økonomiske politik har
bidraget til, at Danmark i sommers kom ud af den EU-henstilling, vi var
havnet i på grund af udsigten til for store offentlige underskud under den
borgerlige regering. Her skal vi blive.
***
Når man sammenligner regeringens ansvarlige tilgang med VK-regeringens, er
billedet slående:
Under den forrige VK-regering fandt der år efter år betydelige
budgetoverskridelser sted i den offentlige sektor. VK-regeringen lagde budget
efter budget, som ikke holdt. Realvækst i det offentlige forbrug oversteg år
efter år den planlagte vækst.
I perioden fra 2001 til 2007 voksede det offentlige forbrug således dobbelt så
meget som planlagt. Hver gang man planlagde at bruge 1 krone ekstra, brugte
man 2.
Udgifterne skred blandt andet i den kommunale økonomi. Fx var de
realiserede serviceudgifter i kommunerne 5 mia. højere end de budgetterede i
2009 og 2 mia. kr. højere end det budgetterede i 2010.
Dette udgiftsskred fandt sted indenfor finanspolitiske rammer, som adskiller
sig markant fra den nuværende tilgang. VK-regeringens 2015-plan hang alene
sammen, fordi man forudsatte, at der engang i fremtiden ville komme
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3 af 4
indtægter fra reformer. Vel at mærke reformer, som ikke var besluttet, endsige
beskrevet.
Kort sagt brugte man altså penge uden at have fundet og besluttet
finansiering. Dette ville ikke kunne ske under denne regering.
Jeg vil gerne understrege, at dette ikke bare er talgymnastik og bogholderi.
VK-regeringens politik i 00’erne skadede dansk økonomi:
a) Hvis der havde været styr på udgifterne, kunne overophedningen af
økonomien frem mod finanskrisen have været dæmpet.
b) Hvis overophedningen havde været mindre, ville tilbageslaget i
økonomien som udgangspunkt også have været mindre.
c) Hvis tilbageslaget havde været mindre, ville der ikke have været samme
behov for opstramning i det offentlige forbrug fra 2011 til 2013, som V, K
og DF gennemførte.
Det skal retfærdigvis siges, at den tidligere regering i slutningen af perioden
tog initiativ til at fremsætte budgetloven. Det tjener den daværende regering til
ære. Men ansvaret for, at det ikke skete tidligere, er V og K’s.
***
Nu har vi et bredt flertal bag budgetloven, som bl.a. tæller Venstre. Jeg synes,
det er glædeligt, at Venstre har lært af fortidens undladelsessynder og nu er en
del af et bredt flertal bag en ansvarlig økonomisk politik.
Det ændrer dog ikke på, at der stadig er markante forskelle mellem
regeringens og Venstres politik.
Regeringens økonomiske politik bygger på, at der inden for rammerne af en
ansvarlig økonomisk politik og holdbare offentlige finanser er plads til en
vækst i det offentlige forbrug på ca. 3 mia. kr. årligt frem mod 2020. I alt ca.
20 mia. kr. ekstra i 2020.
Det betyder, at vi også fremadrettet kan prioritere områder som sundhed,
uddannelse, ældre og dagtilbud. Vel at mærke
uden
at skære på andre områder.
Vi taler altså om reelle løft i velfærden.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4 af 4
Venstre har derimod ikke fremlagt en økonomisk plan. Vi ved, at man ønsker
nulvækst i det offentlige forbrug. Samtidig åbner Venstre for at skære i
indkomstoverførslerne og på udviklingsbistanden til de fattigste lande i
verden.
Hvad vil Venstre? Vil de fastholde nulvæksten i det offentlige forbrug? Hvis
ja, hvem skal så betale? Hvilke velfærdsområder vil man skære på? Ældre?
Børn og unge? De syge? Hvilke overførselsmodtagere skal gå ned i indtægt?
Svarene blafrer i vinden. Regeringen politik er derimod klar. Vi følger en
ansvarlig og ambitiøs økonomisk, som giver plads til forbedringer af vores
fælles velfærd.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon