Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. marts 2015
Besvarelse af spørgsmål alm. del. 231 stillet af Finansudvalget den 16.
februar 2015 efter ønske fra Esben Lunde Larsen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse om medarbejdere i Finanstilsynet får løn afhængigt
af antallet af påbud, som udstedes ved risikovurderinger af eller tilsyn
med banker?
Svar:
Jeg kan oplyse, at som ansat i Finanstilsynet får man ikke løn eller løntil-
læg afhængigt af antallet af påbud, som udstedes ved risikovurderinger af
eller tilsyn med banker.
Ansatte i Finanstilsynet aflønnes i overensstemmelse med de offentlige
overenskomster for statsansatte indgået mellem Finansministeriet og fag-
organisationer og er underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle
ansatte i Finanstilsynet.
Det fremgår af disse lønoverenskomster hvilke kvalifikations- og funkti-
onstillæg, der kan godtgøre et løntillæg. Der er i overenskomsten mulig-
hed for, at man lokalt kan aftale resultatløn, hvor et løntillæg kan blive
tildelt på baggrund af en række på forhånd definerede mål. Finanstilsynet
har oplyst, at der i ingen af Finanstilsynets resultatkontrakter indgår mål,
hvor antal af påbud indgår.
Derudover kan der henvises til Finanstilsynets resultatkontrakt indgået
med Erhvervs- og Vækstministeriet, og resultatkontrakten indgået mellem
Finanstilsynets direktør og Erhvervs- og Vækstministeriets departements-
chef, som begge kan findes på Finanstilsynets hjemmeside. I ingen af
kontrakterne fremgår mål for Finanstilsynets udstedelse af påbud.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk