Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1495306_0001.png
Talepapir
28. januar 2015
Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god ar-
bejdsgiveradfærd
Følgende spørgsmål skal behandles på samrådet:
Samrådsspørgsmål J (stillet af EL)
Mener ministeren, at offentligt ansatte kun yder deres bedste, hvis de er under
skarp kontrol, udsættes for målinger og stilles lønforhøjelser i udsigt?
Samrådsspørgsmål K (stillet af EL)
Vil ministeren redegøre for, hvilke erfaringer og hvilken viden om den offentlige
sektor og ledelse, som de i dagspressen nye principper for ledelse i den offentlige
sektor bygger på og om disse principper er udtryk for, at regeringen har forladt
ambitionen om en tillidsreform?
Samrådsspørgsmål M (stillet af SF)
Vil ministeren redegøre for,
1) hvorledes Moderniseringsstyrelsens tanker for god arbejdsgiveradfærd (jf.
http://www.modst.dk/~/media/Files/Presse/Fakta%20om%20god%20arbejderg
iveradfærd_jan15.pdf) harmonerer med regeringens aftale med AC, Danske Regio-
ner, FTF, KL og OAO fra 20. juni 2013 om principper for samarbejde om moder-
nisering af den offentlige sektor?
2) om arbejdet med "målbilledet for god arbejdsgiveradfærd" ikke vil føre til mere
papirarbejde og endnu mere unødig registrering og dokumentation?
3) om man i forbindelse med Moderniseringsstyrelsens arbejde med skabelsen af
"Målbilledet for god arbejdsgiveradfærd" har overvejet, hvad der samtidig kan af-
skaffes af bureaukrati og papirarbejde, så nettoresultatet bliver mindre og bedre
dokumentation ? og
4) hvordan arbejdet med resultatløn på de offentlige arbejdspladser harmonerer
med skabelsen af "Målbillede for god arbejdsgiveradfærd", da dette jo dels kræver
at man kan vurdere den enkelte medarbejdes indsats, dels at individuel resultatløn
let fører til, at den enkelte medarbejder gør sig synlig frem for nyttig?
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Talepunkter
Jeg vil først og fremmest takke for denne anledning til, at vi her i Fi-
nansudvalget kan få en god dialog om, hvad der kendetegner god ar-
bejdsgiveradfærd hos de statslige ledere.
Jeg noterer mig, at spørgsmålene i høj grad bevæger sig inden for de
temaer, som er fremhævet i Jyllands-Postens artikel om god arbejds-
giveradfærd fra d. 5. januar.
Her tegnes blandt andet et billede af, at god arbejdsgiveradfærd hand-
ler om systematisk brug af flere resultatmålinger og resultatløn.
Det er en misforståelse af budskabet om god arbejdsgiveradfærd, som
jeg heldigvis har mulighed for at rette op på i dag.
Før jeg svarer på de konkrete samrådsspørgsmål, vil jeg derfor tillade
mig at indlede med at fortælle, hvad god arbejdsgiveradfærd handler
om.
[Beskrivelse af god arbejdsgiveradfærd]
Den største ressource i den offentlige sektor er medarbejderressour-
cer. God arbejdsgiveradfærd er en nøgle til at frisætte ressourcer –
både økonomiske og menneskelige – så de anvendes bedst muligt.
Det er de offentlige ansatte, der i det daglige leverer den fælles vel-
færd og varetager opgaver, som kommer os alle til gode.
Hvis man – som regeringen – ønsker en stærk offentlig sektor, er det
også et givet ansvar at sikre, at det offentlige er fit og i topform.
Det er grunden til, at Finansministeriet arbejder med begrebet ”god
arbejdsgiveradfærd” og har opstillet et målbillede for god arbejdsgi-
veradfærd i staten.
Et målbillede er overordnet set noget, man styrer hen imod – et ideal.
Noget man hver dag arbejder hårdt på for at tilnærme sig.
Det er ikke en mirakelkur, men derimod en ramme, der kan danne et
fælles sprog for statens arbejdsgivere, og som sikrer fokus på det, det
handler om: kerneopgaverne, der skal løses til gavn for borgerne i det
danske samfund.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
God arbejdsgiveradfærd handler om, at ledelsen tager sit ledelsesan-
svar på sig; at ledelsen arbejder hårdt for at sikre, at alle medarbejdere
trives i deres arbejde, og at de ansatte kan bruge mest muligt af ar-
bejdstiden på kerneopgaven og dermed give den bedst mulige service
til borgerne.
Erfaringen viser, at de institutioner, som løser deres opgaver bedst og
mest effektivt, er der, hvor fokus er på at anvende mest muligt af ar-
bejdstiden på kerneopgaverne, og hvor medarbejderne blandt andet
er motiverede, har gode kompetencer, oplever et tillidsfuldt samar-
bejde og forstår og har ejerskab til mål og retning.
Vi skal altså gøre op med den gammeldags anskuelse om, at de hårde
og de bløde værdier på en arbejdsplads er modsætninger, og at tillid
betyder fravær af ledelse.
[Lidt mere om hvad målbilledet siger]
Målbilledet indeholder fire overordnede dimensioner, som den gode
statslige leder og arbejdsgiver skal have styr på: 1) en klar strategisk
retning, 2) effektive personaleressourcer, 3) en tillidsbaseret og resul-
tatorienteret kultur og 4) relevant ledelsesinformation.
Budskabet i målbilledet er først og fremmest, at det gælder om at
formulere en klar strategisk retning og mål for det daglige arbejde på
en måde, som giver mening for de enkelte medarbejdere i deres opga-
veløsning. Det er en forudsætning for, at alle kan trække i samme ret-
ning og for, at medarbejderne oplever, at de bidrager til at nå de fælles
mål.
For det andet skal ledelsen have styr på, hvordan personale, løn og
arbejdstid bruges bedst muligt til at understøtte løsningen af kerneop-
gaverne. Det handler fx om at have fokus på sygefraværet, planlægge
en hensigtsmæssig ferieafholdelse, og at vagtplanlægningen tager hen-
syn til, hvornår der er behov for høj og lav bemanding.
For det tredje handler det om, at ledelsen skal sikre en tillidsbaseret
og resultatorienteret kultur og motivere og udvikle medarbejderne til
at gøre deres bedste for at løse kerneopgaven. Det handler fx om at
arbejde aktivt med præstationsledelse og udvikling af medarbejderne,
for et godt arbejdsmiljø, og for et godt og tillidsfuldt samarbejde i
samarbejdsudvalget og generelt på arbejdspladsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og så er det for det fjerde også helt afgørende, at ledelsen træffer be-
slutninger på et oplyst grundlag. Et oplyst grundlag indebærer blandt
andet, at ledelsen ved, hvordan ressourcerne bruges, om arbejdsmiljø-
et er i orden og om indsatser, der iværksættes, har den ønskede effekt
på løsningen af kerneopgaven.
De fire dimensioner hænger sammen og understøtter hinanden. Det
er derfor vigtigt, at der arbejdes helhedsorienteret med alle dimensio-
nerne på statens arbejdspladser, og at der er fokus på, at det, man gør,
understøtter, at organisationen kan løse sine kerneopgaver bedst mu-
ligt.
Det er et helt centralt budskab, at man som statslig leder ikke kan ka-
ste sig ud i et enkelt element i målbilledet uden at have øje for de øv-
rige dele af målbilledet.
Det er netop dette fokus på, at effektivitet og tillid går hånd i hånd,
der optager regeringen i vores fokus på god arbejdsgiveradfærd. Fordi
vi ganske enkelt ser det som en forudsætning for at skabe gode resul-
tater i den offentlige sektor.
[Om besvarelsen af samrådsspørgsmålene]
De tre samrådsspørgsmål indeholder mange af de samme temaer.
Derfor vil jeg svare på dem samlet, før vi åbner op for spørgsmål.
Spørgsmålene går således på, hvorvidt regeringens fokus på god ar-
bejdsgiveradfærd er ensbetydende med mere kontrol og måling af de
offentlige ansatte, om det vil medføre flere dokumentations- og regi-
streringskrav, om alle offentlige ansatte skal have resultatløn, og om
god arbejdsgiveradfærd harmonerer med tillidsreformen.
[Hvad målbilledet for GA siger om kontrol og måling af de offentligt ansatte (svar
på spm. M2 og M3)]
Der spørges til, om målbilledet for god arbejdsgiveradfærd indebærer
mere unødig registrering og dokumentation, og om det er overvejet,
hvordan man kan afskaffe bureaukratisk papirarbejde.
Jeg vil gerne slå helt fast, at det ikke er god arbejdsgiveradfærd at lave
resultatmålinger for målingernes skyld.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Men det er samtidig en vigtig del af at udvise god arbejdsgiverad-færd,
at man som statslig leder træffer beslutninger på et oplyst grundlag.
Et oplyst grundlag indebærer blandt andet, at ledelsen og medarbej-
derne ved, hvordan det går med de væsentlige ting i organisationen og
i udøvelsen af kerneopgaven, så man kan prioritere og følge op.
En vigtig del af god arbejdsgiveradfærd er, at man skal arbejde syste-
matisk med at fastlægge mål og retning. Det betyder, at man skal blive
bedre til at afklare, hvad der er vigtigt for at løse kerneopgaven godt
og dermed, hvad man har brug for at vide mere – eller mindre – om.
God arbejdsgiveradfærd medfører derfor ikke nødvendigvis et behov
for flere målinger, men kan faktisk medføre et behov for færre målin-
ger og mindre dokumentation.
I den forbindelse er det et vigtigt budskab, at det er den enkelte stats-
lige arbejdsgiver, der kender sin organisation og kerneopgaver bedst,
og som derfor har de bedste forudsætninger for at fastlægge, hvad der
helt konkret skal måles mere eller mindre på. Det vil jeg som finans-
minister ikke blande mig i fra centralt hold.
[Hvad målbilledet for GA siger om, hvordan offentligt ansatte kan yde deres bedste,
og herunder hvorvidt alle ansatte skal resultataflønnes (svar på spm. J og M4)]
Der spørges også til, hvordan offentligt ansatte kan yde deres bedste
og i den forbindelse, hvorvidt alle offentligt ansatte skal resultatafløn-
nes.
Én del – ud af 19 elementer - af god arbejdsgiveradfærd er
præstations-
ledelse.
Medarbejderne er den vigtigste ressource i statens institutioner. Der-
for er det afgørende, at ledere motiverer og udvikler deres medarbej-
dere.
Budskabet i god arbejdsgiveradfærd er, at de statslige ledere bør have
fokus på præstationsledelse, det vil sige en systematisk og struktureret
tilgang, hvor lederne:
o
Opstiller
o
Vurderer
o
Har
klare forventninger til medarbejderne
medarbejdernes præstationer på en måde, som giver
mening i forhold til opgaveløsningen
fokus på medarbejdernes kompetenceudvikling
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1495306_0006.png
o
Løbende
udvikling
giver ærlig og konstruktiv feedback på præstationer og
de gode præstationer
o
Anerkender
Jeg vil gerne i den sammenhæng sige, at jeg ikke synes, at det er et
kontroversielt synspunkt, at den medarbejder, der udfører sit job
godt, skal anerkendes for det.
Anerkendelsen kan ske på mange måder, for eksempel ved mere an-
svar, ros eller ved at få lidt mere i lønningsposen.
I hvilket omfang og på hvilken måde det giver mening at anvende løn
som en del af præstationsledelse, afhænger af flere ting; Eksempelvis
om det sker på en måde, som medarbejderne opfatter som gennem-
skuelig og retfærdig, og hvorvidt medarbejdergruppen i det hele taget
bliver motiveret af løn. For nogle personalegrupper vil det være
teambaseret belønning af gode præstationer, der motiverer, mens det
for andre grupper kan ske gennem individuelle tillæg.
Lokal løn skal kobles til præstationer på den måde og i det omfang,
som giver mening på den enkelte arbejdsplads.
Og lad mig i den forbindelse understrege, at god præstationsledelse
ikke er det samme som, at medarbejderne vil opleve, at de skal måles
og vejes i alle ender og kanter.
Jeg er blevet spurgt om, hvorvidt jeg er af den mening, at offentligt
ansatte kun yder deres bedste, hvis de er under skarp kontrol, udsæt-
tes for målinger og stilles lønforhøjelser i udsigt. Det korte svar er:
nej.
Jeg mener til gengæld, at offentligt ansatte yder deres bedste, når le-
delsen opstiller klare forventninger til opgaveløsningen, giver løbende
feedback på medarbejdernes indsats, udvikler deres kompetencer, an-
erkender gode præstationer og har fokus på, om medarbejderne tri-
ves.
[Om sammenhængen til tillidsreformen (spm. K og M1)]
Udvalget har spurgt til, hvorledes Finansministeriets fokus på god
arbejdsgiveradfærd harmonerer med tillidsreformen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til det kan jeg sige, at tillidsreformen og god arbejdsgiveradfærd hæn-
ger tæt sammen.
Både god arbejdsgiveradfærd og de syv principper i tillidsreformen er
udtryk for, at offentlige arbejdspladser skal have klart fokus på at løse
kerneopgaverne og skabe bedre velfærd for borgerne på et gennem-
sigtigt grundlag.
Omdrejningspunktet i både god arbejdsgiveradfærd og i tillidsrefor-
men er fokus på tillid, dialog og samarbejde, og at opgaveløsningen
skal ske med udgangspunkt i viden og velbegrundet dokumentation.
Med god arbejdsgiveradfærd sætter Finansministeriet fokus på, at en
god opgaveløsning forudsætter, at der er en god fælles forståelse af,
hvad det er for en opgave, arbejdspladsen skal løse – og at alle er mo-
tiverede for at bidrage til den bedst mulige løsning af kerneopgaven.
Dette kan bedst ske ved, at der er et godt og tillidsfuldt samarbejde på
hele arbejdspladsen: mellem ledelse og tillidsrepræsentanter, mellem
ledelse og øvrige medarbejdere og medarbejdere imellem.
Derfor er det et centralt element i god arbejdsgiveradfærd at fremme
det gode og tillidsfulde samarbejde om kerneopgaven på arbejdsplad-
sen.
Jeg mener altså, at god arbejdsgiveradfærd og tillidsreformen ligger i
naturlig forlængelse af hinanden.
[Om der er tale om nye principper for ledelse, og hvilke erfaringer og hvilken viden
om den offentlige sektor, god arbejdsgiveradfærd bygger på (1. del af spm. K)]
Der er spurgt til, om god arbejdsgiveradfærd indebærer nye princip-
per for ledelse, samt hvilke erfaringer og viden om den offentlige sek-
tor det bygger på.
Målbilledet bygger på dansk og international forskning og erfaringer
fra offentlige og private virksomheder, om hvad der virker i forhold
til at skabe velfungerende organisationer, der kan levere på kerneop-
gaverne både på kort og længere sigt.
Det har været et helt centralt valg i Finansministeriets tilrettelæggelse
af analysen, at målbilledet er udviklet og valideret i samarbejde med
20 meget forskellige statslige institutioner som fx RUC, Kriminalfor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sorgen, Miljøstyrelsen, erhvervsskolen Selandia og Finansministeriets
og Sundhedsministeriets departementer.
Formålet med denne tilgang har været at sikre, at målbilledet ikke ba-
re bliver et teoretisk koncept, men derimod er meningsfuldt og an-
vendeligt i praksis for statslige arbejdsgivere.
Målbilledet er et helhedsorienteret, praktisk anvendeligt redskab, som
stilles til rådighed for de statslige arbejdsgivere.
Det er altså ikke sådan, at regeringens fokus på god arbejdsgiverad-
færd er et opgør med den ene eller den anden ledelsestilgang.
Med de ord vil jeg slutte.
***
Jeg håber, at jeg har bidraget til at give Finansudvalgets medlemmer et
klart billede af, at god arbejdsgiveradfærd handler om, at ledelsen ta-
ger sit ledelsesansvar på sig; at ledelsen arbejder hårdt for at sikre, at
alle medarbejdere trives i deres arbejde, og at de ansatte kan bruge
mest muligt af arbejdstiden på kerneopgaven og dermed give den
bedst mulige service til borgerne
Og at baggrunden for regeringens fokus på god arbejdsgiveradfærd er
vores ønske om en stærk offentlig sektor, der er fit og i topform.