PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 20. februar 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 218 (Alm. del) af 26.

januar 2015 stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over Gini-effekten af aftaler om finansloven for 2014?

Svar

Aftalerne om Finansloven for 2014 omfatter en række nye initiativer samt frem-

rykkelse af en række tidligere besluttede initiativer i hhv. Aftale om skattereform,

juni 2012 og Aftaler om Vækstplan DK, april 2013.

Det skønnes, at aftalerne om Finansloven for 2014 – inklusive virkningerne af de

fremrykkede initiativer – isoleret set reducerer indkomstforskellene i 2014 med

cirka 0,05 pct.point målt ved Gini-koefficienten,

jf. tabel 1.

Opgjort eksklusive

virkningerne af de fremrykkede initiativer skønnes indkomstforskellene i 2014

reduceret med ca. 0,04 pct.-point målt ved Gini-koefficienten.

I fordelingsberegningen indgår som udgangspunkt de umiddelbare provenuvirk-

ninger (opgjort efter indkomstskat, men før tilbageløb af moms og afgifter og

uden saldovirkninger af afledt adfærd) af de dele af aftalen, der direkte påvirker

husholdningernes disponible indkomster. Herudover indregnes ændringer i det

offentlige forbrug som en provenuækvivalent ændring i de såkaldte udvidede for-

brugsmuligheder (dvs. ændringen i den disponible indkomst tillagt værdien af æn-

dringen i det offentlige forbrug).

Af den samlede reduktion af indkomstforskellene i 2014 kan ca. halvdelen (sva-

rende til ca. 0,02 pct.point målt ved Gini-koefficienten) tilskrives initiativer, der

direkte påvirker de disponible indkomster.

Det omfatter forhøjelsen af jobfradraget pr. arbejdstime for kontanthjælpsmodta-

gere med deltidsbeskæftigelse fra ca. 15 kr. til ca. 25 kr. pr. time og indsatsen mod

hjemløshed blandt unge. Hertil kommer den aftalte fremrykkelse af forhøjelsen af

det almindelige beskæftigelsesfradrag og det særlige beskæftigelsesfradrag for enli-

ge forsørgere, som indgår i skattereformen fra 2012.

Finanslovaftalen indebærer, at det almindelige beskæftigelsesfradrag er højere, end

det ellers ville have været, i perioden 2014-2017, hvorefter det har det samme ni-

veau som i Aftale om skattereform fra 2012. Endvidere indfases det særlige be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2 af 4

skæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fuldt ud allerede i 2014, mod tidligere

planlagt først i 2015.

Tabel 1

Oversigt over fordelingsvirkninger af aftaler om Finansloven for 2014

Saldovirkning

(efter tilbageløb

og adfærd)

Virkning i 2014

Mio. kr.

Indregnet

I husholdningernes

disponible indkomster

(umiddelbart provenu)

Mio. kr.

Ændring i Gini-

koefficient

Pct.-point

Nye initiativer i alt

- Med fordelingsvirkning

- Uden fordelingsvirkning

-1.891

-1.266

-625

1.355

-0,06

Fremrykkelse af tidligere initiativer i alt

- Med fordelingsvirkning

- Uden fordelingsvirkning

-1.355

-595

-760

1.025

-0,01

Finansiering i alt

- Med fordelingsvirkning

- Uden fordelingsvirkning

3.253

818

2.435

-860

0,03

Samlet aftale inkl. fremrykkelse af

initiativer

Heraf:

- Indkomstoverførsler

- Offentligt forbrug (netto)

- Fremrykkelse af initiativer

1.520

-0,05

-80

-370

-595

106

389

1.025

-0,01

-0,02

-0,01

Samlet aftale ekskl. fremrykkelse af

initiativer

-450

495

-0,04

De provenuvirkninger, der indgår i fordelingsberegningerne, er opgjort før tilbageløb af moms og afgifter og

ekskl. virkninger af afledt adfærd, mens saldovirkninger er opgjort efter tilbageløb og afledt adfærd.

Forskellen er navnlig relevant for initiativer, der direkte påvirker husholdningernes disponible indkomst,

herunder ændringer i skatter og overførsler. Der anvendes en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct. vedr. skattefri

overførsler og skatter og 5 pct. vedr. offentligt forbrug.

2) Tallene for virkning på Gini-koefficienten summer ikke til totalen som følge af afrundinger.

3) Fremrykkelsen af initiativer uden fordelingsvirkning omfatter erhvervsafgifter, der ikke direkte påvirker hus-

holdningerne, men som over tid helt eller delvist må forventes overvæltet i lønninger og overførsler og derfor

antages at indebære en omtrent proportional fremgang i rådighedsbeløbet for hele befolkningen. Virkningen

på Gini-koefficienten antages derfor at være lig nul.

4) I fordelingsberegningerne ses bort fra finansieringen gennem lavere offentligt forbrug som følge af effektivise-

ring af statens indkøbsprogram samt rebudgettering af landdistriktsmidler svarende til i alt ca. 168 mio. kr. i

umiddelbart provenu.

5) Afspejler saldovirkning af initiativer, der indgår i fordelingsberegningerne.

Anm.: Der er taget udgangspunkt i forudsætningerne på aftaletidspunktet, således kan enkelte provenuer være blevet

justeret i forbindelse med den faktiske indbudgettering.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af 33 pct. stikprøve af befolkningen samt Aftaler om finanslov for 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3 af 4

Den i finanslovsaftalen besluttede fremrykning af dele af afgiftslempelserne for

virksomheder i Vækstplan DK antages at være fordelingsmæssigt neutral. Under

normale konkurrencevilkår må erhvervsskattelempelser forventes helt eller delvist

overvæltet i højere lønninger og gennem satsreguleringen også i højere indkomst-

overførsler. Lavere afgifter for virksomhederne antages derfor beregningsteknisk

at indebære en stort set proportional forhøjelse af den disponible indkomst for

hele befolkningen og har dermed ingen virkning på Gini-koefficienten, jf. bl.a.

også

Svar på Finansudvalgets spørgsmål 238 af 5. marts 2013.

Den resterende del af finanslovsaftalens skønnede virkning på indkomstforskelle-

ne kan tilskrives fordelingsvirkningerne af de aftalte nettoændringer i det offentli-

ge forbrug. Det offentlige forbrug påvirker ikke husholdningernes disponible ind-

komster direkte, men en forøgelse af værdien af den offentlige service mv. øger

befolkningens såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Fordelingsvirkningerne af

finanslovsaftalens virkning på det offentlige forbrug skønnes isoleret set at svare

til en reduktion af indkomstforskellene på 0,02 pct.point målt ved Gini-koeffici-

enten,

jf. tabel 1.

Den samlede ændring i det offentlige forbrug afspejler nettovirkningen af hen-

holdsvis nye initiativer og udmøntningen af afsatte reserver mv., som indgår i fi-

nansieringen af aftalerne. I fordelingsberegningerne indgår lempelser af det offent-

lige forbrug for ca. 1.250 mio. kr., der primært er målrettet udsatte børn og unge

samt giver ældreplejen et varigt løft med godt 1 mia. kr. Blandt finansieringsele-

menterne er indregnet reserver for i alt 860 mio. kr., hvilket dermed samlet set

indebærer en nettostigning i det offentlige forbrug med ca. 390 mio. kr.

Generelt er fordelingsvirkningen af udmøntningen af reserver mv. holdt op imod

en fordelingsvirkning af en generel forøgelse af det offentlige forbrug

. Dvs. at det

beregningsteknisk forudsættes, at afsatte reserver, der indgår som en del af finan-

sieringen, alternativt kunne være anvendt svarende til fordelingen af det nuværen-

de offentlige forbrug. Beregningsteknisk er provenuvirkningerne af initiativer ved-

rørende socialt udsatte børn og unge fordelt ud på kontanthjælpsmodtagere under

30 år med børn. Det indregnede provenu fordeles på baggrund af de berørte per-

soners samlede antal uger på kontanthjælp i det indeværende år. Det stigende of-

fentlige forbrug til ældreplejen forudsættes at følge fordelingen af det offentlige

servicetræk inden for hjemmehjælp og plejehjem.

Det bemærkes, at de beregnede fordelingsvirkninger af offentligt forbrug generelt

er forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne af fx ændrede

indkomstoverførsler.

Det gælder med undtagelse af initiativer inden for social dumping og grøn omstilling, der finansieres gennem reserver

afsat til samme områder. For disse er det forudsat, at udmøntningen af reserverne ingen fordelingsmæssige konsekvenser

har, idet såvel finansieringen som initiativerne fordeles ligeligt på hele befolkningen. Herudover er der fordelingsberegnin-

gerne set bort fra besparelser på statens indkomstprogram som følge af effektiviseringer samt rebudgettering af landdi-

striktsmidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Bjarne Corydon