Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1496221_0001.png
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 19. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål 201 alm.
del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 201
"Vil ministeren med henvisning til artiklen "Overskudsstrøm gav negative elpriser
i julen" i Ingeniøren den 4. januar 2015 redegøre for, hvor meget PSO-afgift
der blev givet i støtte til at producere den strøm, som blev solgt til "negative
priser" for hvert år i perioden 2011-2014?"
Svar
Energinet.dk har analyseret de enkelte timer med negative elpriser i perioden 2011-
2014. Antallet af timer med negative elpriser i hhv. Vest- og Østdanmark er vist i
tabel 1 nedenfor. Heraf ses det, at den gennemsnitlige tid med negative elpriser var
lidt over 33 timer og 23 timer for hhv. Vest- og Østdanmark, svarende til hhv. 0,38
pct. og 0,27 pct. af årets totale antal timer.
Tabel 1. Antallet af timer med negative elpriser på elspot-markedet for hhv. Vest- og
Østdanmark. Hyppighed refererer til antallet af timer som andel af et helt år.
Ministeren
12. februar 2015
J nr. 2015-166
/
2011
Vestdanmark
Antal timer
Hyppighed
Østdanmark
Antal timer
Hyppighed
15
0,17 %
14
0,16 %
2012
33
0,38 %
31
0,35 %
2013
39
0,45 %
30
0,34 %
2014
46
0,53 %
19
0,22 %
Gennemsnit
33,3
0,38 %
23,5
0,27 %
I fremtiden vil antallet af timer med negative elpriser også svinge fra år til år. Det
afhænger især af en række eksogene faktorer, bl.a. rådigheden på
udlandsforbindelser og den fremtidige regulering af støtte til VE-produktion ved
negative elpriser i Tyskland, hvorfra Danmark typisk ”arver” timer med negative
elpriser på grund af den åbne samhandel over grænserne.
Tabel 2 viser de beregnede PSO-omkostninger ved negative elpriser for hele
Danmark. Det bemærkes, at de beregnede PSO-omkostninger ikke er udtryk for en
samlet vurdering af omkostningerne ved negative elpriser, men blot er den direkte
PSO-omkostning i timerne med negative elpriser. I den forbindelse er det væsentligt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496221_0002.png
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
at bemærke, at praktisk taget al strøm eksporteret fra Danmark i perioder med
negative priser er eksporteret til Norge og Sverige, hvor prisen næsten altid har
været positiv, og derfor har haft en værdi.
Forskellen mellem elprisen i Danmark og i modtagerlandet (her Norge/Sverige) tilgår
ejerne af overføringsforbindelserne. Dette betyder i praksis, at Energinet.dk får i
størrelsesordenen halvdelen af prisforskellen på den eksporterede strøm tilbage i
flaskehalsindtægter, som enten henlægges til fremtidige investeringer i
overføringsforbindelser eller tilbageføres direkte i form af en reduktion af nettariffen.
De samlede flaskehalsindtægter ved negative elpriser var i perioden 2011-2014 ca.
60 mio. kr.
Tabel 2. PSO-omkostninger ved negative elpriser i perioden 2011-2014
1
for hele
Danmark. Beregnet af Energinet.dk.
PSO-omkostningerne i 2014 ved negative elpriser var 37,7 mio. kr., hvilket svarer til
ca. 0,8 % af de samlede PSO-udgifter i 2014 (4.915 mio. kr.).
Da Anholt havmøllepark ikke modtager støtte ved negative elpriser, og det ligeledes
forventes, at kommende havmølleparker heller ikke vil modtage støtte ved negative
elpriser, forventes PSO-omkostningerne til vindkraft pr. time med negative elpriser,
alt andet lige, at være faldende fremadrettet, efterhånden som perioden med
PSO-tilskud til eksisterende havmølleparker udløber.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen
1
Omkostninger til decentrale anlæg der modtager grundbeløb er ikke medregnet, da
omkostningerne til disse anlæg er baseret på, om anlæggene er til rådighed for markedet og de
gennemsnitlige månedspriser for el. Med andre ord er tilskud til disse anlæg 100 %
produktionsuafhængige. Dog vil negative priser, alt andet lige, medføre lavere gennemsnitlige
månedspriser for el og derved øge tilskud til anlæggene.