Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
Finansudvalget har i brev af 19. januar 2015 stillet mig følgende spørgsmål 200 alm.
del, som jeg hermed skal besvare.
Ministeren
Spørgsmål 200
"Vil ministeren med henvisning til svaret på KEB alm. del - spørgsmål 223 (2013
- 14) redegøre for, hvor meget PSO-afgift der er blevet betalt i hvert år i perioden
2005-2014 til at producere den el, der er blevet eksporteret?"
Svar
Det er ikke muligt at fastlægge hvilke anlæg, der har produceret lige præcis den el,
som eksporteres. Dette skyldes, at det ikke teknisk set er muligt at følge elektriciteten
i systemet så detaljeret. Derfor er det heller ikke muligt at bestemme hvor meget
PSO-støtte, der er givet til den eksporterede el.
Det bemærkes, at Danmark ikke nødvendigvis vil lide økonomisk tab, når der både
produceres PSO-støttet el og eksporteres på samme tid. Eksport er netop et udtryk
for, at den danskproducerede el er efterspurgt i udlandet, og eksporten medfører
dermed en indtægt for de danske producenter.
Ligeledes er der også betydelige flaskehalsindtægter, der kommer Danmark til gode
ved eksport, som det også beskrives i svarene på KEB alm. del spørgsmål 223 (2013
- 14) og FIU spørgsmål 201 alm. del.
12. februar 2015
J nr. 2015-166
/
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen