Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1413492_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
Den 29. oktober 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 8. oktober 2014 stillet efter ønske fra René
Christensen (DF)
Spørgsmål
En fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige
modelgruppe DREAM for Dansk Arbejdsgiverforening viste i 2013, at der er
underskud på de offentlige finanser i mange år frem (se: DA's Nyhedsbrev:
"Agenda" den 13. november 2013: "Kroniske offentlige underskud efter 2020).
Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvorledes forlængelsen af skatterabatten i
forbindelse med omlægning af kapitalpension til aldersopsparing med yderligere et
år vil påvirke budgetunderskuddene i den offentlige sektor og fremlægge en
tilsvarende fremskrivning for den offentlige saldo?
Svar
Den seneste mellemfristede fremskrivning fra august 2014 indebærer, at der er
strukturel balance i 2020, mens den finanspolitiske holdbarhedsindikator er positiv
på 0,2 pct. af BNP. Det betyder, at finanspolitikken overholder de to primære
mellemfristede finanspolitiske målsætninger.
Forlængelsen af muligheden for at omlægge kapitalpensioner til 2015 indgår som
en del af Pensionspakken og skønnes at give et merprovenu på ca. 0,3 pct. af BNP
i 2015. Fremrykningen medfører fra 2016 og frem et mindreprovenu i takt med, at
de kapitalpensioner, som omlægges i 2015, kommer til udbetaling uden
beskatning. Dette provenutab svarer til ca. 0,02 pct. af BNP i 2020. Virkningen på
den finanspolitiske holdbarhed er ca. 0 (marginalt negativ).
Udviklingen i den faktiske offentlige saldo frem til 2060 med og uden
omlægningen fremgår af figur 1. Det er lagt til grund, at forbedringen i den
offentlige saldo i 2015 alene anvendes til at afdrage på den offentlige gæld. Efter
2015 er forskellen på de to kurver marginal.
The Danish Ministry of Finance · Christiansborg Slotsplads 1 · DK-1218 København K · T +45 33 92 33 33 · E [email protected] ·
www.fm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1413492_0002.png
Page 2 of 2
Figur 1
Faktisk offentlig saldo, 2013-2060, med og uden forlængelse af omlægningen af kapitalpensioner til 2015
Anm.: Grundforløbet er baseret på det mellemfristede forløb fra august 2014, som ligger til grund for fastlæggelsen
af udgiftslofterne i 2018.
Kilde: Egne beregninger
Det bemærkes desuden, at Pensionspakken også indeholder en skatterabat på
udbetalinger fra LD. Tiltagene i Pensionspakken i relation til LD er ikke indregnet
ovenfor, men vurderes at forbedre saldoen i 2015 med ca. 0,45 pct. af BNP.
Tiltagene i relation til LD giver endvidere et svagt positivt bidrag til saldoen i
2020.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon