Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
28. januar 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 197 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 16. januar 2015 stillet efter ønske fra Jesper
Petersen (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvor mange færre offentligt ansatte der vil være i
sundhedsvæsenet i 2020, hvis der indføres pris- og lønreguleret nulvækst i det
offentlige forbrug fra og med 2015, og den relative fordeling af de offentligt
ansatte fastholdes på den senest tilgængelige fordeling?
Svar
I Danmarks Statistiks offentlige beskæftigelsesstatistik opgøres antallet af
fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i offentlig forvaltning og service fordelt på
såkaldte COFOG-hovedgrupper
1
.
I 3. kvartal 2014 var der ca. 184.000 fuldtidsbeskæftigede inden for COFOG-
hovedgruppen
sundhedsvæsen.
Det svarer til ca. 25 pct. af det samlede antal
fuldtidsbeskæftigede indenfor offentlig forvaltning og service i 3. kvartal 2014.
Pris- og lønreguleret nulvækst skønnes frem mod 2020 at indebære en reduktion
af den offentlige beskæftigelse inden for offentlig forvaltning og service
sammenlignet med
Opdateret 2020-forløb, august 2014
på ca. 28.000
fuldtidsbeskæftigede,
jf. svar på FIU-spørgsmål 52 af 31. oktober 2014.
Det bør bemærkes, at sammensætningen af offentlige ansatte frem mod 2020 ikke
kendes, da den afhænger af politiske prioriteringer. Endvidere kendes fordelingen
af offentlige udgifter til varekøb og lønninger ikke, ligesom der kan være
demografiske forskydninger, der kan påvirke sammensætningen af den offentlige
beskæftigelse. De nedenstående beregninger skal således betragtes som et
regneeksempel, hvor beskæftigelsen inden for gruppen sundhedsvæsen
forudsættes at udvikle sig proportionalt med den offentlige beskæftigelse generelt.
Fordelingen efter formål/udgiftsområde følger klassifikationen COFOG (Classification of the functions of government),
som er baseret på retningslinjer fra Eurostat. Dette klassifikationssystem benyttes i nationalregnskabet vedrørende
udgifterne til offentlig forvaltning og service.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk