Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1500668_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
26. februar 2015
Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 191 (Alm. del) af
d. 14. januar stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på uligheden (Gini-koefficienten) af væksten i
det offentlige forbrug i 2012 og 2013 opgjort i det nye nationalregnskab, bereg-
ningerne skal ske ud fra de samme principper som er anvendt i svaret på spørgs-
mål 118 (2013-14)?
Svar
Ifølge Danmarks Statistik er realvæksten i det offentlige forbrug ca. 2 mia. kr. i
2012 og ca. 0,5 mia. kr. i 2013 (2015-priser), når der tages udgangspunkt i den
hidtidige input-metode,
jf. tabel 1.
Denne metode er udtryk for hvor mange ”res-
sourcer” (korrigeret for pris- og lønudviklingen), som anvendes til offentligt for-
brug.
1
Tabel 1
Fordelingsvirkninger af øget offentligt forbrug
2012
2015-priser
Offentlig forbrugsvækst, mia. kr.
Ændring i Gini-koefficient
2,0 mia. kr.
-0,06 pct.-point
0,5 mia. kr.
-0,02 pct.-point
2013
Anm.: Det offentlige forbrugsvækst er opgjort med den såkaldte input-metode.
Kilde: Nationalregnskabet samt egne beregninger på 33 pct. stikprøve af den danske befolkning.
Fordelingsvirkninger tager typisk udgangspunkt i familiers disponible indkomster,
dvs. indkomsten efter skat. Det offentlige forbrug påvirker ikke husholdningernes
disponible indkomster direkte, men en forøgelse af værdien af den offentlige ser-
vice øger befolkningens såkaldte udvidede forbrugsmuligheder. Indregning af
værdien af det offentlige forbrug i husholdningernes forbrugsmuligheder skal ses i
I forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i september 2014 har Danmarks Statistik implementeret en ny
såkaldt output-metode til beregning af det offentlige forbrug i faste priser i nationalregnskabet. Pga. betydelig usikkerhed
knyttet til den nye outputbaserede opgørelse, hvor bl.a. mængdeudviklingen ikke tager højde for kvalitetsændringer, opgø-
res det offentligt forbrug i dette svar med den hidtidige input-metode.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
sammenhæng med, at omfanget af offentlig service har betydning for værdien af
den disponible indkomst. Fx indebærer et gratis sundhedsvæsen, at det ikke er
nødvendigt at afholde udgifter til private sundhedsforsikringer. Derfor indregnes
fordelingsvirkningerne af ændringer i offentlig service ofte som en ækvivalent
ændring i forbrugsmulighederne. De beregnede fordelingsvirkninger af offentligt
forbrug er generelt forbundet med større usikkerhed end fordelingsvirkningerne
af fx ændrede indkomstoverførsler.
Der er i beregningsteknisk lagt til grund, at den betragtede stigning i det offentlige
forbrug har en fordelingsvirkning svarende til fordelingen af det offentlige forbrug
i 2012, herunder den individualiserbare del inden for områderne daginstitutioner,
uddannelse, voksen- og efteruddannelse, hospital, sygesikring, plejehjem og
hjemmepleje. Den del af det offentlige forbrug, der ikke kan henføres til enkelt-
personer, herunder kollektivt offentligt forbrug, fordeles ligeligt på hele befolk-
ningen.
På den baggrund vurderes den forudsatte vækst i det offentlige forbrug i 2012 og
2013 isoleret set at mindske indkomstforskellene med henholdsvis ca. 0,06 pct.-
point og ca. 0,02 pct.-point opgjort ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon